Sundhed

Godt 200 druknehændelser tager livet af omtrent 100 personer i Danmark årligt. Særligt i vintermånederne er der stor risiko for at udfaldet af et fald i havet kan blive dødeligt. Arkivfoto: Emil Jørgensen

Derfor kan havnekanten være livsfarlig lige nu

I vintermånederne er der større risiko for at drukne, hvis man falder i vandet. Læge og forsker kommer med råd til, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude.

Offentliggjort

Når byen lukker sent om natten, og man bevæger sig hjem gennem mørket, kan det være farligt at tage vejen forbi havnen.

Et lille uheld kan have dødelige konsekvenser, hvis man ender med at falde i havnen. På årsbasis er der hvert år omtrent 200 druknehændelser, hvoraf 40 sker i danske havne og cirka halvdelen er dødelige.

Høj promille og koldt vand

De fleste druknehændelser sker i sommermånederne, hvor mange bevæger sig ved og omkring vandet. Men falder man i vandet, er det særligt farligt i vintermånederne, hvor det er koldt og mørkt.

- Falder man først i vandet, så er der større risiko for at drukne - og det er der simpelthen, fordi der sker nogle ting ved kroppen, når vi rammer det kolde vand. Det er det, man kalder kuldechok-responset.

Sådan lyder det fra Niklas Breindahl, der er læge og forsker ved Trygfondens Enhed for Drukneforskning på Præhospitalet Center i Region Sjælland.

Ved kuldechok bliver huden kølet ned af det kolde vand. Når huden bliver nedkølet - også bare ved få grader - stimulerer det vores vejrtrækningscenter, forklarer Niklas Breindahl.

- Det betyder, at vi trækker vejret hurtigere, og det er selvfølgelig et problem, hvis man er under vandet.

Dertil kommer, at der i og omkring julen indtages en del alkohol, og det skaber yderligere risiko for, at et fald i vandet kan have dødelig udgang.

- Folk er i denne tid oftere påvirket af alkohol tæt på vandet, og den kombination af både alkohol, mørke og kulde, er bare ikke særlig god for overlevelsen, som følger af druknehændelser. Det er derfor, vi sætter fokus på det, simpelthen for at se, om vi kan nedbringe antallet af druknehændelser, men også forbedre deres overlevelse.

Risikogruppen

Det er generelt unge og midaldrende mænd, der er i størst risiko for at drukne. Ifølge Niklas Breindahl kan det blandt andet skyldes, at mændene kan have mere risikofyldt adfærd.

Det ses blandet andet ved, at man er mere tilbøjelig til at bevæge sig alene ud på kanten af kajen - for eksempel for at tisse i havet.

Hjælp dig selv og andre

Hvis man ender i det mørke vand, har Niklas Breindahl en række gode råd, der bedst muligt sikrer, at man kommer godt ud af hændelsen.

Først og fremmest skal man holde sig fra vandkanten, når man har drukket, eller hvis forholdene ikke er til det, blandt andet når det er mørkt og koldt. Er uheldet ude, skal man bevare roen, holde sig flydende og orientere sig mod land, siger Niklas Breindahl. Man bør se sig rundt efter redningsstiger eller andet, som man kan bruge til at komme op igen.

- På det her tidspunkt skal man også råbe efter hjælp, fordi det kan være, at der er nogen, der hører ens råb, og kan række eller kaste noget ud, siger han.

Helt oplagt kan man kaste en redningskrans, men også andre genstande - stiger, reb og lignende - kan bruges. Skal man hjælpe nogen, der er faldet i vandet, er det dog vigtigt, at man ikke selv hopper i det kolde vand, men hjælper fra land og om nødvendigt ringer 112.

- Lad være med at hoppe ud i vandet selv. Vi har set gentagende eksempler på, at folk, som begiver sig ud i sådan en redning - særligt i vanskelige vandforhold, hvor det er mørkt og koldt, og hvor der kan være strøm, ender med selv at drukne. Så det er et vigtigt budskab her: alle kan gøre noget, og man kan gøre en hel masse oppe fra land - uden at bringe sig selv i fare.