Iben Krog vil have statslig håndsrækning til foreningslivet i en række provinskommuner. Privatfoto
Iben Krog: Vil have millionpulje til provinsens trængte foreningsliv
Christiansborg må ikke glemme foreningsdanmark, men lige nu er mindre foreninger presset mange steder. Folketingskandidat Iben Krog (V) vil have penge til provinsen.
I Horslunde kan idrætshallen blive revet ned, og nok skal der bygges noget erstatning, men i lokalområdet frygter flere, at det kan blive enden på store dele af byens foreningsliv.
Udfordringerne er langt fra nye, og de rammer især de kommuner, hvor økonomien i forvejen er stram. Det er et stort problem, mener Iben Krog, folketingskandidat for Venstre.
Det er jo de samme, der gør rent i hallen om søndagen, som også laver fællesspisning i beboerhuset om onsdagen, og som lige laver ældretræning tirsdag aften.
Iben Krog (V)
- Foreningerne er limen, der holder samfundene sammen, her på Lolland-Falster. Men vi kan se, at nogle af de steder, hvor kommunerne kigger først for at spare penge, er eksempelvis haller og svømmehaller.
På lørdag går 19 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat.
Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten.
Det er klokken 14 - lige her, hvor du læser med nu.
Vil du selv være med som publikum, foregår det på GuldBoSund fra klokken 12:30 - vi starter med stegt flæsk.
Tilmelding på ftfordele.dk
Det er spareøvelser, som Iben Krog mener er forkerte. For det rammer lige midt ned i nogle områder, hvor danskerne faktisk gør meget af fri vilje og uden betaling.
- Du får ikke nogen, der løfter et større socialt og meningsfuldt ansvar end de foreninger, som skaber liv i haller og svømmehaller, siger hun.
Men kommunerne er pressede, og der skal findes penge for at få budgetterne til at hænge sammen. Derfor vil Iben Krog have en foreningspulje. Præcist hvor stor den skal være, har hun endnu ikke lagt sig fast på, men det kunne være 200 millioner kroner.
Pengene skal være øremærket de 25 kommuner, hvor der er længst mellem husene, og hvor foreningsdanmark derfor har de største udfordringer.
- I det store budget er det jo småpenge, men i kommuner som Lolland og Guldborgsund, vil det kunne gøre en forskel. Vi kan ikke bede disse foreninger gøre mere, end de allerede gør.
Faktum ude i store dele af foreningsdanmark er, at det er Tordenskjolds soldater, som tager sig af de mange opgaver.
- Det er jo de samme, der gør rent i hallen om
søndagen, som også laver fællesspisning i beboerhuset om onsdagen,
og som lige laver ældretræning tirsdag aften, påpeger Iben Krog.
Tab af livskvalitet
Ved hele tiden at svinge sparekniven over ildsjælene opnår man alene, at flere opgiver det frivillige arbejde. Dermed kommer der to andre regninger, som rammer meget hårdt.
- Det bliver ikke kun dyrt i kroner og ører, men også i tabet af livskvalitet, siger Iben Krog.
Se videoen, hvor Søren Hansen, der er frivillig træner i Ravnsborghallen, forklarer, hvorfor han ikke kan holde ud at forestille sig Horslunde uden sin hal.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst