Sundhed

De 17-årige veninder Emilie Haugaard (tv) og Laura Bryde-Nielsen lægger ikke skjul på, at de går mere op i deres udseende end sundhed. Foto: Michael Patrick Larsen

Når bikinien kommer frem, tænker 17-årige Emilie mere over maden: - Jeg vil da ikke være tyk

Flere unge fortæller, at ønsket om at være tynd og se godt ud påvirker deres forhold til mad. Samtidig viser nye tal, at knap seks ud af ti piger i 9. klasse ofte tænker over deres vægt eller størrelse, mens markant færre unge har et sundt kostmønster end tidligere.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg vil da ikke være tyk. Og jeg synes, at jeg begynder mere og mere at tænke over, hvad jeg spiser. Især når det bliver sommer, og man skal have bikini på. Så tænker jeg ekstra meget over det.

Ordene falder fra 17-årige Emilie Haugaard under den bagende sommersol på Marielyst Torv, hvor hun sidder sammen med sin 17-årige veninde Laura Bryde-Nielsen.

Indledningsvist mener veninderne ikke, at de går voldsomt meget op i, hvad de spiser. Men når snakken falder på kroppen, sommeren og ønsket om at se godt ud, kommer maden alligevel til at fylde - og det handler ikke nødvendigvis om at være sund.

Da spørgsmålet lyder, om motivationen til at spise sundt i højere grad handler om at få en flot krop frem for selve sundheden, er svaret:

Udviklingen blandt de 16-24-årige

Siden 2010 er andelen af 16-24-årige med et sundt kostmønster i Danmark faldet ved hver udgivelse af Den Nationale Sundhedsprofil:

2010: 21,7 %

2013: 17,8 %

2017: 14,9 %

2021: 11 %

2025: 9,2 %

Kilde: Sundhedsstyrelsen

- Ja, 100 procent. Jeg tror, at hvis vi kunne spise, hvad vi ville, så havde vi gjort det, siger veninderne.

Unge piger tænker ofte over vægten

De to 17-åriges tanker falder sammen med en udvikling, der bekymrer Børns Vilkår.

En ny rapport offentliggjort i juni af organisationen viser, at knap seks ud af ti piger i 9. klasse meget ofte eller ofte tænker over deres vægt eller størrelse.

Samtidig viser Den Nationale Sundhedsprofil, at markant færre unge har et sundt kostmønster end tidligere.

I 2010 havde 21,7 procent af de 16-24-årige et sundt kostmønster. I 2025 var andelen faldet til blot 9,2 procent.

Man kan altså godt gå meget op i kroppen uden nødvendigvis at spise sundt.

Det genkender de 17-årige veninder Ella Jørgensen og Anastacia Ørskou, som vi møder i gågaden i Nykøbing.

De lægger ikke skjul på, at fastfood ofte kommer på menuen - især om sommeren.

- Vi drikker for meget og spiser måske lidt for usundt dagen efter, når man har tømmermænd. Og så kører det bare videre i en cyklus, siger Ella Jørgensen.

Samtidig betyder udseendet meget.

17-årige Anastacia Ørskou (tv) og Ella Jørgensen mærker begge presset for at se godt ud. Foto: Michael Patrick Larsen

- Vi går meget op i, hvordan vi ser ud, og hvordan vi viser os frem. Det er også noget, vi snakker meget om sammen for at cope med det, siger Anastacia Ørskou.

- Jeg ville nok bare føle mig lidt for tyk

Hos Laura Bryde-Nielsen og Emilie Haugaard bliver sammenhængen mellem mad og krop særligt tydelig, når de spiser sammen med andre.

Hvis den ene veninde for eksempel lod slikskålen stå, kunne det påvirke den andens valg.

- Hvis vi var sammen, og du ikke rigtig spiste slik, så ville jeg nok heller ikke. For jeg ville nok bare føle mig lidt for tyk, hvis jeg gjorde det, og du ikke gjorde, siger Emilie Haugaard.

Veninderne på torvet i Marielyst mener ikke, at de går rundt og er kede af det over hverken kosten eller udseendet dagligt, men bliver mere ramt i bestemte situationer.

Et besøg på McDonald's kan for eksempel føre til dårlig samvittighed.

- Så bliver jeg lidt ked af det. Så tænker jeg: Det kunne jeg godt have været foruden, fortæller Emilie Haugaard.

- Eller den der pose chips. Det kunne man godt have været foruden, supplerer Laura Bryde-Nielsen.

Samtidig understreger pigerne, at man selvfølgelig også skal have lov til at spise det, man har lyst til.

Hvad er et sundt kostmønster?

Forskere bruger et pointsystem, når det skal udregnes, om respondenter til Den Nationale Sundhedsprofil har et sundt eller usundt kostmønster. Her får man mellem 0 og 8 point.

Scorer man 6-8 point, har man et sundt kostmønster.

For at ende i den kategori skal man typisk spise moderat til meget frugt, grønt og fisk og samtidig have et lavt til moderat indtag af fedt – især mættet fedt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

For på den ene side synes de ikke, at mad og krop burde fylde så meget. På den anden side påvirker ønsket om at se ud på en bestemt måde alligevel deres tanker om, hvad de putter i munden.

Vil ligne de andre

For Ella Jørgensen og Anastacia Ørskou bliver sammenligningen særligt tydelig på gymnasiet.

- Der er rigtig mange pæne piger derude, og man vil jo også godt ligne dem. Man vil gerne passe ind med de andre og ikke se meget anderledes ud, siger de og fortæller, at videoer og billeder på de sociale medier også påvirker dem.

Især på TikTok og Instagram bliver de præsenteret for billeder og videoer af kroppe, de selv gerne vil ligne. Men de er samtidig bevidste om, at det ikke nødvendigvis er et realistisk billede.

- Man skal bare huske, at det også er meget falsk på de sociale medier, men det glemmer man lidt, siger Anastacia Ørskou.

Bevidstheden om glansbilledet betyder dog ikke, at idealerne preller af, for da de bliver spurgt, om de selv har ønsket at ligne de tynde piger på sociale medier eller kendte fra Hollywood, er svaret klart:

- Ja, 100 procent. Man vil i hvert fald godt se ud som dem. Det er jo ingen hemmelighed. Det er en drøm, fortæller Anastacia Ørskou.

Sundhed tæller også

For 18-årige Patrick Holm-Sørensen handler kosten både om sundhed og om at se godt ud. Foto: Sofie Mølgaard

Hos 18-årige Patrick Holm-Sørensen fylder ønsket om at se godt ud også, når han tænker over sin kost.

Men hos ham får selve sundheden mere vægt. Han forsøger at spise varieret, selv om der også bliver plads til fastfood og det, han kalder snydemåltider.

- Selvfølgelig vil man gerne se godt ud. Men man vil også bare være sund generelt. Der er jo mange sygdomme, der kommer af at spise usundt.

For ham vejer de to hensyn omtrent lige tungt.

- Det er meget sådan 50-50. Man vil gerne have pæn hud og se godt ud, men man vil også bare være sund generelt, have god energi og føle sig sund.

At udseendet overhovedet spiller en rolle, ser han dog som noget helt almindeligt.

- Det er jo en del af det. Sådan er unge omkring mig i dag, siger Patrick Holm-Sørensen.

Læs, hvad eksperten siger, efter at have hørt beretningerne fra de unge.

@folketidende.dk Vi unge har historisk dårlige kostvaner – samtidig har vi måske aldrig været så optagede af vores kroppe som nu 🍔📱🪞 Derfor gik vi på gaden for at snakke med unge om kostvaner og kropsidealer, og heldigvis mødte vi nogle virkelig modige unge, som havde gjort sig mange tanker om begge dele 💭❤️ Unges kostvaner var også på dagsordenen til Madens Folkemøde på Strøget i Nykøbing tilbage i maj 🍎🥦 Men inden vi fortæller, hvad eksperterne og debattørerne kom frem til, vil vi gerne høre fra jer: 👉 Hvad kunne hjælpe dig til at få sundere kostvaner? #nykøbingfalster #fakebody #kostrådene #lolland #falster ♬ original lyd - Folketidende

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil er en stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der følger udviklingen i danskernes sundhed, sygdom og trivsel.

Undersøgelsen blev senest gennemført i 2025, hvor mere end 135.000 danskere fra 16 år og opefter deltog.

Deltagerne svarer blandt andet på spørgsmål om kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og sygdom.

Sundhedsprofilen udarbejdes i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, landets fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Resultaterne bruges blandt andet i arbejdet med forebyggelse og sundhedsindsatser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen