Lolland

Benny Jacobsen frygter, at Lolland vil miste sin maritime kulturarv. Arkivfoto: Marianne Knudsen

Frygter at lollandsk kulturarv går tabt

Før jul blev asken af en vestlollandsk drøm spredt blandt tre maritime foreninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Drømmen om et helt unikt stykke lollandsk historie, som kunne tiltrække turister fra nær og fjern, og samtidig holde liv i et håndværk, der bliver mere og mere truet, er nu helt forduftet. 

Nederlaget blev erkendt for lang tid siden, og før jul sidste år blev de sidste rester af drømmen forvandlet til kontante gaver. 

Det var meningen, at det skulle have været et sted, hvor vi kunne vedligeholde de gamle skibe.

Benny Jacobsen

Dermed er Plutteøens Bevaringsværft blot en saga. I årevis kæmpede en række skibsentusiaster for at bevare værftet, som oprindeligt var en del af planerne for et kæmpe kystkulturcenter. 

Farvel til Plutteøen 

De store planer kuldsejlede undervejs, men det lykkedes med millionstøtte fra LAG at bygge bevaringsværftet.

-  Det var starten på enden, da Lolland Forsyning solgte Plutteøen. Så kom der private til, som har andre interesser. Det kan vi ikke rigtigt kæmpe imod, siger Benny Jacobsen fra den nu nedlagte forening bag bevaringsværftet.

Inden lukningen var det lykkedes at samle noget af den sejlende kulturarv omkring Plutteøen, men da øen med byens tidligere halmvarmeværk blev solgt, var det svært at realisere planerne. Undervejs forsøgte man at købe den del af jorden, hvor det specielle bevaringsværft havde hjemme, men det lykkedes heller ikke. Det hele endte med et slag af værftet for lidt over et år siden.

Spænder ben

På Lolland har der været en stolt tradition for at bygge træskibe - og senere de helt store skibe på skibsværftet i Nakskov - men Benny Jacobsen har savnet opbakning til at beholde og udvikle arbejdet med de gamle skibe.

- Lige nøjagtig de gamle træskibe er en kulturarv, der er dyr at holde vedlige. Så nytter det ikke, at man spænder ben ved eksempelvis at sælge Plutteøen hen over hovedet på foreningen. Der kunne man godt ønske sig, at der var mere bevågenhed på den sejlende kulturarv, siger han.

Per Rolighed og Benny Jacobsen ved bevaringsværftet, der blev solgt for lidt mere end et år siden. Arkivfoto: Marianne Knudsen

Gennem årene har han kæmpet en brav kamp for at realisere drømmen, og han ærgrer sig over, at skibene nu må sætte sejl og søge væk fra området, hvis de har brug for lidt kærlig behandling.

- Det var meningen, at det skulle have været et sted, hvor vi kunne vedligeholde de gamle skibe. Det mangler vi nu, men så kan vi jo sejle på værft med dem.

Tænker mere på erhverv

Gennem mange år har det været bevist, at de gamle træskibe trækker turister til kommunen. Især de gange hvor det er lykkedes at trække Træskibssammenslutningens pinsestævne til Nakskov har der nærmest været sort af mennesker fra nær og fjern. Det ville altså være muligt at gøre de gamle skibe til en blivende attraktion.

- Nogle steder i Danmark har man gjort det rigtigt godt, eksempelvis Helsingør, Holbæk og Middelfart, men her på Lolland ligger interessen for en sejlende kulturarv på et meget lille sted, siger Benny Jacobsen.

I stedet for oplever han, at det politiske fokus omkring havnen i Nakskov retter sig mod erhvervslivet.

- Det kan jeg også sagtens forstå, men derfor behøver politikerne ikke glemme kulturarven.

Skibene forsvinder

Hvor håbet tidligere var, at man ville samle en række unikke træskibe omkring Plutteøen, så er realiteterne nu, at flere og flere forsvinder.

Jagten "Emanuel" har fået en friplads i Præstø Havn, mens skonnerten "Johanne" nu ligger i Svendborg, hvor den er sat til salg. Foreningen bag den lille damper "Ladye Dora" vil heller ikke udelukke, at den på et tidspunkt ender uden for Lolland-Falster.

De tre foreninger, som fik del i boet efter Plutteøens Bevaringsværft, fik hver 16.000 kroner. Der er tale om Nakskov Roklub, foreningen bag "Ladye Dora" og foreningen bag bugserbåden "Nakskov Havn 1", NH1.