Ruten er 5,3 kilometer lang og kan løbes én, to eller fire gange. Undervejs venter både historiske omgivelser og små overraskelser for deltagerne.
Langs ruten kan løberne blandt andet møde rollespillere klædt ud som mystiske væsner. Hvis man kigger godt efter, kan man være heldig at få øje på dem.
- Vi glæder os til for første gang at samle løbeglade voksne og børn omkring motion, natur og fællesskab. Dodekalit Løbet handler ikke kun om at løbe. Det handler om oplevelsen og om at skabe gode minder sammen, udtaler BelinDa Funch Christiansen sig i en pressemeddelelse. Hun er arrangør af Dodekalit løbet.
På havnen bliver løberne mødt af en helt særlig atmosfære. Her blander lyden af bølgeskvulp sig med livejazz og skaber en stemningsfuld kulisse for dagens indvielse af Dodekalitten som ny kunstscene.
Annonce
Mulighed for at vinde præmier
Ruten
Den smukke rute er 5,3 km og kan gennemføres som:
1 omgang = 5,3 km
2 omgange = 10,6 km
4 omgange = 21,2 km
Early Bird-billetterne er ikke længere i salg, da fristen for bestilling er overskredet.
Det koster nu 175 kroner at deltage i løbet. Prisen inkluderer blandt andet tidtagning med elektronisk chip og et diplom som bevis på deltagelse i verdens første Dodekalit-løb.
Der vil derudover være mulighed for at vinde præmier. Hovedpræmien er en kurv med godter og et gavekort til overnatning for to personer på Hotel Saxkjøbing til en værdi af 1.295 kroner.
Man kan også vinde sin helt egen del af den grønlandske granitblok, som den sidste og 12. skulptur i Dodekalitten er hugget ud af, nemlig små granitsten med signatur og årstal af billedkunstner Thomas Kadziola.
Dodekalitten danner rammen om løbet
Dodekalitten bliver centrum for dagen, når løbet begynder og slutter blandt skulpturerne. Her kan de mindste gå på opdagelse i et kreativt værksted, mens der også vil være boder med kage, kaffe og andre drikkevarer.
Dagen byder desuden på musik og mulighed for at mærke den særlige ro, storhed og fællesskabsfølelse, som stedet skaber.
Et eventuelt overskud går til Fonden Dodekalitten.
Seneste artikler
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok