Guldborgsund
Aktiviteten er ballonleg, når 2. A. besøger plejecentret Præstemarken. Foto: Bjarne Arildsen
Ballonleg og vendespil: Lokal skoleklasse besøgte plejecenter
2. A fra Stubbekøbing Skole besøgte det lokale plejecenter.
Børnene fra 2. A på Stubbekøbing Skole var noget betuttede, da de nærmest i gåsegang kom ind i "aktiviteten" på Præstemarken.
Men det var kun, indtil den store røde og den store gule ballon blev sendt ind over forsamlingen.
Så ville alle sætte slag ind på ballonerne, som hoppede og dansede op og ned i luften på gulvet og frem og tilbage mellem de ivrige børn.
Og af og til havnede ballonerne hos en af de fem-seks plejehjemsbeboere, som sad på stole mellem børnene.
De ældre sendte derefter ballonerne videre til en ny omgang.
En på lampen
Af og til blev det lidt vildt, for alle børnene ville være med til at slå.
Og et par af lokalets lamper oppe i loftet fik bogstavelig talt en på lampen.
- Nu bliver det for vildt. Tag det stille og roligt, lød det fra pædagog Stine Holm Larsen fra Præstemarken.
Hun sagde også til børnene, at de ikke måtte "gå efter hinanden", når de slog til ballonerne.
På det tidspunkt havde et par børn allerede fået en ballon i hovedet.
Skade var der nu ikke sket.
Balloner fik fred
Efter et stykke tid fik de hårdt prøvede balloner endelig fred for de barne- og voksenhænder, som havde bokset til dem.
Ballonerne blev fjernet, og i stedet satte børnene og beboerne sig rundt ved de lange borde i "aktiviteten".
Her kikkede de sammen i foldebøger, som børnene har lavet i samtaler med de ældre.
Der blev også tid til et vendespil, inden børnene fandt deres madkasser frem.
Efter ballonlegen var det tid til vendespil. Foto: Bjarne Arildsen
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket