Danmarksdemokraterne: Lolland får landets dyreste skov

Da Lolland Kommune i 2024 købte et stort jordstykke på Stensø, syd for Nakskov, for at kunne udvide byens erhvervsområde, var en del af lokalplanen en såkaldt grøn bufferzone. Den skal mindske generne mellem industri og det nærliggende boligområde.

På torsdagens byrådsmøde godkendte et flertal af politikerne, at Naturstyrelsen får overdraget knap 24 hektar jord ved Stensø til en helt ny statsskov. Dermed bliver en næsten 20 år gammel vision til virkelighed. I 2007 ville kommunen have en grøn ring om Lollands største by, og det får man med den nye skov.

Det bliver dog uden stemmer fra både DanmarksDemokraterne og Dansk Folkeparti, der begge stemte imod planerne.

Modstanden skyldes ikke selve skovplanerne, men hele økonomien i projektet.

Skov til over 30 millioner

Da kommunen købte de næsten 53 hektar jord ved Stensø for godt to år siden, var det til en pris på 1,276 million kroner pr. hektar. Når de 24 hektar kommende skovjord overdrages til Naturstyrelsen, er prisen pludselig en helt anden. Nu lyder prisen på 360.000 kroner pr. hektar.

- Reelt har jorden kostet Lolland Kommune 30,5 millioner kroner, men nu er den værdisat til 7,8 millioner kroner. Man må ikke forringe kommunens værdier på den måde, og jeg vil næsten komme med den påstand, at der er tale om en ulovlig handling, sagde Georg Håkon Pedersen (DD).

Læs også:  Formand: Leje betaler for køb af jorden

Han påpegede, at der er solgt veletableret skov på Midtlolland til en pris på 160.000 kroner pr. hektar.

- Nu går vi ud og bruger 1,276 millioner, og skal plante skov oven i. Det er slet ikke acceptabelt.

Pengene er smidt ud af vionduet

Enhedslistens Birthe Lauridsen var enig i kritikken af projektets økonomi. På økonomiudvalgsmødet havde hun stemt mod projektet, men ændrede holdning i byrådet. For hun er ikke imod den nye skov og kan også acceptere den pris, som jorden er blevet værdisat til. Hun har det til gengæld meget stramt med det beløb, som kommunen oprindeligt betalte for jorden.

- Men nu har I smidt pengene ud af vinduet, da I købte jorden, og vi vil gerne have mere skov.

Hun undrede sig til gengæld over, at kommunen mener, at det er dens opgave at beskytte de private boliger nær det kommende erhvervsområde.

- Det er typisk sådan, at det er forureneren, der betaler. Det må jo også gælde lyd-, lys- og synsforureninger. Det burde være fabrikkernes opgave at løse det i fællesskab.

Patetisk handling

Bufferzone eller ej, så ser Georg Håkon Pedersen blot et nyt stykke skov, som koster alt for meget for en nærmest tom kommunekasse.

- Det er jo patetisk, at Danmarks fattigste kommune skal etablere Danmarks dyreste skov.

På byrådsmødet stillede han sig undrende over for, hvad det er for en beplantning, der skal være i skoven. Måske skal der være guldregn, mente han.

-  Det er eddermame dårlig økonomi, og det er Danmarks fattigste kommune, der står bag den handling. Kommer vi under administration, er det lige før, det er gavnligt, for så kan vi ikke foretage os sådan nogle mærkelige ting i fremtiden.

Georg Håkon Pedersen fremhævede på byrådsmødet, at prisen for den nye statsskov svarer til 32 årsværker af skolelærere. Altså mere end det dobbelt af, hvad kommunen for nylig fyrede af skolelærere og pædagoger.

Ud over de 24 hektar skov ved Stensø, som byrådet gav lov til at lave skovrejsning på, indeholdt punktet også 15 hektar jord ved Holeby, som Naturstyrelsen allerede har, og som den kan bruge til mere statsskov. Hvis ikke den nye aftale var blevet indgået, skulle Naturstyrelsen have solgt denne jord videre.

Læs også: Formand: Leje betaler for køb af jorden