Færre unge spiser sundt – her er buddene på, hvordan udviklingen kan vendes

Nationalt Forum for Ung Sundhed

Madens Folkemøde samlede i maj i år unge, politikere, eksperter og erhvervsliv til Nationalt Forum for Ung Sundhed for at diskutere udfordringer og løsninger.

Resultatet er en rapport med en række konkrete forslag til at styrke unges sundhed, blandt andet:  

• Gratis skolefrugt til elever, for eksempel inden frokostpausen.

• Bedre adgang til gratis, koldt drikkevand på skoler, fritidssteder og i offentlige rum.

• Sunde mellemmåltider på skoler og ungdomsuddannelser, så der er et nemt alternativ til slik, energidrikke eller fastfood.

• Bedre madtilbud på ungdomsuddannelser, blandt andet gennem fælles kvalitetsstandarder for sund og attraktiv mad.

• 16-års aldersgrænse for energidrikke.

• Færre reklamer for usund mad til unge og færre fristende varer med meget fedt, salt og sukker i butikkerne.

Læs også:

De vil ikke være tykke - men færre unge spiser sundt: Eksperter peger på forklaringer

Veninderne Emilie Haugaard og Laura Bryde-Nielsen, som Folketidende har talt med om sundhed og udseende, kender til den dårlige samvittighed, når de har spist usundt. Et besøg på McDonald's kan for eksempel føre til dårlig samvittighed.

- Så bliver jeg lidt ked af det. Så tænker jeg: Det kunne jeg godt have været foruden, fortæller Emilie Haugaard.

- Eller den der pose chips, supplerer Laura Bryde-Nielsen.

Den Nationale Sundhedsprofil viser, at kun 9,2 procent af de 16-24-årige har et sundt kostmønster mod 21,7 procent i 2010.

Så hvordan får unge mulighed for og lyst til at leve sundere uden at opleve et større pres fra omgivelserne om at spise sundt?

Valg der virker

Ifølge Jeppe Bo Pedersen, der er direktør for Madens Folkemøde, handler det om at give unge nogle valg, der virker i en helt almindelig ungdomshverdag: For eksempel at sørge for at der er gratis koldt vand, et stykke frugt om formiddagen – og at kantinen har sunde tilbud, der er bedre end de bakeoff pølsehorn, der kan købes i Netto, der ligger lige rundt om hjørnet.

- Det er for lavt prioriteret med mad og madkultur i skoler og institutioner. Der er mange gode eksempler på alt fra kantiner til skolemad, dyrkning, madskoler og måltidsfællesskaber, som virker – de skal egentlig bare bredes mere massivt ud, siger han. 

Løsninger og ideer blev drøftet på en temadag på Madens Folkemøde, hvor unge, politikere, eksperter og erhvervsliv var samlet til Nationalt Forum For Ung Sundhed.

Efter mødet udkom en rapport med over 30 forslag til at styrke unges sundhed: fra fri adgang til drikkevand og frugt i skoler og på uddannelser, til styrket madkundskabsundervisning og skrappere regler for markedsføring af usund mad.

- Man bliver bombarderet med usunde produkter i øjenhøjde, ligegyldigt hvilket supermarked man går ind i. Der er nogle stærke brands, der ligger rigtig mange penge i at få gode placeringer i butikkerne, og de sunde produkter har ikke de samme markedsføringsbudgetter eller muligheder, siger Jeppe Bo Pedersen.

Jeppe Bo Pedersen mener altså, at det er lovgivning, der skal være en del af løsningen:

- Man kunne hæve aldersgrænsen for, hvordan man må markedsføre usunde produkter på forskellige sociale medier og platforme – og tage dem ud af de miljøer, hvor de unge færdes, siger han.

Skal mærke at de har indflydelse

Men løsningerne skal ikke kun komme fra voksne.

De unge selv skal være med til at beslutte, hvad der virker, mener Jeppe Bo Pedersen. Uanset hvilke greb man vælger at bruge for at få sund mad ind i de unges hverdag, så er det vigtigt at involvere unge og spørge dem, hvad der virker. Det kan for eksempel være i et Ungeråd.   

- Hvis man skal inddrage unge rigtigt, skal de have et trygt rum til at sige noget, og man skal lytte til dem – og de skal mærke, at de faktisk har indflydelse, siger han.