Professor ser Lolland som oplagt til datacenter - den anden frygter for klimamålene

- At der måske kommer et datacenter på Lolland, det er da en rigtig glædelig nyhed, siger Brian Vad Mathiesen.

Han er professor på Aalborg Universitet på Institut for Bæredygtighed og Planlægning.

Der skal bruges el til elektrificering af industrier, biler og AI, og det betyder, at det gamle elnet i Danmark ikke kan følge med udviklingen. Derfor har klima-, energi- og forsyningsministeren Samira Nawa (RV) gjort det til en af sine største opgaver at udvikle elnettet. Men samtidig har hun også sagt, at datacentre kommer bagerst i køen til strømmen.

Derfor mener Brian Vad Mathiesen, at det giver god mening at placerer datacentret på Lolland. Fordi, der er gode forudsætninger for at bygge mere vedvarende energi, der kan understøtte behovet fra datacentret. Samtidig vil det bringe flere arbejdspladser til området både under produktionsfasen, men også i driftsfasen efterfølgende.

Flaskehalsen peger på nettet

Behovet for strøm er så stort, at infrastrukturen skal kunne nå at blive udbygget for at undgå flaskehalse. 

Den største flaskehals lige nu er, ifølge afdelingsleder Brit Ross Winthereik fra Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi ved DTU, ikke at producere mere grøn strøm.

- Dét, der er flaskehalsen lige nu, er den mængde af energi, der skal transporteres i elnettet, siger Brit Ross Winthereik. 

Brian Vad Mathiesen peger på samme udfordring, nemlig at det ikke vil give lige så meget mening at placere datacentret i en nordligere kommune på Sjælland, da elnettet ikke er godt nok til at transportere så meget strøm.

Så placeringen af datacentret på Lolland giver ekstra god mening, mener Brian Vad Mathiesen, så man kan undgå at transportere strømmen over lange strækninger.

- Det er vigtigt, at det nye store forbrug placeres ved store mængder eksisterende eller ny vedvarende energi. Det er tilfældet her. Det er sådan set rigtig fornuftigt, siger professoren fra Aalborg.

Ikke alt, der glimrer, er guld

Da afdelingslederen fra DTU hører, hvor stort et datacenter, der er planer om, er reaktionen klar.

- Det er meget voldsomt. Det er rigtig meget energi. Så det gode spørgsmål er jo, hvad der bliver givet tilbage til Lolland, siger Brit Ross Winthereik.

Med indblik i hensigtserklæringen mellem Lollands Forsyning og Stender Innovation, er det lykkedes Folketidende at løfte sløret for nogle af de positive sider, udvikleren lover, hvis der kommer et datacenter.

Blandt andet vil den store mængde af overskudsvarme kunne hjælpe varmeværkerne på Lolland. Men man skal stadig holde tungen lige i munden, mener Brit Ross Winthereik.

- Dét, man kan se andre steder med datacentre, er, at det kræver investering fra varmeværkernes side. Datacentrene har kun ansvar for det, der ligger på deres matrikel. Og der er ikke forhistorie for, at de udbygger fjernvarmenettet uden for deres matrikel, siger hun. 

Flytter målstregen

Men afdelingslederens største bekymring er relateret til klimaet.

- Mit gæt vil være, at vi får meget svært ved at nå vores klimamål. Der bliver muligvis behov for større forsyning af fossile brændsler for at holde sådan et center kørende, siger Brit Ross Winthereik.

Hvis datacentret ikke bliver placeret på Lolland, betyder det dog ikke, at verden har sparet en stor energisluger.

- Hvis datacenteret ikke kommer til Danmark, kommer det til et andet land. Fordi det er en industri, der har en eller anden form for behov, siger Brian Vad Mathiesen.

Han pointerer, at så store datacentre ikke bliver bygget uden efterspørgsel eller kun på baggrund af prognoser.

- Og hvis vi lykkes med at få et stort datacenter her, jamen, så sparer vi udbygning i Tyskland eller i Polen, hvor det kan være et kulkraftværk, der bringer strømmen til projektet, siger professoren.