Lolland

Det var her i Retten i Nykøbing, at der onsdag skulle have været tvangsauktion over 101 grunde på Sydlolland. Men det bliver ikke til noget. Arkivfoto.

Lige før kæmpe tvangsauktion: Kreditor smider bombe

Onsdag skulle 101 grunde på Sydlollands kyst på tvangsauktion, men det har en kreditor nu forhindret – på grund af en strid om et vejstykke.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu var det ellers lige oppe over. Den uendelige historie om et kæmpe ferieby-projekt ved Dannemare nærmede sig en afklaring. De 101 grunde ejet af selskabet Danemare ApS skulle på tvangsauktion onsdag 2. juli.

Men tvangsauktionen er aflyst. En af kreditorerne i Danemare ApS har nemlig begæret selskabet konkurs, og mandag klokken 13.08 afsagde retten konkursdekret. Det fortæller advokat Philip Borreschmidt, der sammen med advokat Morten Bøgenskjold udpeget som kurator.

Tvangsauktionen er blevet udløst, fordi den ”kun” ville omfatte de 101 grunde, men ikke det stykke vej, der forbinder grundene. Vejen er nemlig ikke ejet af Danemare ApS, men af CJ Holding 2005 ApS, der er ejet af Claus Juhl – som er direktør for Danemare ApS.

- Så man ville sætte et puslespil til salg, hvor der mangler en brik, siger Philip Borreschmidt og uddyber:

- Lige pludselig var der kreditorer, der begyndte at tænke: ”Er der overhovedet nogen, der ønsker at byde på tvangsauktionen, hvis der mangler en brik? Og i så fald vil dem, der byder, nok byde forholdsvist lavt.” Der er også mange rygter, og der har været spekulationer, om man kunne forestille sig, at ejeren af den sidste brik (Claus Juel, red.) har lavet en aftale med en potentiel byder for at kunne viske alle panthaverne af. Så ville der være en, der bød og kunne få det for en slik, og så kunne man tage den sidste brik bagefter, og så var der to, der fik noget ud af det her, og det var ikke kreditorerne. Derfor blev der lavet en konkursbegæring med henblik på at stoppe det, som kunne ende som et salg til en rigtig lav værdi til skade for kreditorerne, referer Philip Borreschmidt.

Slået tilbage til start

Det er ikke første gang, Danemare ApS er taget under konkursbehandling. Selskabet ejer grundene og projektet med en ferieby, men har ikke selv penge til at realisere de store planer om hotel, feriehuse, restauranter og en ny lystbådehavn. Tværtimod slæber det rundt på en gæld på over 50 millioner kroner, og det er derfor afhængigt af at finde en ekstern investor.

Tanken er at lave et salg – hurtigst muligt og bedst muligt.

Philip Borreschmidt, kurator, Danemare ApS

Det er der blevet arbejdet på i årevis, og på et tidspunkt mistede en af kreditorerne tålmodigheden og begærede selskabet konkurs. Det førte til en plan om en rekonstruktion, hvor et selskab udefra skulle købe grundene, men pengene faldt aldrig og til sidst blev Lolland Kommune utålmodig og begærede grundene solgt på tvangsauktion. Kommunen var også klar til selv at købe grundene.

Og det er så denne tvangsauktion, der skulle have været holdt 2. juli, som nu er aflyst.

- Vi er lidt slået tilbage til start, konstaterer Philip Borreschmidt, der dog har en plan:

- Tanken er at lave et salg – hurtigst muligt og bedst muligt, siger han og tilføjer, at et hurtigt salg vil kræve, at køberen kan få både grundene og vejstykket.

Det store spørgsmål er bare, hvordan det kan sikres.

Historien om projektet

  • I 2006 annoncerer en gruppe investorer, at de vil investere 700 millioner kroner i et feriecenter kaldet Dannemare Marinapark. Det skal ligge ved Dannemare Strand, hvor de ejer den jord, der skal bygges på.
  • I 2007 vedtager Lolland Kommune en lokalplan og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for at opføre 200 ferieboliger, et hotel med 200 værelser, en restaurant, spa-faciliteter med videre på et areal på 56.000 kvadratmeter.
  • I 2009 vedtager Lolland Kommune en lokalplan og et kommuneplantillæg, der gør det muligt også at anlægge en lystbådehavn med 200 bådpladser.
  • I 2023 går selskabet Danemare ApS, som ejer jorden og projektet, i rekonstruktion. Det har ikke kunnet skaffe pengene til at realisere projektet.
  • I 2024 godkender de kreditorer, der har lånt penge til Danemare ApS, et forslag til en rekonstruktion: Selskabet RSTD Holding ApS skal - under forudsætning af, at det får byggetilladelse og tilsagn om finansiering - købe alle grundene og overtage gælden i Danemare ApS. Senere samme år meddeler RSTD Holding ApS, at det ikke kan få finansieringen og dermed ikke kan opfylde aftalen.
  • I 2025 begærer Lolland Kommune grundene på tvangsauktion, da Danemare ApS skylder over en halv million kroner i ejendomsskat. Auktionen var berammet til 2. juli klokken 9.30 i Retten i Nykøbing, men er nu aflyst, da Danemare ApS er taget under konkursbehandling.

- Umiddelbart er der to veje derhen, siger Philip Borreschmidt og varsler at en af dem kan være et opgør med Claus Juel om retten til vejen.

- Som kurator kan man spekulere over, om den adkomst, CJ Holding har til vejstykket, egentlig burde være lagt i Danemare ApS. Det kan der være to holdninger til – en på Danemare ApS’ side, som siger ”Når vi ser på historikken, så mener vi, at den tilkommer konkursboet”. Og er man den nuværende adkomsthaver, vil man nok se anderledes på det, siger han og nævner, at det vil kunne løses med en omstødelsessag.

Det vil være en retssag, hvor konkursboet gør gældende, at vejen burde tilhøre Danemare ApS.

- En omstødelsessag har den fordel, at man kan få rettens ord for, at den ene eller den anden side har ret. Ulempen ved det er, at det er en lidt langsommelig affære, bemærker Philip Borreschmidt med henvisning til, at der ofte er lang sagsbehandlingstid ved retten, og at en afgørelse ved byretten kan ankes til landsretten.

Andre skal kunne byde

Det kan gøre en alternativ løsning attraktiv.

- Den anden vej er den mere pragmatiske løsning – at se, om der er en mulighed for at strikke en samlet pakke sammen, som kreditorerne i Danemare ApS kan leve med, og som den nuværende adkomsthaver kan leve med, og som vil bevirke, at man faktisk har et fuldt puslespil, man kan udbyde til salg. For vi ved, der er interesse for det, hvis man bare kunne sige, at nu har vi samlet alle brikkerne, siger Philip Borreschmidt.

Han gør det dog klart, at en sådan mindelig løsning vil skulle findes hurtigt. Lykkes det ikke, vil konkursboet være klar til at gå i retten for at få vejstykket.

Hvordan er vejstykket nogensinde endt et andet sted end i Danemare ApS?

- Det vil jeg ikke kommentere – netop fordi, det kan blive genstand for en omstødelsessag. Så vil jeg ikke procedere det i medierne.

Men I har nogle interessenter på hånden, der er interesseret i at købe projektet og realisere det?

- Ja, det har vi, og vi taler selvfølgelig med alle, der er interesserede. Men det er ikke sådan, at den første, der kommer og tilbyder nogle ekstra millioner, får det. Der skal lige være en chance for, at nogle andre også hører om det. Og i den lykkelige verden – her taler jeg på kreditorernes vegne – havde man fem interesserede, der bød hinanden op. For det ville da være en katastrofe, hvis de solgte det for 10 millioner kroner i morgen, hvis der kom nogen i overmorgen og sagde, de ville have givet 40 millioner for det.

Usikkerhed koster

Striden om ejerskabet af vejstykket rejser flere spørgsmål. Et er, hvad man overhovedet kan bruge retten til vejen til, hvis nogle andre har købt grundene og bygget en ferieby. Vil man så som ejer af vejen kunne nægte andre at køre på den eller alternativt tage betaling for det? Og når nu lokalplanen har udlagt området til ferieby, vil man så kunne ekspropriere vejen?

- Det kan man spekulere over, siger Philip Borreschmidt og tilføjer, at uvisheden dog alt andet lige er skidt i en situation, hvor konkursboet gerne vil sælge grundene:

- Ethvert usikkerhedsmoment i et projekt af den her størrelse koster på prisen. Så der er ingen tvivl om, at det vil være bedre, hvis man kan lave en løsning med ejerne af brikkerne.

Det sidste kapitel kan altså endnu ikke skrives i sagen om feriebyen ved Dannemare.

Folketidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Claus Juel.