LEDER: Drøner Simon over for gult?

Hvor tung er Simon Hansens speederfod?

Der er jo dem, der ser et gult trafiklys som en opfordring til at sætte farten ned og stoppe inden krydset, men så findes der jo også dem, der træder klampen lidt hårdere ned for at nå med over.

Spørgsmålet er, hvilken type borgmester Simon Hansen er.

For når Guldborgsund Kommunes borgmester siger til Folketidende i dag, at der ikke blinker rødt i økonomien, men blot lidt gult, er det værd at se på instrumentbrættet.

Et svimlende minus

Og beklager alle tallene. Man kan jo sagtens tænke: "Åh nej - ikke mere elendig kommunal økonomi", når nu vi står midt i Lolland Kommunes brutale sparekatalog.

Men jo. Det er jo vanvittigt vigtigt: Guldborgsund Kommunes eget budgetoplæg viser et overskud på den ordinære drift i alle fire år fra 2027 til 2030. Men overskuddet skrumper fra 175,4 millioner kroner til 88,5 millioner.

Samtidig er den samlede likviditetspåvirkning:

• Minus 171 millioner kroner i 2027.

• Minus 281 millioner i 2028.

• Minus 183 millioner i 2029.

• Minus 156 millioner i 2030..

Tilsammen næsten 800 millioner kroner.

Med cirka 166 millioner kroner i frie likvide aktiver ved udgangen af 2026 peger regnestykket derfor mod et svimlende minus på omkring 625 millioner kroner i 2030, hvis der ikke gribes ind.

Man kan kalde det gult, som Simon Hansen gør, men skal vi så ikke kalde det absolut mørkegult?

Simon Hansen har ret i én vigtig ting: Guldborgsund har stadig mulighed for selv at vælge. Derfor er det også nu, der skal prioriteres. Alternativet til svære beslutninger i dag er som regel endnu sværere beslutninger i morgen.

Æder politisk handlefrihed

Guldborgsund har omkring 59.000 indbyggere, og befolkningen er svagt faldende. Samtidig fødes der markant færre børn, end der dør borgere, og en stor del af befolkningen er over 65 år. Det betyder, at en mindre eller stagnerende befolkning ikke nødvendigvis giver lavere udgifter eller højere indtægter.

Tværtimod.

På det specialiserede socialområde er der i budgettet for 2026 afsat mere end 600 millioner kroner i bruttoudgifter. Kommunen beskriver selv stigende behov blandt borgere med psykisk sygdom, komplekse sociale problemer og handicap.

Det er præcis den slags strukturelle udgiftspres, der over tid kan æde den politiske handlefrihed.

Og her bør Guldborgsund kigge over kommunegrænsen til Lolland. Her har vi nemlig set, hvor vanskelig situationen kan blive, når strukturelle problemer vokser sig så store, at kommunen bliver stadig mere afhængig af ekstraordinær statslig hjælp.

Det er den økonomiske suppedas, Guldborgsund skal undgå.

Man kan selvfølgelig bare læne sig tilbage og håbe på lidt særtilskud fra staten, men det er politisk selvmord. 

Modet til at prioritere

Simon Hansen siger selv, at byrådet skal have modet til at prioritere på det kommende budgetseminar, men hvad er det, borgerne i Guldborgsund Kommune kigger ind i? Skolelukninger, måske - eller skolesammenlægninger, centralisering af plejecentre, færre kulturtilbud?

Den debat skal ud i det åbne rum, så borgerne i kommunen ikke bliver taget på sengen, mens de ser på, at de vidtløftige planer om ferieresort på Marielyst, datacenter på Nordfalster og store rådhusdrømme på havnen ikke bidrager til den skrantende økonomi.

Det ligner en prøve til det store kørekort for borgmester Simon Hansen …