Planer om at udvide Orehoved Havn ud i Storstrømmen skal nu sendes i høring blandt interesserede parter.
Det har det nye Teknik-, Natur- og Miljøudvalg i Guldborgsund Kommune besluttet på sit første møde, der blev holdt forleden.
På mødet lå et forslag fra det tidligere tekniske udvalg om at lave både en ny lokalplan for havnen og en miljøkonsekvensrapport.
- Men der blev ikke truffet nogen beslutning om dette. I stedet kommer der en høring, siger Henrik Høegh-Andersen (V).
Han er formand for det nye tekniske udvalg, som tiltrådte ved årsskiftet.
Annonce
Behov skal belyses
Høringen skal ifølge udvalgsformanden tjene til at belyse, om der overhovedet er behov for en havneudvidelse i Orehoved.
- Der er interesse blandt flere virksomheder for at etablere sig på havnen, og det er vigtigt. Men indtægtsgrundlaget skal også være i orden, fastslår han.
Ganske vist har kommunen afviklet sin erhvervshavn i Nykøbing, fordi man vil bygge boliger, nyt rådhus og andet på havnearealerne i byen.
Og erhvervshavnen i Vordingborg er ifølge formanden "ved at være fyldt op".
Forretning?
Det kan tale for en udvidelse i Orehoved.
- Men vi skal også se på, om der er en forretning ved at have en erhvervshavn i Orehoved, siger Henrik Høegh-Andersen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket