Flere gange undskylder Nicolle Kirkegaard-Olsen sit sprog. Følelserne sidder uden på tøjet. I mere end en måned har formanden for bestyrelsen i den lokale landsbyordning nu arbejdet med en lukning hængende over hovedet.
Siden 5. august har de to folkeskoler i Østofte og Søllested været mærket som et træ i skoven, der snart skal fældes. For at spare 200 millioner kroner foreslår forvaltningen i Lolland Kommune, at de to skoler bliver lukket.
Jeg er målløs, skuffet, vred og jeg er frustreret på alle de her forældre og børns vegne.
Nicolle Kirkegaard-Olsen
Vreden over en mulig skolelukning går dog hånd i hånd med en undren over Lolland Kommune. For i begge byer skal daginstitutionerne fortsætte selv om skolerne lukkes - og i Østofte skal der både tilknyttes skovbørnehave og vuggestue.
- Det er en flok fuldstændig inkompetente medarbejdere, der sidder inde på kommunen, og hovedet ved ikke, hvad røven laver, lyder det fra den vrede og frustrerede formand.
Fremtiden for Østofte Landsbyordning vil blive afgjort af politikerne i de kommende uger. Foto: Palle Nevad Frandsen
- Der har ikke været nogen forudgående information. Faktisk er vores forslag jo blevet blankt afvist lige fra starten af. Når kommunen så siger, at der pludselig mangler pasning til ti børn, så kunne vi have skaffet det for et år siden, slår Nicolle Kirkegaard-Olsen fast.
Havde politikerne sagt ja til at åbne vuggestue i Østofte allerede sidste år, kunne den efter kort tid være blevet åbnet. Dermed havde der været pasning til mange af de børn, der siden er blevet henvist til pasning langt væk hjemmefra.
- Derfor kommer det jo ikke bag på nogen af os. Men det kommer bag på os, når kommunen lige pludselig vurderer, at der nu er opstået et behov for pasning.
I landsbyordningens bestyrelse er man klar til at løse de opgaver, som kommunen beder om, men det er svært for formanden at forstå, hvorfor man ikke gik med til løsningen, da den kom fra forældrene selv.
Synes det er frækt
Lolland Kommune kunne have været på forkant med udviklingen, mener hun. Samtidig føler Nicolle Kirkegaard-Olsen ikke, at kommunen ønskede at give efter for de lokales idéer og tanker om lokalsamfundet.
- Jeg synes faktisk, at det er frækt at komme så kort tid efter og foreslå det her som deres egen idé.
Annonce
Bestyrelsen for landsbyordningen har netop indsendt sit høringssvar, men Nicolle Kirkegaard-Olsen frygter, at beslutningen om hele strukturen allerede er taget. At der lige nu blot foregår et spil for galleriet. Ikke mindst fordi medlemmer af skolebestyrelserne er placeret i følgegrupper, hvor man arbejder med de eventuelle konsekvenser af en lukning.
- Jeg er målløs, skuffet, vred og jeg er frustreret på alle de her forældre og børns vegne.
Det endelige budget vil blive vedtaget 8. oktober.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret