De vil ikke være tykke - men færre unge spiser sundt: Eksperter peger på forklaringer

- Hvis man starter med at gå i krig med sin krop, så har man indledt en livslang kamp.

Sådan lyder det fra klinisk diætist Susanne Ross, der driver ”Diætistklinikken Lolland-Falster” i Nykøbing og desuden er tilknyttet sygehuset i byen.

Reaktionen kommer, efter Folketidende har ladet hende høre en række unge fortælle om deres forhold til krop og kost.

- Jeg vil da ikke være tyk. Og jeg synes, at jeg begynder mere og mere at tænke over, hvad jeg spiser. Især når det bliver sommer, og man skal have bikini på, udtaler 17-årige Emilie Haugaard blandt andet.

Færre unge spiser sundt

En rapport fra Børns Vilkår viser, at knap seks ud af ti piger i 9. klasse meget ofte eller ofte tænker over deres vægt eller størrelse.

Læs også:

Når bikinien kommer frem, tænker 17-årige Emilie mere over maden: - Jeg vil da ikke være tyk

Samtidig viser Den Nationale Sundhedsprofil, at kun 9,2 procent af de 16-24-årige i 2025 havde et sundt kostmønster. I 2010 var tallet 21,7 procent.

Men hvis kroppen fylder så meget, hvorfor fører det så ikke til sundere spisevaner? Det spørgsmål er ifølge Susanne Ross langt fra enkelt.

- Det, der slår mig først, det er, at pigerne alle sammen nævner, at de ikke vil være tykke, siger hun.

Hun er blandt andet bekymret over, at mad i høj grad bliver vurderet ud fra, hvad den gør ved udseendet. Hvis den unge ikke tager på, ikke får uren hud eller på anden måde oplever synlige konsekvenser, kan det give en oplevelse af, at kosten ikke betyder så meget.

Men lige meget, om det viser sig på sidebenene eller ej, har kroppen brug for den rette næring, understreger hun.

- Kroppen har også brug for calcium til knoglerne og alle mulige vitaminer og mineraler, siger Susanne Ross og fortsætter:

- Man skal prøve at give kroppen lidt ros for det, den kan. Og så give den nogle sunde næringsstoffer, forklarer hun.

Sådan kan en dagskost se ud

Klinisk diætist Susanne Ross mener ikke, at det behøver være kompliceret at spise varieret og sundt. Her er hendes eksempel på en dagskost til en ung:

Morgenmad:
Havregryn med mælk eller fuldkornsbrød med ost.

Formiddag:
Et stykke frugt - for eksempel et æble.

Frokost:
Rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Det kan også være en bowl med eksempelvis fuldkornspasta eller quinoa, grøntsager og laks eller en anden proteinkilde.

Eftermiddag:
Et stykke frugt - Susanne Ross foreslår eksempelvis en banan - og eventuelt et stykke fuldkornsbrød, særligt hvis der er lang tid til aftensmad, eller der står træning på programmet.

Aftensmad:
Grøntsager sammen med en proteinkilde som kød, kylling, fisk, æg, bønner eller linser.

Aftensnack:

Et stykke frugt - eksempelvis en pære.

Drikkelse:
Vand som den almindelige tørstslukker. Sodavand og energidrik bør ifølge Susanne Ross ikke være noget, man drikker ofte.

Læs også:

Færre unge spiser sundt – her er buddene på, hvordan udviklingen kan vendes

Konsekvenserne af en usund kost viser sig nemlig ikke nødvendigvis med det samme. På længere sigt peger Susanne Ross blandt andet på risikoen for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og dårlig fordøjelse.

- Den måde, man måske lever meget usundt på, kan jo desværre betyde, at man på et tidspunkt bliver nødt til at forholde sig til det, siger hun.

Vil passe ind

Psykolog Finn Bjerke fra Guldborgsund Psykologklinik peger på, at ønsket om at se ud på en bestemt måde også kan hænge sammen med behovet for at høre til.

I ungdomsårene kan det ydre få stor betydning, og ifølge psykologen bruger unge blandt andet energi på at afkode, hvordan man skal se ud for at blive accepteret i den gruppe, man gerne vil være en del af.

Det genkender han tydeligt i de unges svar. Da han hører en pige blive spurgt til sociale medier, bider han særligt mærke i, at hun i stedet fortæller om at begynde på en ny skole og gerne ville ligne de andre piger.

- Det meget væsentlige er, at et gruppetilhørsforhold kan give selvværd, og et harmonisk familieliv kan give selvværd, siger han og tilføjer, at det ydre ikke kan erstatte det:

- Du kan ikke købe dig ind i det selvværd ved at være velklædt, hvis de andre ting ikke fungerer. Så bliver det lidt skuespil og overfladisk.

Det nemme valg

Men kropsidealer kan ikke alene forklare, hvorfor så få unge har et sundt kostmønster.

Her peger begge eksperter i stedet på, at vi generelt har ændret vores måde at leve på – i dag skal det gå stærkt.

- Hvis du skal have mad hurtigt, så er det meget nemmere at købe usunde ting, siger Finn Bjerke.

Susanne Ross peger samtidig på, at mange unge ikke nødvendigvis har fået nok færdigheder med sig, når det gælder madlavning, indkøb og økonomi.

Hun mener heller ikke, at det behøver at være svært at spise sundere, men at hverdagen ofte er indrettet sådan, at det hurtige valg bliver det nemme.

- Vi bruger ikke rigtig tid på madlavning. Det skal gå så stærkt, siger hun.

Selv om flere af de unge godt ved, at de burde acceptere deres krop og ikke lade udseendet fylde så meget, er det ikke nødvendigvis det samme som faktisk at føle sådan.

- Det er som om, at de godt ved, at det burde være sådan, men at de alligevel ikke helt har det sådan, siger diætisten, der også anerkender, at kosten er en svær størrelse.

For selv om der generelt skal mere fed fisk og mindre mættet fedt på tallerkenen, er sund kost ikke et spørgsmål om enten-eller.

- Det betyder jo ikke, at man ikke kan spise en burger og slik. Det er jo bare noget med, hvor meget vi gør det, slår Susanne Ross fast.