Førstegangsvælgere aner ikke, hvad kommunalvalget handler om

Næste gang, danskerne skal til stemmeurnerne, vil mange unge gymnasieelever for første gang kunne sætte deres kryds. Men en ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af dem slet ikke ved, hvad de skal stemme om.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 196 unge mellem 15 og 23 år fra Guldborgsund Kommune viser, at 38,5 procent svarer, at de ”ikke rigtig” ved, hvad et kommunalvalg handler om, mens yderligere 10,9 procent svarer ”nej, slet ikke”. Kun hver ottende føler sig helt sikker.

Tallene peger på et tydeligt problem: De unge, der netop har fået stemmeret, eller snart får det, føler sig dårligt klædt på til at bruge den.

- Det bekræfter, hvorfor der er brug for et projekt som Fremtidens Stemmer. Vores oplevelse er, at de unge bliver positivt overraskede, når vi taler med dem om, hvad kommunalvalg handler om. De vil det gerne og er ikke uinteresserede, siger byrådskandidat Henriette Klingberg-Nielsen (V), som sammen med Katrine Burmann (S) og Emma Holm (K) står bag projektet Fremtidens Stemmer.

Unge efterlyser selv viden

Tallene i undersøgelsen taler for sig selv, men de unge har også selv ytret et ønske om mere oplysning. Projektet Fremtidens Stemmer har haft unge med hele vejen i udviklingen. Og behovet for mere viden kommer ifølge initiativtagerne direkte fra eleverne selv.

- Undervejs efterspurgte de selv mere viden. De ville gerne kunne stille spørgsmål og forstå, hvad der ligger bag beslutningerne. Mange ønskede også, at undervisningen foregik i mindre hold eller klasser, og ikke kun til topmøder, siger Henriette Klingberg-Nielsen.

Som svar har projektet udviklet nyt undervisningsmateriale, der gennemgår alt fra, hvorfor lokalpolitik er vigtigt, til kommunens budget, sociale medier, fake news og forskellen på kommuner og regioner.

På Nykøbing Katedralskole mærker elevrådsformand Anna Lilly Andersson, at mange unge savner viden.

- Jeg vil være ærlig og indrømme, at jeg faktisk ikke rigtigt anede, hvad kommunalvalget var, før jeg kom i kontakt med nogle søde politikere, som var initiativtagerne i et demokratitopmøde (Fremtidens Stemmer).

Kalder på handling

Resultaterne fra undersøgelsen stiller spørgsmålet, om gymnasierne bør spille en større rolle i at forberede eleverne på deres første valg. Mens folkeskolerne får et konkret skolevalgforløb, må gymnasieeleverne selv forsøge at navigere i et komplekst politisk landskab, hvor lokalpolitik ofte får mindre opmærksomhed end landsdækkende valg. Gymnasierne er altså ikke en del af skolevalgsordningen, selvom eleverne her ofte står få måneder fra at kunne stemme i virkeligheden.

Anna Lilly Andersson oplever også, at lokalpolitik fylder for lidt i undervisningen.

- Jeg synes i den grad, at man ikke lærer vildt meget om lokalpolitik. Nu er jeg selv en elev med en studieretning, der gør, at jeg kun havde samfundsfag på c-niveau. Jeg kan godt føle, jeg mangler lidt på den front.

Skal gribes rigtigt an

Et skolevalg på gymnasierne kunne være en god idé, mener hun, men det skal gribes rigtigt an.

- Jeg tror i sidste ende at, det ikke er, fordi unge ikke vil engagere sig i politik eller kommunalvalg. Jeg tror, det bunder mere i, at vi unge for det første har en masse på vores tallerkener, såsom arbejde, lektier, afleveringer, venner osv., der gør det svært også at skulle tage stilling til, hvilken holdning man har i forhold til politik, siger elevrådsformand Anna Lilly Andersson.

Netop derfor handler det ikke kun om at give de unge en stemme, men også om at give dem viden nok til at bruge den.

Denne artikel er skrevet af journaliststuderende Dorthea Juhl Brøndum fra Roskilde Universitetscenter, som interviewede initiativtagerne bag Fremtidens Stemmer efter det første topmøde på Katedralskolen..