Flasken skelner ikke: Her kommer både direktører og arbejdsløse

Alkohol er filtret ind i de fleste højtider, i sammenkomster, selv i gensynet med en gammel kammerat kan procenterne komme på bordet.

For mange stopper det ved et par stykker, for andre udvikler det sig til et overforbrug. 

Men det kan være skamfuldt at erkende, at man skal have hjælp. 

Det fortæller Karina Andersen, der er rusmiddelkonsulent på Rusmiddelcenter Lollands afdeling i Nakskov.

Den vigtige samtale

Det er svært at udpege, hvem der typisk træder ind ad døren til rusmiddelcentret. Alt fra direktøren til den jobløse kan ende i et overforbrug af alkohol, fortæller Karina Andersen. 

En socialsygeplejerske på hospitalet har måske sendt den drikkende i Rusmiddelcentrets retning. Det kan også være ens læge eller den drikkendes nærmeste. 

Mulighederne er mange, men flovheden og skamfuldheden går igen. 

Ofte leder det tilbage til samme spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke stoppe? 

Noget er genetik, andet miljø, og selvom medicin kan støtte og hjælpe, er det ikke nok i sig selv. De bagvedliggende årsager skal udfoldes. 

Og her er samtalen nødvendig.

- Vi får sammen lavet et forløb, hvor vi kommer omkring de her ting, så man kan blive rustet til at klare livet på den anden side, hvor man rent faktisk er ude at øve sig i ikke at drikke. Og her i huset har vi en masse gode tilbud, siger hun og remser op, at der på centret blandt andet er motivationsgrupper, øreakupunktur, yoga, fredagscafé, dagbehandling og efterbehandling.

Den tillidsfulde relation

En af fordelene ved stedet er, at det er selvvisiterende. Alt, du skal gøre, er at ringe eller dukke op. 

Karina Andersen understreger, at den tillidsfulde relation er central. Og ifølge hende kommer den ofte hurtigt.

- Vi har tavshedspligt, hvilket vi gør rigtig meget ud af. Vi gør også meget ud af at vi få afstemt, hvordan tackler vi det, hvis vi møder hinanden ude i verdenen. Jeg tror egentlig, at det er derfor, at folk føler sig trygge og passet på, siger hun.

De pårørende

Et overforbrug berører dog ikke alene den drikkende, men også alle omkring. Derfor er det afgørende at have de pårørende med, ligesom arbejdsgiveren også kan blive inddraget.

 Rusmiddelcentret har pårørendeforløb, og man kan som pårørende faktisk også være indskrevet på Rusmiddelcentret uden den drikkende.

- Vi har selvfølgelig også pårørende, hvor den drikkende er her. Kan det lade sig gøre, prøver vi at fordele det, så en har den drikkende, og den anden har pårørende. Og nogle gange har vi så samtaler, hvor alle er med.

- Typisk har folk børn, også større eller voksne børn. Dem har vi også med her, fordi det er så tabubelagt. Det er så svært at få snakket om hjemme over frikadellerne, siger Karina Andersen, der fortæller, at rusmiddelcentret også har et tilbud, der hedder Familie og Rusmidler. Tilbuddet er til børn, når alkohol fylder for meget derhjemme, og til deres familier.

Der findes også alkoholambassadører, der fortæller om tilbuddet på skoler og andre institutioner.

Alle kan rammes

For Karina Andersen er det vigtigt at understrege, at vi alle i mere eller mindre grad kan rammes.

- Det er fuldstændig ligegyldigt, om man drikker to genstande, eller om man drikker 20. Hvis ens omgivelser bliver berørt af det, har man et problem.

- Så jeg tænker, at der er mange, der ikke vil tage skade af at træde ind her og føle sig velkommen og mødt, siger hun.