Johannes Kristensen (K) er blevet valgt som kommende viceborgmester i Guldborgsund Kommune. Det er første gang i kommunens historie, at en politiker fra blå blok har fået den post. Foto: Ingrid Riis
Blå blok får stor post: Kristensen klar til at sætte retning
De konservative har sikret sig to udvalgsposter – og en blå viceborgmesterpost.
To dage efter valget er der faldet ro over rådhuset i Nykøbing - sådan da. Nok til at den kommende viceborgmester Johannes Kristensen (K) kan tilbringe dagen i Fredericia med sit arbejde, imens han er i telefonkonkakt med borgmesteren.
- Vi arbejder på at få forhandlet de sidste poster hjem. På valgnatten var det de store linjer, der blev lagt, og nu skal vi detailplanlægge konstitueringen. Men vi har i princippet indtil 4. december, så det behøver ikke komme ud i denne uge, forklarer han.
Bare otte stemmer mere
Posterne som formand og næstformand bliver forhandlet inden for politikernes personlige kompetencer, og det er i høj grad partierne selv, der er på et hårdt arbejde.
- I Det Konservative Folkeparti er vi valgt to ind, og der er to udvalgsposter til os - udover økonomiudvalget. En post som formand og som næstformand. Og jeg ved da godt, hvad Emma gerne vil have, og hun ved, hvad jeg vil. Så for vores eget vedkommende er tingene klappet af.
Samtidig er Johannes Kristensen godt tilfreds med valget, som for Det Konservative Folkeparti endte med to mandater i byrådet - ligesom i den seneste periode. Personligt fik han også et godt valg med 892 stemmer.
- Jeg er bare skide irriteret over, at jeg ikke fik otte stemmer mere, så jeg kunne have slået Burmann (Katrine Burmann, Socialdemokratiet) i top tre, siger han med et grin.
- Men jeg er tilfreds. Jeg har som formand taget beslutninger, der var svære at tage. Samtidig er meninger om mig personligt og mit parti i løbet af valgkampen ikke altid blevet vinklet på en ordentlig måde. For nogles vedkommende er man gået efter mig på en måde, som ikke altid har fulgt sandheden.
Skal bruge viceborgmesterposten
Men Johannes Kristensen er kommet ud af valgaftenen som den politiker fra blå blok med flest personlige stemmer. Derfor finder han det også rimeligt, at viceborgmesterposten gik til ham.
- Det vidste jeg selvfølgelig ikke, da vi forhandlede på valgaftenen, men jeg synes stadig, at det var rimeligt. Det er klart, at jo højere i hierarkiet, man er, jo mere indflydelse kan man få.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst