Frygter for skolens fremtid og kalder det hul i hovedet: - Vi risikerer, at børn bliver tabt

Usikkerheden om Søllested Skoles fremtid breder sig i byen.

De konkrete forslag om at lukke skolerne i landsbyordningerne i Søllested og Østofte får Katrine Petersen til at frygte for byernes fremtid.

Hun er formand for den fælles forældrebestyrelse i Søllested Landsbyordning, og Katrine Petersen frygter, hvad det vil betyde, hvis Søllested Skole bliver ramt af sparekniven, når Lolland Kommune skal finde millioner til det kommende års budget.

Og hun synes bestemt ikke om at lukke skolerne.

- Det er hul i hovedet, synes jeg. Det udsulter byerne. Vi affolker dem. Hvorfor skulle folk vælge de mindre byer til, hvis der ikke er noget i dem? spørger hun. 

Stor betydning for lokalsamfundet

Katrine Petersen frygter, at en lukning af skolen kan få konsekvenser for andet end bare skolen.

- Så ryger børnehaven også. Hvis forældre skal ligge og køre til Nakskov, så kommer de ikke til at aflevere deres børn ovre i børnehaven. De kommer ikke til at benytte gymnastikforeningen her. Når man henter børn klokken 16 i Nakskov, så vælger man selvfølgelig fritidsinteresser klokken 16 der, hvor de er, siger hun.

- Den har stor betydning for lokalsamfundet, mener hun. 

- Skolen er en stor del af vores by. Skolen bruger biografen, gymnastikhallen, kirken og de udendørs arealer, der er omkring skolen, fortæller Katrine Petersen.

Der er tilsyneladende ikke råd til at have de her mindre skoler, når forvaltningen foreslår at lukke dem. Hvorfor skal vi holde fast i dem?

- Jeg er ikke enig i, at der ikke er råd. Det er en prioritering og et valg, man tager. 

Katrine Petersen pointerer, at der er andet end Nakskov og Maribo i Lolland Kommune.

- Vi, der har valgt at bo i landsbyerne, har valgt det, fordi vi gerne vil bo her. Ikke fordi vi ikke har råd til at bo i Nakskov eller Maribo. Det har vi. Vi kunne bare rigtig godt tænke os at bo et andet sted.

- Og jeg synes bare, der skal være tilbud til os andre også. Jeg har netop valgt Søllested, fordi mine børn kan cykle i skole. Jeg er ikke fan af busbørn, siger Katrine Petersen.

- Men det er jo, hvad man har lyst til som forældre, og jeg synes bare, man skal have mulighederne.

Hvordan er det at gå i den her usikkerhed i de her måneder?

- Det er ikke særligt rart, men vi kæmper som bestyrelse for at bevare vores skole, siger hun.

- Jeg går også og fortæller mine børn, at vi ikke tager nogen beslutninger, før vi ved mere. Jeg har ikke tænkt mig at flytte mine børn, før jeg ved, hvordan en fremtidig skolestruktur skal se ud. Mine børn skal ikke ud i flere skoleskift end højst nødvendigt, siger Katrine Petersen.

Landsbyskolerne kan noget andet

- Jeg synes, der skal være plads til os alle sammen. Der skal være muligheder for alle vores børn. Man kunne sagtens lave andre løsninger. Det er bare dem her, forvaltningen har lagt ud, og det synes jeg er helt forkert, siger Katrine Petersen.

- Man har bevidst gået efter landsbyordningerne. Man har ikke gået efter nogle af de andre skoler, siger Katrine Petersen, der forklarer, at det virker som et bevidst valg at lukke alle landsbyskolerne.

Læs også

Lenette frygter for skolens fremtid: - Vi er nervøse

De kan noget andet, mener Katrine Petersen, der også mener, at der er risiko for sårbare børn ved at lukke de små skoler.

- Vi risikerer, at de børn bliver tabt på de store skoler. Vi risikerer mere skolevægring, end der er i forvejen. Vi risikerer flere børn, der skal til specialskolen, hvor en plads er dyrere end i en almindelig folkeskole. Vi risikerer også, at privatskolefrekvensen stiger yderligere, siger hun.

Størst chance for skoler i de større byer

Børne-, skole-, kultur- og fritidsudvalgets formand Martin Boesen forstår godt frustrationen blandt forældrene.

- Det betyder rigtig meget for et lokalsamfund, når vi snakker om skoler, siger han, men afviser, at man bevidst har gået efter de små skoler.

- Men omvendt er der urbaniseringens kræfter, der taler om centraliseringer, siger Martin Boesen.

- Det er også en fremtidig ting i forhold til det faldende børnetal, at der nok er størst chance for, at der er skoler i de største byer, siger formanden, der forklarer, at man i udvalget er nødt til at forholde sig til både kommunens økonomi og børnetallet.