Sådan bliver borgerforslagene behandlet. Arkivfoto: Jan Knudsen
Hvad sker der med borgernes forslag?
For første gang er ikke bare et, men to borgerforslag kommet gennem nåleøjet og ender på byrøddernes bord, men hvordan fungerer det overhovedet? Det har Folketidende spurgt kommunaldirektøren om.
Når de to borgerforslag skal på byrådsmødet 30. oktober bliver det første gang i Lolland Kommunes historie, at borgerne får direkte adgang til byrådsmedlemmernes dagsorden.
Selvom det er første gang, at et borgerforslag skal på bordet, er der ingen tvivl om, hvordan det skal foregå fra Lolland Kommunes side.
- Processen er jo egentlig ret enkelt, siger kommunaldirektøren Thomas Knudsen over telefonen.
- Det minder lidt om den process, der er ved de initiativforslag, som
byrådsmedlemmerne selv kan stille. Vi lægger to sager på byrådsdagsorden med
den tekst, som borgerforslaget har, og så bliver de præsenterede til
diskussionen på byrådet, og så er det jo op til byrådet, hvad for en beslutning
de så vil træffe.
Forventninger og præsentation
Kommunaldirektør Thomas Knudsen er sikker på, at det kommer til at forløbe perfekt til byrådsmødet. Arkivfoto: David Arnholm
Når dagsordenen rammer byrøddernes borde 30. oktober er det ikke kun med ét ekstra punkt på: Hele to borgerforslag modtog flere end 400 underskrifter, som er målet for at komme på dagsordenen. Begge forslag omhandler færgerne, men ikke ens.
Som reglerne er i Lolland kommune er det ikke initiativtagerne bag borgerforslaget, der præsenterer forslaget, det er teksten alene, der bærer præsentationen.
- Det er jo kun byrådets medlemmer, der har taleret til
byrådsmedlemmerne, minder kommunaldirektøren om.
- Man kan forvente, at sagerne kommer på dagsordenen, og
byrådet behandler dem ud fra det, som borgerne har præsenteret.
Hvis man er nysgerrig på, hvad der sker med forslagene til byrådsmødet, kan man finde dagsordenen på Lolland Kommunes hjemmeside nogle dage før 30. oktober, og om aftenen kan man følge med enten som tilhører udenfor byrådssalen og se med på storskærm, eller se byrådet som livestream på kommunens Facebook-side.
Efterfølgende kommer der også et skriv eller to i Folketidende, som følger med indefra byrådssalen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst