Forsyningsselskab trods topplacering hos RKI: Lollikker er ikke dårlige betalere

Lolland Kommune har landets højeste andel af borgere, der er registret i RKI som dårlige betalere. I den seneste måling, der blev foretaget af analysefirmaet Experian, var 7,44 procent af borgerne i Lolland Kommune registret i RKI.

Men hos kommunens store forsyningsselskab Lolland Forsyning genkender man ikke det billede af kommunens borgere.

Selskabet har udeståender for levering af vand og varme hos ca. 500 kunder, hvilket svarer til 1,84 procent af den samlede kundekreds, forklarer Jesper Kristensen, der er økonomichef hos Lolland Forsyning.

Jesper Kristensen medgiver dog også, at den lave andel af udeståender kan skyldes, at vand og varme er noget af det første, folk betaler, hvis de ikke kan betale alle regninger.

- Jo, der kan du have ret. Det er jo aldrig sjovt at være uden vand og varme, så det kan godt have en indflydelse i forhold til, hvis det var noget andet man skyldte penge til, siger han.

Dialog

Selvom vand og varme er noget af det første, folk vælger at betale, før de betaler andre regninger, mener han også, at den lave andel af udeståender skyldes, at forsyningsselskabet forsøger at have en dialog med kunderne om at finde en løsning, hvis de ikke kan betale deres regninger.

For nogle af kunderne har de for eksempel lavet en betalingsaftale, hvor de betaler hver måned - i modsætning til os andre, der betaler hver tredje måned - så de får det fordelt ud over nogle flere bidder. 

- Hvis de så misser en betaling, kan vi tage en dialog med dem, så vi ikke skal risikere at lukke for vand og varme, siger Jesper Kristensen.

Han fortæller også, at Lolland Forsyning har haft succes med at gå i dialog med personer, der ikke kan betale deres regninger, hvor de har aftalt at hvis der måske ikke er mulighed for rykke betalingen eller dele af den en måned og så betale lidt mere der.

- Der er vi altså lykkes med at komme i mål, at der er mange, der kan betale, hvis vi gør det på den måde. Vi ved godt, at der er mange, der har det svært, men vi forsøger at gøre det så lempeligt for dem som overhovedet muligt, lyder det. 

Er faren ved det ikke, at man bliver ved med at skubbe betalingerne?

- Vi har selvfølgelig nogle, der ikke kan betale, og hvor vi bliver nødt til at lukke for vand og varme. Men i de tilfælde går der jo sjældent særlig mange dage, før der bliver betalt, fordi det jo ikke er særlig sjovt at stå uden vand og varme, og det giver os jo også en anden styrke, end hvis det var bageren, der havde penge til gode.

Jesper Kristensen fortæller, at de årligt må lukke for vand og varme hos i omegnen af 15 kunder ud af de ca. 17.000, de har. 

- Det er altså absolut et flertal, det lykkedes at lave en betalingsaftale til og finde løsninger i samarbejde med. At lukke for vand og varme er altså ikke som sådan noget, vi ser som et værktøj, men mere som en ulykkelig konsekvens i alleryderste led, siger han.