Vi er da faret vild i labyrinten

Det er vel næppe nogen hemmelighed, men når man først går ind i en labyrint, så kan det jo være svært at finde vej ud.

Åbenlyst, men i sagen om Labyrint Lolland-Falster ser det ud til, at alle er faret vild!

Sagen er den vanvittige, at syv års nabostridigheder nu gør, at Charlotte Skaarup lukker Labyrint Lolland-Falster ved Toreby.

Ikke fordi gæsterne svigtede, eller kassen var tom. Heller ikke fordi kommunen eller andre myndigheder har beordret den lukket.

Læs også

Efter syv års nabostrid: Nu lukker populær attraktion

Næh, ganske enkelt fordi én nabo igen og igen har klaget, og fordi vores system tillader, at en sådan konflikt kan fortsætte så længe, at den til sidst suger lysten til at drive virksomhed ud af et menneske.

Det er ganske enkelt grotesk.

Hvis du sidder med lidt "Naboen fra helvede"-vibes, altså TV 2-dokumentaren, hvor en minigolfbane var omdrejningspunktet for konflikten, så er det helt forståeligt.

Den perfekte ABC

Resultatet af konflikten er desværre, at Lolland-Falster mister en populær turistattraktion, der gennem syv sæsoner har haft tusindvis af besøgende og skabt liv i et område, som ellers konstant efterlyser præcis den slags initiativ.

Den perfekte ABC på at skræmme lokale ildsjæle og iværksættere væk.

Først fortæller vi dem, at Lolland-Falster har brug for iværksætteri, turisme, oplevelser og mennesker, der tør investere i området.

Så lader vi dem stå i syv års klager og administrativt tovtrækkeri. Til sidst undrer vi os over, hvorfor de giver op.

Det er da lige så jammerligt som Venstres meningsmålinger …

Mange kringelkroge

Det er den ene side. Ligesom en labyrint har mange veje, så er denne sag heller ikke uden kringelkroge.

Selvfølgelig skal naboer kunne klage. Det er en helt grundlæggende rettighed, og ingen skal finde sig i urimelig støj, trafik eller ulovlige forhold.

Heller ikke selvom klageren - som i dette tilfælde - er ualmindeligt vedholdende. 

Selvfølgelig skal man hverken kunne få klasket en svinestald, vindmølle, datacenter - eller en turistattraktion - lige op og ned ad ens ejendom, uden at man har mulighed for at gøre indsigelse.

Læs også

Politiker begræder lukning af populær attraktion: - Vi mister et tilløbsstykke

For nej, der har åbenlyst ikke været styr på de nødvendige godkendelser i den danske regeljungle.

Her må både ejeren af Labyrint Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune også kigge indad.

En maraton i papirarbejde

Charlotte Skaarup fra Labyrint Lolland-Falster peger blandt andet på, at sagsbehandlingen fra Guldborgsund Kommunes side har været med til at fremprovokere lukningen.

Det afviser Katrine Burmann (S), formand for Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget og medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, over for Folketidende.

Selvfølgelig, fristes man til at sige, men hun er da heldigvis så klartseende, at hun gerne vil have undersøgt forløbet for at se, om der var noget, kommunen kunne have gjort for at have "understøttet det her noget bedre".

Tak!

Hvis Guldborgsund Kommune bare vil være lidt erhvervsvenlig, hvorfor rykkede de så ikke ud og fik samlet de stridende parter? Utraditionelt? Tja - eller måske bare løsningsorienteret.

Retssikkerhed gælder i øvrigt ikke kun den, der klager. Den gælder også den, der driver virksomhed.

Der skal være mulighed for at få prøvet en sag. Men der skal også på et tidspunkt kunne sættes et punktum.

Myndighederne må kunne træffe afgørelser, som borgere og virksomheder kan indrette sig efter, uden konstant at skulle frygte endnu en omgang. Ellers risikerer det at blive et våben, hvor den mest vedholdende part vinder alene ved at blive ved længst.

En maraton i papirarbejde!

Imens kan vi andre se på, at et godt initiativ er forsvundet mellem træerne i Toreby.