Lolland

Sådan ken en højvandsport komme til at se ud ved Nakskov. Visualisering: Lolland Kommune

Regning for højvands-sikring sendes videre til borgerne

Nakskovs borgere skal selv betale en del af kommende højvandssikring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nok er det Lolland Kommune, som sidder for bordenden, når der skal besluttes en kommende højvandssikring af Nakskov, men regningen går andre steder hen.

Højvandssikringen skal gøre byen mere sikker, næste gang uvejret rammer, og der er nu lavet tre forslag til, hvordan vandmasserne kan holdes væk. Udfordringen er, at det er dyre løsninger. Forslagene forventes at koste mellem 100 og 500 millioner kroner.

-  Hvis der skal kommunale kroner i projektet, så kommer der ikke til at ske noget, lyder det ærligt og med et lidt anstrengt smil fra formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Henrik Jacobsen (C).

Skal underøsge betalingsvillighed

Den tomme kommunekasse gør, at der ikke er mange penge at gøre godt med, og derfor vil Lolland Kommune nu undersøge betalingsvilligheden blandt borgerne i Nakskov.

Tre forslag til højvandssikring

  • Højvandsporten: Højvandsporten er en skydeport, der placeres ved indsejlingen mellem Rosnæs og Trælleholm. Den kan håndtere højvande og stormfloder på op til 4,0 meter over dagligt vande og ventes at koste cirka 500 mio. kr.
  • Den indre port: Den indre port består af en dobbeltport af stål, som placeres på tværs af havnen ved den gamle færgeterminal. Langs med havnen fra porten mod nord og op til Gasvej skal der samtidig anlægges en kombination af en højvandsmur og mobil kystsikring, som kan indsættes ved behov. Højvandsmuren fortsætter langs med Strandpromenaden og ud til Rosnæs. Denne løsning kan håndtere højvande og stormfloder på op til 2,5 meter og ventes at koste cirka 140 mio. kr.
  • Den bynære løsning: Den bynære løsning består af en kombination af en højvandsmur og en mobil kystsikring, som kan indsættes ved behov. Den skal løbe langs med havnen fra Nybro til Gasvej, og fortsætte langs med Strandpromenaden og ud til Rosnæs. Den kan håndtere højvande og stormflod til en højde på 2,5 meter over daglig vande og ventes at koste cirka 100 mio. kr.

Kilde: Lolland Kommune

I maj vil man gennemføre en undersøgelse, der skal være med til at afdække i hvor høj grad borgere, bygningsejere og erhvervsdrivende i Nakskov er indstillet på at bidrage til den ekstra kystsikring.

-  Vi har brug for at få et indtryk af, hvor stor en betalingsvillighed, der er i Nakskov. For nogen er det måske en tryghed, der er værd at betale meget for, mens det for andre er mindre vigtigt. Vi håber derfor, at rigtig mange har lyst til at være med og give deres mening til kende, udtaler Henrik Jacobsen.

Henrik Jacobsen (C) vil være med til at undersøge, om regningen kan sendes videre til staten. Arkivfoto: Ingrid Riis

Husejerens pligt

Undersøgelsen bliver sendt ud som Digital Post til en stor del af boligejerne og erhvervsdrivende i Nakskov, men alle kan deltage via Lolland Kommunes hjemmeside.

Henrik Jacobsen forklarer, at det er den enkelte husejer, der har pligten til at beskytte sin ejendom mod oversvømmelser.

- Nogle vil pege på, at det er statens opgave, hvis der er tale om store oversvømmelser, men det er jo også sådan noget, som vi skal have undersøgt i den kommende proces.

Lov sender regningen til borgerne

Opgaven er dog så stor og dyr, at borgerne ikke kan stå med hele regningen selv.

- Vi skal ud og søge ekstern finansiering og tilskud. Pengene skal findes i en kombination af forskellige pengekasser, siger Henrik Jacobsen.

Forløbet med højvandssikring

Arbejdet med den ekstra kystsikring i Nakskov har været i gang siden 2015, hvor det blev besluttet at sikre byen mod vandstande på 2,5 meter over det normale. I første omgang var der fokus på at etablere et højvandslukke ved indsejling til havnen, men det er efterfølgende besluttet også at undersøge andre muligheder.

I 2025 blev et forprojekt sat i gang i samarbejde mellem Lolland Kommune, Rambøll og Den Europæiske Investeringsbank. Det er med baggrund heri, at der nu præsenteres tre mulige løsningsforslag.

Det ventes, at byrådet i efteråret 2026 vil tage beslutning om det videre forløb.

Arbejdet indgår desuden i Lolland Kommunes Klima- og Energihandleplan 2020–2050 og i kommunens risikostyringsplan for områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser fra hav og vandløb. Begge planer skal revideres i løbet af de næste to år.

Kilde: Lolland Kommune

Når borgerne selv skal være med til at betale, skyldes det ikke kun en slunken kommunekasse. Det skyldes først og fremmest en bestemmelse i kystbeskyttelsesloven, der slår fast "at det er de personer, som kystsikringen er til gavn for, der skal bidrage til at finansiere den. Det gælder både borgere, erhvervsliv og kommune".

Det er kendt fra blandt andet digelag og pumpelag. Her er det ofte obligatorisk at være med, hvis man har en bolig i området.

Indkalder til borgermøde

Nu bliver borgerne budt med ind til bordet, men risikoen er der for, at de siger, at løsningerne er for dyre.

- Så må vi jo tage den derfra. Vi prøver at fremlægge det, som vi mener, er tre valide løsninger, der er i tre forskellige prisklasser

Borgermødet finder sted onsdag 13. maj klokken 17.00-19.00 på Nakskov Bibliotek.