En 27-årig mand, som er dømt for menneskesmugling i Grækenland, slipper for at blive varetægtsfængslet i Danmark.
I Grækenland er manden idømt 5 år og tre måneders fængsel, som han ikke har afsonet.
Det har fået de de græske myndigheder til at efterlyse manden og anmode om at få ham udleveret.
Derfor blev den 27-årige mand med mellemøstlig baggrund mandag morgen anholdt på sin adresse i Vordingborg.
Manden skulle i dag være stillet for en dommer til et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, hvor politiet ville kræve manden varetægtsfængslet i fire uger, mens rigsadvokaten i samarbejde med politiets anklagemyndighed ville gennemgå sagens dokumenter, som de græske myndigheder har fremsendt.
Men nu har anklagemyndigheden altså vurderet, at manden har så stor tilknytning til Danmark, at han ikke forventes at stikke af, mens de gennemgår dokumenterne.
Med udgangspunkt i dokumenterne vil de vurdere, om betingelserne for at udlevere manden til Grækenland, er opfyldt.
Det oplyser politikommissær Danny Bill Jørgensen fra politiets udlændingekontrolafdeling til Folketidende.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok