Så meget er nakskovitterne klar til at betale for bedre kystsikring

Skal ejere i Nakskov selv være med til at betale for en bedre beskyttelse mod stormflod og oversvømmelser?

Det spørgsmål var centralt, da Lolland Kommune mandag holdt borgermøde om kystsikring i Nakskov og præsenterede resultaterne af en undersøgelse.

I foyeren blev de fremmødte mødt af plancher, som blandt andet slog fast, hvad det hele drejede sig om:

”I takt med at klimaet ændrer sig, stiger sandsynligheden for alvorlige oversvømmelser i Nakskov. I år 2100 vil de både komme oftere og være mere alvorlige. Ved at tage affære nu, vil vi forhindre store årlige omkostninger over de næste årtier.”

- I år 2100 er vi døde og borte, lød det fra Britta Mortensen, som var af sted med sin svigerinde Putte Mortensen.

- Men det er jo fremtidssikring, der drejer sig om, fortsatte hun.

De to svigerinder var kommet for at høre mere om, hvad Lolland Kommune har gang i, når det gælder kystsikring af Nakskov og ikke mindst, hvordan kommunen forestiller sig, at kystsikringen kan finansieres.

Mellem 1.140 kroner og 1.735 kroner

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Lolland Kommune har lavet i foråret, er der en betalingsvillighed til stede, fastslog projektleder i Lolland Kommune, Peter Bbaale, som fremlagde resultaterne på borgermødet. De fleste af undersøgelsens respondenter er nemlig klar til at betale et årligt beløb for en forbedret kystbeskyttelse. Betalingsvilligheden ligger for hovedpartens vedkommende mellem 1.140 og 1.735 kroner pr. husstand om året.

Christina Brædder fra Nakskov er en af dem, der er villig til at gribe til lommerne for at forbygge alvorlige oversvømmelser i Nakskov.

- Jeg vil gerne give for eksempel 2.000 kroner om året, for vi har prøvet i 2006, hvad det indbefatter at have vand i sit hus, fortalte Christina Brædder.

Hun var taget til borgermødet i teatersalen og i kantinen på Campus Nakskov sammen med sin mor Beth Brædder Søndergaard. De bor begge i huse, som ligger i Havnegade i Nakskov, som flere gange har stået under vand.

Christina Brædder mener dog, at der burde være forskel på, hvor meget man skal betale, alt efter om man er på arbejdsmarkedet eller er pensionist.

Liselotte Hansen var også villig til at betale.

- Vi er nødt til at løfte i flok, sagde hun.

Liselotte Hansen bor på Skovsgårdsvej i Nakskov, og hun kender også til problemer med indtrængende vand.

- Vi har haft problemer med vand i kælderen, fortalte Liselotte Hansen.

Ikke entydig opbakning til at betale

Men opbakningen til selv at betale er langt fra entydig. Omkring hver fjerde respondent i undersøgelsen svarer, at vedkommende ikke ønsker at bidrage økonomisk til en forbedret kystsikring af Nakskov.

Sådan havde Arne Johansen fra Nakskov det også. Han mener ikke, at kystsikring er en opgave, der bør påhvile borgerne.

- Jeg mener, at det er en statslig opgave, og vi har nok at se til på Lolland lige nu, siger han.

Meget er endnu uvist

Det er hverken besluttet, hvilket løsning kommunen vil søge at etablere, eller hvordan en kommende kystsikring skal finansieres, understregede projektleder og udviklingskonsulent i Teknik og Miljø i Lolland Kommune, Peter Bbaale. Sammen med projektleder i Teknik og Miljø i Lolland Kommune, Dan Leif Nielsen, redegjorde han for forskellige måder at gribe behovet for kystsikring af Nakskov an på.

Kommunen kan vælge selv at betale hele eller dele af udgiften. Den kan samtidig beslutte, at ejere af ejendomme, som bliver beskyttet eller på anden måde har fordel af kystbeskyttelsen, skal være med til at betale.

Her kom det frem, at der er stor forskel på udgifterne, alt efter om der satses på den dyre højvandsport eller en af de billigere løsninger. Der kom beløb frem, som varierede fra cirka 2.000 kroner til 14.000 kroner årligt per husstand.

Hvis en ejendom bliver pålagt bidragspligt, er betalingen obligatorisk.

Den model kendes blandt andet fra digelag, landindvindingslag og pumpelag, hvor berørte grundejere går sammen om etablering og drift af en fælles beskyttelse. Hvad den enkelte skal betale, kan variere fra område til område.

Det er ukendt, i hvilken udstrækning staten vil hjælpe, oplyste Peter Bbaale.