KV25
Mange var mødt op til vælgermøde i Holeby. Foto: Privatfoto
Fuldt hus: Måtte hente ekstra stole til valgdebat
Selv om onsdagen var fyldt med store valgarrangementer, trak vælgermøde i Holeby også mange til.
Normalt er det politikerne, som kæmper om en plads på taburetten, men onsdag aften var det en masse vælgere.
Medborgerhuset i Holeby havde invitereret til valgdebat, og nok lå den noget i skyggen af det store møde i Nakskov, hvor alle spidskandidaterne var samlet, og et vælgermøde i Sakskøbing med kvinde-netværket QLF. Alligevel gik det forrygende med at fylde salen op.
De frivillige kræfter i Medborgerhuset måtte flere gang ud og finde flere stole, så der var en siddeplads til alle, som mødte op. I alt 98 lokale valgte at gå i debat med ni fremmødte byrådskandidater.
- Debatten
kom meget til at dreje sig om kollektiv transport og bosætning. Den
grønne omstilling og landbruget var også et varmt emne. Der fremkom meget ros
for, at Holeby kunne stå sammen især omkring Medborgerhuset trods det, at både
skole og sportshal er lukket og skal rives ned, fortæller formanden for støtteforeningen for Medborgerhuset, Søren Bursche, der også hørte om visioner for den tidligere industriby.
- Dansk
Folkepartis unge kandidat Frederik Mortensen havde en tro på, at der på et
tidspunkt ville komme en skole i Holeby igen.
Mødet sluttede efter godt to timers god og sober debat, og for mange af de fremmødte borgere venter endnu en tur til Medborgerhuset på tirsdag. Det er nemlig her, at vælgerne fra området skal møde op for at sætte deres kryds.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret