Lolland
Holdet var feststemte, da sejren var i hus. Foto: Palle Nevad Frandsen
- Fuldstændig unikt at spille i sådan en kulisse
Træner Morten Rasmussen glæder sig over en flot kamp af sit hold og den lokale opbakning.
Han kom til inden denne sæson som ny cheftræner, og i første forsøg har Morten Rasmussen ført Østofte Hillested Håndboldklub til en historisk oprykning. Klubben skal i 2026 for første gang i historien spille divisionshåndbold.
På forhånd vidste cheftræneren, at det blev en hård nyser af en kamp. For modstanderne fra Holbæk består af en masse spillere med erfaring fra de højere divisioner, og der ville blive tale om en kamp med høj intensitet og masser af fysiske kampe. Det kom til at passe.
- Udslaget til sidst skyldes vores hurtighed og farten i vores angrebsspil. Samtidig spiller vi godt i forsvaret, og vores to keepere gør det rigtig godt.
Glad for opbakningen
I store dele af første halvleg var kampen helt tæt, og selv om Østofte var i nærmest konstant føring fra det 18. minut, bed Holbæk hele tiden fra sig, og føringen virkede først komfortabel i de absolut sidste minutter. Her var Østofte Hallen også virkelig kommet i vibrationer. Publikum bar holdet frem mod oprykningen.
- Det var fuldstændig unikt at spille i sådan en kulisse, hvor der var så mange mennesker samlet i hallen. Det er fuldstændig vanvittigt, så godt hele det her lokalsamfund har bakket dem op, sagde træneren i minutterne efter oprykningen var en realitet.
Morten Rasmussen er kommet til en lille landsbyklub, der med forkortelsen ØHH lyder som et noget tøvende foretagende. Men det er klubben bestemt ikke. Her er masser af liv, og der bliver arbejdet målrettet med håndbolden. Klubben tæller tre herreseniorhold og to dameseniorhold - og der er ingen problemer med at få spillerne til at møde op til træning.
Selv om der nu står 3. division på programmet for den stadig nye cheftræner, så bliver der ikke ændret meget på opskriften.
- Vi fortsætter med det, som vi gør nu. Det er den måde som jeg gerne vil have holdet til at spille håndbold på, og som jeg tror er den rigtige, så det fortsætter vi selvfølgelig bare med.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst