Der blev hentet masser af medaljer med hjem til Lolland-Falster, da ungdomsspillere fra Nykøbing Falster Badmintonklub (NBK), Nakskov Badminton Club og Stubbekøbing Badmintonklub i weekenden var til DM for ungdom i Nyborg.
Sidstnævnte havde ni spillere med og vandt fire medaljer. Silas Bekker Kronow gik hele vejen og vandt guld i U15 D-rækken med en finalesejr i to sæt over en spiller fra Islands Brygge.
Derudover snuppede han også to bronzemedaljer i henholdsvis herredouble sammen med klubkammeraten Gustav Gammel og i mixdouble sammen med en spiller fra Hvidovre. I U15 C vandt Mira Kørup guld i damedouble sammen med en makker fra Kolding, bronze i damesingle og i mixdouble vandt hun sølv med en makker fra Bov.
Nykøbing Falster Badmintonklub (NBK) hentede også mange medaljer. Her var der guld til Carlo Dyrlev i U9 D-rækken i både herresingle og herredouble. I U11 A-rækken var der også to medaljer - denne gang til Johan Dyrlev, der vandt guld i herresingle og sølv i herredouble.
I U11D vandt Neo Dalgaard guld i mixdouble, og i U15 B-rækken var der to medaljer til Valdemar Munkskov: Guld sammen med Magnus Larsen i herredouble og bronze i herresingle.
Nakskov Badminton Club kom også på medaljeskamlen, da Julius Østerholm Hansen og Jacob Gosmann Sørensen begge spillede sig helt frem til finalen, som Julius Østerholm Hansen vandt i tre sæt.
Desuden vandt de to sidstnævnte bronzemedaljer sammen i herredouble i U15 B-rækken.
- Vidner om et stærkt og målrettet arbejde
Claus Rosenby Mortensen, der er formand for Badminton Lolland-Falster, glæder sig over, at tre lokale klubber klarer sig så godt på trods af, at rekrutteringsgrundlaget er mindre end i de store eliteklubber, og han ser resultaterne som et tydeligt tegn på, at der bliver
arbejdet godt og målrettet i de lokale klubmiljøer.
- Det er en meget stor glæde og tilfredshed at se, hvordan
klubberne på Lolland-Falster formår at skabe så positive resultater og en så
tydelig fremgang.
- Når klubber med et forholdsvis lille medlemsgrundlag og et
begrænset antal deltagere alligevel kan markere sig så flot ved turneringer,
vidner det om et meget stærkt og målrettet arbejde i de lokale miljøer. Der
bliver hver eneste uge lagt mange kræfter i træning, udvikling, fællesskab og
gode rammer for børn og unge, og det er tydeligt, at det arbejde bærer frugt, siger han i en pressemeddelelse fra Badminton Lolland-Falster.
Men han peger samtidig på, at der ligger hårdt arbejde bag de flotte resultater.
- Det er ikke tilfældigheder, der skaber sådanne
resultater. Det er et udtryk for dygtige og engagerede spillere, stærke
træningsmiljøer og en stor indsats fra trænere, ledere, frivillige og forældre,
som er med til at løfte badminton lokalt. Det fortjener både stor ros og dyb anerkendelse, siger han og tilføjer:
- Den positive udvikling kommer ikke af sig selv, og
derfor er det vigtigt, at vi holder fast i det store engagement og fortsætter
det målrettede rekrutterings- og udviklingsarbejde. Der er noget stærkt at
bygge videre på, og vi skal sikre, at badmintonsporten også fremover står stærkt i
lokalområdet.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst