Kim Brylle Nielsen går efter kaffe med mærket Fair-trade og vælger hellere det end økologisk kaffe, da økologi ikke sikrer bønderne ordentlige forhold. Foto: Anne Katrine Petersen.Anne Katrine Petersen
Kim åbner særlig bar i Marielyst
Snart kommer der en vin- og tapasbar til det populære sommerferieområde.
Kim Brylle Nielsen har tidligere drevet restauranten Flamez i Nykøbing og har arbejdet på det nu lukkede spisested Hesnæs Havn.
Ud af det blå opstod en unik mulighed for ham. Han fik tilbuddet om at åbne et sted i det mest populære turist-hotspot på Sydhavsøerne: Marielyst.
Han valgte at kaste sig ud i det – gøre drømmen om en vin- og tapasbar til virkelighed.
Den lange kærlighed
Kim Brylle Nielsens kærlighed til vin er som en kraftig Rhône, der har udviklet sig gennem årene. Hans 20 år i restaurantbranchen har modnet den, så den nu har nået et niveau, hvor han har valgt at leve af den.
Hans vinkærlighed blomstrer i Europa – særligt de franske vine, Bourgogne og champagne, har han smag for.
Annonce
Men, som han understreger:
– Jeg kan bare godt lide vin, der er lavet godt, og alt det, der kommer ned på kortet, er vin, jeg kender. Det er vin, jeg gerne selv vil drikke.
I sus og dus
Stedet kommer til at hedde Sus & Dus Vin- og Tapasbar. Her bliver der ifølge ejeren "fokus på kvalitet" med et "rimelig seriøst vinkort", der tæller mere end 100 forskellige flasker.
– Det bliver et sted, hvor man kan komme ned og få den gode stemning og hygge, få et godt glas vin og noget tapas, siger han.
Tidligere har Marielyst været forbundet med et sted, hvor der var meget fest. Passer en vin- og tapasbar til Marielyst?
– Det har måske altid været kendt for lidt mere fest, men jeg har kunnet mærke på folk, at sådan et sted manglede dernede. Jeg synes også selv, at jeg manglede sådan et sted, når jeg kom til Marielyst. Og jeg mener helt sikkert, at der er gæster til det, siger han.
Kim Brylle Nielsen har faktisk oplevet, at Marielyst i de sidste fem til ti år har rykket sig.
– Jeg synes, at der er kommet flere steder med god kvalitet, og hvor man har gjort mere ud af det, siger han.
Åbner snart
Annonce
Ejeren af den nye vin- og tapasbar erkender, at de kommer lidt halvsent ind i sæsonen, men det "skal nok gå", mener han. Den endelige åbningsdato skal lige falde på plads, men inden længe burde stedet åbne, forsikrer han.
Stedet kommer til at have åbent fra tirsdag til søndag fra klokken 12 til 22.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok