Alle kan komme gratis på stadion, når Nykøbing FC sparker sæsonen i gang mod Fremad Amager 31. juli.
Det er De Grønne Busser, der har sørget for, at der er gratis adgang for alle dem, der vil være med til at markere, at Nykøbing FC er tilbage i 2. division.
Fortjener opbakning
Indehaver af De Grønne Busser, René Knudsen, glæder sig over at kunne være med til at skabe de bedste rammer for sæsonens første hjemmekamp.
Det er nu, vi har muligheden for at understøtte den udvikling ved at bakke op og stå sammen.
René Knudsen, De Grønne Busser
- For os er det vigtigt, at der kommer flere mennesker på stadion. Klubben og holdet fortjener den opbakning, de kan få, fordi den udvikling, vi står midt i - og som stadig er i fuld gang - fortjener anerkendelse. Der er skabt noget rigtig spændende omkring Nykøbing FC, og klubben er på vej et sted hen, som vi tror på. Det er nu, vi har muligheden for at understøtte den udvikling ved at bakke op og stå sammen. Vi håber derfor at se rigtig mange mennesker på stadion til sæsonpremieren, siger René Knudsen.
Festlig aften
Hos Nykøbing FC vækker initiativet stor begejstring, og den kommercielle chef, Frederik Scheuermann, ser frem til en festlig aften i Lollands Bank Park.
- Det er et vigtigt fokusområde for os at få flere mennesker i Lollands Bank Park, og derfor er vi både stolte og glade for denne opbakning. Vi glæder os til at åbne sæsonen med et brag af en kamp mod et forventeligt tophold i 2. division i form af Fremad Amager. Jeg kan kun opfordre alle til at komme forbi stadion, opleve stemningen og forhåbentlig blive så bidt af det, at man også kommer næste gang – eller måske endda vælger at købe et sæsonkort, siger Frederik Scheuermann.
Kampen begynder klokken 19.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok