Debat

Simon Hampe er havnet i centrum for den interne konflikt i DF-Guldborgsund, som nu har ført til eksklusioner i lokalafdelingen. Arkivfoto: Pressefoto

LEDER: Helt ude i Hampen

Det ligner noget af en farce, der udspiller sig i den lokale afdeling af Dansk Folkeparti, mener Folketidendes lederskribent.

Offentliggjort

Der er politiske konflikter, og så er der det, der lige nu udspiller sig i Dansk Folkeparti i Guldborgsund. 

En farce i mindst tre akter, der lokalt sagtens kan måle sig med komedien i Borgernes Parti. 

På få døgn er en nyvalgt formand forsvundet igen, den gamle formand har måttet overtage - for så selv at blive ekskluderet af partitoppen på Christiansborg. Næstformanden er røget samme vej. Tilbage står et parti, der mest af alt minder om et forsamlingshus efter en særlig våd generalforsamling: tomt og tømmermandsramt.

Jeg kigger fremad.

Simon Hampe

Læg oveni, at den lokale profil Stine Steffensen, der gentagne gange har haft flotte byrådsvalg, kort før folketingsvalget brutalt blev vraget som kandidat og erstattet med Simon Hampe.

Usynlig valgkamp 

Midt i al virakken står folketingskandidat Simon Hampe. Eller rettere: han står ikke rigtig nogen steder. For hvis der er én ting, der har været bemærkelsesværdig i hele forløbet, så er det hans nærmest usynlige valgkamp. 

Kritikken fra de nu ekskluderede lokale DF’ere Birgit Holse og Bente Bagge er hård - og den hænger i luften uden reelt svar. Hvordan kan man være centrum for så massiv intern uro uden selv at træde frem og tage diskussionen?

- Jeg kigger fremad, lyder det blot fra Simon Hampe.

Mod hvad? Det næste folketingsvalg, hvor han igen kan være den usynlige kandidat fra Sydhavsøerne? Ingen ved det.

Nærmest pinligt få 

Simon Hampe skulle blot have haft 460 stemmer for at sikre sig et sæde på Christiansborg, men det formåede den lokale spidskandidat altså ikke. Det i sig selv siger jo næsten alt, når man tænker på det kanonvalg, Dansk Folkeparti fik på vores breddegrader. De blot 120 stemmer, Simon Hampe fik på Lolland og Falster, er jo nærmest pinligt få.

Det er … ja, helt ude i Hampen …

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at Stine Steffensen åbenbart har klistret gaffatape på munden. Siden hun blev vraget som kandidat, har Folketidende forgæves forsøgt at få hende til at forholde sig til, at hun alligevel ikke skulle være folketingskandidat. Ikke mindst set i lyset af, at hun muligvis havde haft langt bedre mulighed for at få et mandat til Lolland-Falster end Simon Hampe - og vel også, hvorfor hulen hun vil være medlem af et parti, der ikke mener, hun er egnet.

Så spyt nu ud, Stine!

De mindste sko i skabet 

Partitoppen på Christiansborg skal heller ikke gå fri. De vælger åbenbart de mindste sko i skabet - og træder direkte ned i dem. For hvad gør man, når en lokalafdeling er i åben konflikt? Når centrale profiler råber op om problemer? Når der er alvorlig kritik af en kandidat?

I stedet for at tage diskussionen, lytte og rydde op vælger man at ekskludere. To markante lokale kræfter ryger ud for at sige deres mening. Kæft, trit og retning. Resultatet? Usynlige kandidater, ensretning og en Morten Messerschmidt, der styrer og støvsuger al opmærksomhed.

Ja, DF fik et fremragende valg, men var det virkelig det, folk stemte på?

Det tænker Birgit Holse og Bente Bagge nok ikke efter deres eksklusion, men i det mindste fægtede de med åben pande. Tak for det.

 

– Jeg kigger fremad, lyder det blot fra Simon Hampe. Mod hvad? Det næste folketingsvalg, hvor han igen kan være den usynlige kandidat fra Sydhavsøerne? Ingen ved det.