Lolland

Leif "Salle" Nielsen blev overrasket med en gave til "Ladye Dora" sidste år. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen

Donation lunede i kulden – men der er stadig brug for flere

Leif "Salle" Nielsen er meget taknemmelig for pengene til "Ladye Dora", men er ked af udviklingen for de historiske skibe.

Offentliggjort

Det står skidt til med den sejlende kulturarv i de lollandske farvande, og i fremtiden kan flere historiske skibe sætte sejl mod andre dele af landet. Et af dem er "Ladye Dora", der er Danmarks største trædampskib, og som har en fortid i blandt andet en stor søredningsaktion under 2. verdenskrig.

For at holde den sejlende kulturarv flydende lokalt er der brug for flere ting, oplyser Leif "Salle" Nielsen, der er en af de bærende kræfter bag dampskibet. Økonomi, yngre medlemmer og lokal opbakning er nogle af nøgleordene. Derfor blev han også ekstra glad, da Benny Jacobsen fra det tidligere bevaringsværft i Nakskov ringede før jul.

Fakta om "Ladye Dora"

  • "Ladye Dora" blev bygget i 1909 på et værft i Nottingham.
  • Skibets første ejer var bankdirektør, og der var tale en særdeles fin lystsejler. "Ladye Dora" var således udstyret med en indgang til både tjenestefolk og ejerne.
  • Skibet skiftede ejer flere gange, men det var stadigvæk bankfolk, som ejede det.
  • Under 2. verdenskrig var "Ladye Dora" med til den store undsættelsesaktion ved Dunkerque, hvor små private skibe var med til at redde over 300.000 soldater fra døden.
  • I 1950'erne blev skibet købt af en tidligere soldat, som sejlede rundt i Europa og endte i København, hvor pengene slap op.
  • I 1960 købte Kaj Werner Andersen lystsejleren, og han ejede den frem til Erling Langhoff købte »Frigga« I 1982.
  • I 2013 blev skibet købt for en krone, og en restaurering gik i gang.

Han kunne fortælle, at der var overført 16.000 kroner til foreningen bag "Ladye Dora", og det er penge, som luner. Ikke mindst i denne kolde tid, hvor skibet atter har fået husly hos Ringtved i Maribo. Her bliver det 117 år gamle skib passet og plejet efter en travl sommer til søs, og bliver gjort klar til der atter skal fyres op under dampmaskinen.

-  Det kom helt bag på os, men vi er så glade, lyder det fra en begejstret Leif "Salle" Nielsen.

En god julegave

Arbejdet med at holde et gammelt træskib sejlende er dyrt og krævende, og enhver donation til foreningen hjælper i den kamp. 

- Jeg kunne virkelig ikke have ønsket mig en bedre julegave.

Men baggrunden er han ked af. For ligesom Benny Jacobsen, der både har været med i bevaringsværftet og er formand for foreningen bag bugserbåden Nakskov Havn 1, NH1, er Leif "Salle" Nielsen bekymret for fremtiden.

Usikker fremtid

På et tidspunkt var det lykkedes at opbygge et helt kulturmiljø om de gamle træskibe, men det er ved at smuldre bort, fordi det ikke har været muligt at få et fælles sted. Det var håbet, at det kunne ske omkring det nu lukkede bevaringsværft.

Ladye Dora har de senere år haft en fast sommerplads i Nakskov, men fremtiden er mere usikker. Arkivfoto:Jan Knudsen

Både jagten "Emanuel" og skonnerten "Johanne" ser ud til at være helt tabt for det historiske sejlermiljø, og Leif "Salle" Nielsen frygter, at noget lignende kan ske for "Ladye Dora". Sidste år var han ude og opfordre nye, aktive medlemmer til at komme på banen. For i foreningen er gennemsnitsalderen høj, og der er behov for at få en yngre generation ind og hjælpe til. Alternativet er, at "Ladye Dora" også forlader landsdelen.

- Jeg har påbegyndt en forsigtig dialog med forskellige museer, der kan overtage "Ladye Dora", forklarede han sidste år.

Interessen for trædampskibet kan være ret stor, da det i 1940 deltog i redningsaktionen af tusindvis af allierede soldater. Det skete efter slaget ved Dunkerque, hvor den var en af over 700 små skibe og både, der deltog i Operation Dynamo. På den måde reddede man mere end 330.000 soldater fra nazisterne.