Direktør om kritik: “Her bliver der altså ikke lavet plastic-mad”

Der kommer til at gå lang tid, før Fælleskøkkenet kommer på private hænder.

Fælleskøkkenet er ejet af Lolland og Guldborgsund kommuner i samarbejde med Region Sjælland, men ejerkredsen er blevet enige om at sætte gang i en salgsprocedure. Planen er, at udbudsmaterialet skal lægge vægt på lokale råvarer, socialt ansvar og fokus på personalet.

Kirsten Skovsby, der er Fælleskøkkenets direktør, vurderer, at privatiseringen først kan føres ud i livet ved årsskiftet 2026-2027. Udbudsmaterialet skal inden da gennem alle ejernes administrationer, godkendes af EU og så sendes i udbud.

Siden salgstankerne blev ventileret i 2024 har der været en vis uro blandt medarbejderne, fortæller direktøren.

- Selvfølgelig er man usikker på, hvad fremtiden byder, på og man bliver også ked af det. Men vi er gode nok, og min fornemmeste opgave er at gøre medarbejderne robuste, så vi kan bevare trivslen på arbejdspladsen.

- Som vi siger: Folk skal stadig have noget at spise, siger Kirsten Skovsby. 

95 julekort

Når man spørger Kirsten Skovsby, hvor mange ansatte der er i Fælleskøkkenet, svarer hun med det samme:

- Sidste år skrev jeg 95 julekort.

Det svarer til 72 fuldtidsansatte - unge som gamle, uddannede som ufaglærte. Nogle er hvide, andre har brun hudfarve. 

Læs også

Langt fra plastikmad: Byråd klar til at sælge fælleskøkken

- De er alle dygtige madhåndværkere, siger direktøren.

Egnsretter hitter

Blandt Fælleskøkkenets principper er at være en del af lokalsamfundet og så vidt muligt bruge lokale råvarer.

Blandt andet når der er Sydhavsøernes Frugtfestival i den kommende weekend, vil man kunne møde Fælleskøkkenet, som byder på smagsprøver på ænder.

Når kunderne er ældre mennesker, giver det god mening at have egnsretter på menukortet. Da der blev efterspurgt haresteg, kontaktede Kirsten Skovsby lokale jægere for at høre, om de kunne levere.

- Vi fik så mange harer, at vi kunne lave en pop up restaurant på et plejehjem, siger hun.

Når der serveres haresteg eller mælkeærter er det ikke kun, fordi det smager godt.

- Minderne får frit spil, når man spiser noget, som man husker fra sit liv på Lolland–Falster, siger Kirsten Skovsby.

Kritisk infrastruktur

Når man hører om kritisk infrastruktur, tænker man måske på el-nettet, fjernvarme og akutberedskabet. Men Fælleskøkkenet er i samme kategori. 

Derfor er sikkerheden i top. Alle døre ud til samfundet er låst og ingen gæster kommer ind uden at blive registreret. De får heller ikke lov til at forlade Fælleskøkkenet uden at skrive sig ud af bygningen.

Kinesiske overvågningskameraer er blevet pillet ned og erstattet med nogle, som ikke kan mistænkes for at invitere hackere inden for i it-systemet. 

Stor forskel

Det er ikke hverdagskost, at maden, der leveres til kunderne, udsættes for kritik. Men det sker, og kritikken i det offentlige rum kan være meget voldsom.

Der har været eksempler på, at maden så branket og uappetitlig ud, men hvor det viste sig, at måltidet hjemme hos borgeren har fået 15 minutter for fuld skrue i mikroovnen.

- Her bliver der altså ikke lavet plastic-mad, siger formand for Fælleskøkkenets bestyrelse, byrådsmedlem fra Lolland Kommune, Klaus Svensson (S).

Med mellemrum er der også kritik af prisen for et måltid.

Eksempelvis koster en hovedret i Lolland Kommune 63 kroner.

Kirsten Skovsby forklarer, at der er stor forskel på, om man selv køber ind og laver sin egen mad eller om andre producerer måltidet.

- Her betaler vi løn til de ansatte. Når man laver mad derhjemme, arbejder man gratis, lyder ræsonnementet. 

Dertil kommer driftsudgifter, egenkontrol og hvad der ellers følger med.

- Det eneste du kan kritisere os for, er, at vores mad ikke er saltet meget, siger Kirsten Skovsby.