Debat

Kasper Roug (til venstre) og Arne Ullum (til højre) er røget i totterne på hinanden. Arkivfotos

Mere jord i hovedet, tak

Både Kasper Roug og Arne Ullum fortjener en stor tak for deres ivrige debat om Lolland Kommunes økonomi, mener dagens lederskribent. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Endelig!

Endelig er debatten om Lolland Kommunes økonomi kommet derhen, hvor den hører hjemme: ud i offentligheden og ind på arenaen som en regulær politisk slåskamp.

Og hvilken entré.

I det røde ringhjørne: Kasper Roug, socialdemokratisk folketingsmedlem og lokal forkæmper, der mener, at Arne Ullum har “jord i hovedet”, er en “Excel-mand” og med sine analyser risikerer at spænde ben for flere penge til Lolland.

I det blå ringhjørne: Arne Ullum, chefredaktør og kommunaløkonomisk nørd af den slags, der formentlig kan finde §-nummeret i udligningsloven hurtigere, end de fleste af os kan finde MitID, og som svarer, at Roug er verdensfjern og burde læse den reform, hans eget parti var med til at gennemføre.

Det er jo pragtfuldt.

Tilmed får Arne Ullum også lige placeret et ekstra nyrestød på Kasper Rougs beskedne position i Socialdemokratiet med bemærkningen: “Jeg er helt tryg ved, at de afgørende personer forstår den mere nuancerede analyse.”

Av!

Ikke fordi personangreb i sig selv gør os klogere. Eller fordi Lolland Kommunes problemer er morsomme. Tværtimod. Kommunen står over for besparelser på 200 millioner kroner, hvis da ellers staten giver de 300 millioner, der også mangler. Her i Folketidende har vi da også beskrevet en masse af de dagligdags konsekvenser, det kan få. 

Men fordi der endelig bliver skændtes om det, der alt for længe har været pakket ind i regneark, tekniske modeller og politiske hensigtserklæringer.

En nødvendig uenighed

For bag fornærmelserne ligger en fremragende og nødvendig uenighed.

Arne Ullum siger i sin kerne: Lolland har brugt flere penge, end det nuværende system giver kommunen mulighed for. Hvis konsekvensen er et langt lavere serviceniveau end i rigere kommuner, må Christiansborg tage politisk ansvar for det.

Derfor skal både Roug og Ullum faktisk have en kæmpe tak!

Kasper Roug siger: Ja, netop. Og derfor er det misvisende at tale om, at Lolland har “levet over evne”, fordi problemet er, at systemet ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den virkelighed, kommunen står med.

De står altså på hver sin side af en formulering - men ret tæt på hinanden i beskrivelsen af katastrofen.

Det er næsten det smukkeste ved hele slagsmålet.

For mens Roug og Ullum diskuterer, hvem der har jord i hovedet, peger de begge på elefanten i lokalet: Kan det danske udligningssystem faktisk håndtere kommuner med Lollands befolkningssammensætning, skatteindtægter og sociale udfordringer?

Svaret ligner jo et buldrende nej.

Det er præcis den debat, Lolland har brug for.

En kæmpe tak

Derfor skal både Roug og Ullum faktisk have en kæmpe tak!

Ullum for at insistere på at beskrive systemets konsekvenser - også når det sikkert provokerer en masse mennesker på Lolland.

Roug for at reagere så voldsomt og følelsesladet, at ingen længere kan bilde sig ind, at spørgsmålet bare er en teknisk diskussion mellem kommunaløkonomer.

Og begge for at levere noget, dansk politik alt for ofte mangler: en uenighed med substans.

Roug har ovenikøbet leveret debattens måske vigtigste indrømmelse: Arbejdet med at få set på udligningssystemet burde være begyndt for to-tre år siden.

Det er værd at hæfte sig ved.

For så er næste spørgsmål oplagt:

Hvorfor gjorde Mette Frederiksens regering ikke det?

Og endnu vigtigere:

Hvad gør Folketinget - og Kasper Roug - nu?

En glad kop kaffe

Lolland har ikke brug for, at Roug og Ullum bliver venner, men her på Folketidende byder vi naturligvis dem begge velkommen på redaktionen til en glad kop kaffe og en fortsat debat om Lolland Kommunes økonomi.

For kommunens største problem er ikke, at to mænd er blevet uenige om formuleringen “levet over evne”.

Det ville være langt værre, hvis ingen på Christiansborg gad diskutere, hvorfor en effektivt drevet kommune med et spartansk serviceniveau alligevel kan ende med en økonomisk afgrund foran sig.

Så tak til Roug.

Tak til Ullum.

Og mere jord i hovedet, tak.