Lolland

Når man vil samle et par stykker af Errindlevs ildsjæle vrimler de hurtigt frem. I baggrund er byens fodbolddrenge i kamp. Foto: Palle Nevad Frandsen

Landsby har scoret adskillige millioner

Stærkt foreningsliv giver tro på fremtiden og store donationer.

Offentliggjort

Det er en landsby, som så mange af de andre på Sydhavsøerne. Skolen er lukket, kirken har åbent, men står oftest nærmest tom, og købmanden overlever kun på de lokales nåde. Alligevel er byen anderledes. Det beviser en håndfuld millioner, som er tilfaldet byen på kort tid.

Når politikerne på Lolland taler om besparelser på kommunens haller, bliver netop denne by gang på gang bragt op. Kig på dem, lær af dem, lyder politikernes råd. Men byens ildsjæle kan også noget, som man sjældent ser andre steder.

Nok siger Danmarks Statistik, at der blot bor beskedne 277 indbyggere i byen, og at tallet faldt med hele 20 borgere i forhold til året før.

Begyndte med hallen

Det har de fået penge til

Errindlev Mejeri: 2,3 millioner kroner (heraf 690.000 kroner fra Nordea-fonden) til projektet "Kultur på tværs"-

Errindlev Forsamlingshus: 1,35 million kroner (heraf 1,1 million kroner fra Nordea-fonden) til renovering af klimaskærm, samt opsætning af solceller og batteri.

Errindlev Gymnastik- & Idrætsforening: 992.884 kroner fra Nordea-fonden til multibane, fitnessområde og Archball-bord.

Errindlev Hallen: 660.735 kroner (heraf 540.735 kroner fra Nordea-fonden) til  energi-renovering af hallen.

Statistik kan nogle gange være misvisende, for ser man bort fra tallet i 2025, er indbyggertallet i år faktisk det højeste siden 2019, og gennem mange, mange år har tallet været stabilt. Flytter du til Errindlev, så bliver du oftest boende.

I en landsdel, hvor afvikling af landdistrikterne ofte fylder debatten, har Errindlev valgt udvikling. 

Omkring fem millioner kroner har byen samlet sammen i donationer, hvor især Nordea-fonden har støttet op om flere lokale projekter. 

- Det viser nok, at vi kan nogle ting, som man måske ikke gider eller har kræfter til andre steder. Det går helt tilbage til da vi byggede vores egen hal. I Errindlev vil man gerne gøre noget, der giver tilbage til samfundet, siger Bjarne Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i byens beboerforening.

Op ad bakke

Pengene er samlet ind til projekter omkring hallen, forsamlingshuset og byens historiske andelsmejeri. Steder, hvor byens borgere mødes, men som man også gerne kæmper for blandt de lokale.

- Som en del af Lolland Kommune bliver vi også nødt til at ruste os til fremtiden, for vi har ikke flere penge end vi har, og det bliver op ad bakke, hvis det ikke foregår i frivillighedens tegn, siger Michael Dan Hansen, der hjælper til omkring den lokale idrætshal.

For nok bliver hallen gang på gang fremhævet af politikerne, men det kræver stort arbejde at drive sin egen hal, og der skal samles mange penge ind. Donationen fra Nordea-fonden går til nye vinduer, lav-energi-belysning i de mindre lokaler og bedre varmestyring. Alt sammen noget, der kan holde udgifterne nede.

Fondsstøtte viser vejen frem

I Errindlev er fællesskab ikke bare et buzzord. Det er noget borgerne går op i, og hvor man taler sammen på tværs af foreningslivet, så arrangementer ikke ender i konkurrence med hinanden. 

Når den lokale gymnastikforening modtager en million kroner til et nyt udendørsanlæg med fitness og multibane, er det også med tanke på, at det kan aktivere unge, som er til fest i forsamlingshuset, og gerne vil brænde lidt krudt af.Pengene fra Nordea-fonden er også et skulderklap til hele byen.

Loppemarkedet er en af de vigtige indtægtskilder for hallen, og dermed det aktive liv i byen. Arkivfoto: Jan Knudsen

- Der er slet ikke tvivl om, at Nordea-fonden godt ved, at de har givet mange penge til den samme landsby, men det tager vi også som et positivt tegn på, at vi gør det rigtige, lyder det fra Knud Jensen.

Viser byen frem

Foreningslivet i Errindlev er gået sammen om at vise byen, og de mange lokale tilbud frem, ved "Landsbydagen".

Den finder sted 22. august fra klokken 12 til 16, hvor gæster kan opleve den aktive landsby. Også de to småhavne, Lundehøje og Errindlev Havn deltager på dagen.

Han er en af byens helt tidlige ildsjæle, og har kæmpet så længe for sammenholdet, at han endda har fået en pris som årets landsbytosse. Det var i 1998, at han fik udmærkelsen af Landsforeningen af Landsbysamfund.

De frivillige vil byen

Mens nogle på Lolland måske skjuler lidt, hvor de kommer fra, er det anderledes i Errindlev.

- Jeg er stolt af at bo i Errindlev. Det er et område, hvor der er en masse frivillige, som virkelig gerne vil vores område, siger Britta Jensen.

Blandt byens mange ildsjæle er der enighed om, at man i Errindlev nok er blevet opdraget til at kæmpe for sin ret. Det hjalp dem, da storkommunen blev en realitet. For allerede i Holeby Kommunes tid måtte landsbyen kæmpe for sine tilbud, og på den måde voksede sammenholdet sig stærkt.

Fremtiden er derfor heller ikke helt så frygtet som andre steder, for i Errindlev ved de, at arbejdshanskerne skal være inden for rækkevidde og ærmene nemme at smøge op. Der skal knokles for at holde liv i landsbyen, men man er parate til det.

Mange kommer udefra

Senest er Holeby-Bursø Gymnastikforening rykket til Errindlev med et floorball-hold, og bliver der kigget på skydning, håndbold, fodbold eller gymnastik er tendensen den samme. Medlemmerne kommer fra store dele af Lolland for at være en del af sammenholdet i Errindlev.

Med omkring fem millioner kroner er der også fonde, der tror på, at Errindlev har en fremtid.

Skolen står tom, og kirken fyldes måske sjældent. Men i Errindlev lever landsbyen videre et andet sted. På boldbanen. I forsamlingshuset. I det gamle andelsmejeri. Og i de mange frivillige, som igen og igen beviser, at fremtiden ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Den bliver bygget.