Marie-Louise Brehm Nielsen: Som en ulykke i slowmotion

- Det har været lidt som, når man overtager rattet midt i en alvorlig trafikulykke i slow-motion.

Sådan siger Marie-Louise Brehm Nielsen som noget af det første hen over kaffekopperne på borgmesterkontoret denne fredag. Borgmesteren har sagt ja til at lade sig interviewe af Folketidende for at fortælle om hendes syn på og tanker omkring det sparekatalog, der onsdag i denne uge satte gang i øjeblikkelige frustrationer, bekymringer og uro rundt blandt borgerne i Lolland Kommune.

Ved ikke hvordan

- Man ved, hvad der vil ske. Man ved ikke hvornår, og man ved ikke hvordan. Man ved bare, at det vigtigste er - nu er jeg selv sygeplejerske - at stoppe ulykken. Så der var den første opgave med lokalt at gøre opmærksom på, hvor alvorligt det var. Nationalt at få fortalt, det her er ikke noget, vi kan klare selv. Og så var det, at byrådet bad om, at administrationen skulle finde 200 millioner kroner. Nu har jeg siddet her i 16 år, så jeg ved godt, at 200 millioner kroner, det er voldsomt, forklarer borgmesteren.

Hun bruger udtrykket "en brændende platform" om den aktuelle situation i Lolland Kommune.

- Jeg vil sige, da mailen tikkede ind dér onsdag, der opstod der en tomhed i maven, for det er jo mere end bygninger, institutioner og navne på alle mulige ting. Det er mennesker, det er lokalsamfund, det er ildsjæle, det er borgere, det er elever og forældre.

- Det er alle, som er voldsomt berørte af det her lige nu. Vi byrådsmedlemmer vidste godt, det ville blive voldsomt, men når navnene først er på, så rammer det endnu hårdere. Vi er jo også lokalsamfundet, siger borgmesteren, der selv bor lidt uden for Søllested.

En indre uro hele dagen

Var du selv i chok, da sparekataloget blev offentliggjort?

- Jeg ved ikke, om jeg var i chok, jeg havde bare en indre uro, som jeg bar hele dagen. Jeg skiftede fra det ene interview til det næste, og min tanke var måske nok at finde min sygeplejerske frem, for hun er der jo hele tiden.

- Her er der brug for omsorg for borgerne i Lolland Kommune, og jeg synes, det ville være uartigt, hvis jeg var kommet med højtravende visionsplaner, når man i den grad oplever folk med frygt, bekymringer og frustrationer. Jeg tror, det er vigtigt, at de ser, jeg kommer ud til dem. Jeg aflyser ikke de besøg, som jeg har i kalenderen, fordi jeg skal gemme mig. Jeg er nødt til at møde borgerne og lytte. Det er dér, vi er nu - i lyttefasen.

Men alle borgerne vil også gerne vide, hvad er planen? 

- Det er nogle fuldstændig vanvittige vilkår, at man først kan lægge et budget i slutningen af august. Men det er de kort, der er givet os, som er afhængige af en særtilskudspulje. Det har jeg drøftet med formanden for KL (Kommunernes Landsforening, red.), at nu har vi haft det sådan længe. Der er kommuner, som nærmest har deres budgetter klar i marts måned. Der er det nogle lidt andre udfordringer, vi har i Lolland Kommune.