Nye perspektiver

Reventlow-Museet. Foto: Ingrid Riis
Den nye udstilling på Reventlow-Museet skal sætte tankerne i gang. Foto: Ingrid Riis

Lollandsk Jeff Bezos i ny udstilling: Ingen har gjort det før

Hvad har Reventlow og Bezos tilfælles? De er begge absurd rige, lukrerede på andres arbejde og følger ikke altid deres idealer. Ny udstilling sætter fokus på lensgrevens baggrund.

Offentliggjort

Lolland, bønder og slaveri.

Når man tænker tilbage på historien, er det sjældent slaveriet, der fylder, når man taler om herregårde og eliten i Danmark og på Lolland.

Nu vil Reventlow-Museet ændre på den tankegang med en ny udstilling.

- Der opstår idéer om, at mennesket skal kunne bestemme selv og have større frihedsgrad i 1700-tallet. Det påvirker bøndernes forhold, men det påvirker også mennesker, der lever i slaveri. Man kan slet ikke skille det ad, siger Louise Sebro, museumsinspektør for Reventlow-Museet.

Mand med mange hatte

Reventlow-museet. Foto: Museum Lolland-Falster
Udover at læse om frisættelsen af bønder og slaveri, kan man også opleve, hvordan eliten levede i sus og dus. Foto: Museum Lolland-Falster

De fleste ved præcis, hvem man taler om, når Reventlow nævnes. Frisætteren, tænkeren og reformisten kan man sagtens kalde ham, for mange af Christian D.F. Reventlows visioner har haft stor betydning for danmarkshistorien.

Frisættelsen af mennesket var centrum for Reventlows reformer, men historien viser, at han ikke altid handlede på baggrund af sine idealer.

Reventlow frisatte bønderne, men fastholdt husmændene i underklassen. Han var del af at forbyde transatlantisk slavehandel, men var også direktør for et slavehandelskompagni.

Lollands Jeff Bezos

Jeg sidder og tænker, at det lyder lidt ligesom, når Jeff Bezos siger, at han kerer sig om klimaet, og så inviterer han 97 privatfly til Venedig til sit bryllup.

- Ja, det gør det faktisk. Vi ved jo godt, at det er forkert, siger Louise Sebro.

Den absurde rigdom, greverne og især slavehandlere besad dengang, drager nogle paralleller til den ufattelige rigdom, tech-direktører besidder i dag.

- Dengang havde vi en elite, som handlede fra en naturlighed. De kunne slet ikke forestille sig, at de ikke skulle være noget særligt. Og det er måske det, vi også kan se i den her ekstreme økonomiske overklasse i dag. De er ligesom kommet uden for verden. De kan slet ikke se, at de skulle opføre sig på en anden måde, siger museumsinspektøren.

Plads til refleksion

I stedet for at se slavehandlen som en isoleret del af danmarkshistorien bør den drages med i fortællingen om, hvordan Danmark ændrede sig og tog skridt imod at blive et moderne samfund.

- Slavehandel var i hvert fald en del af den store økonomi. De mennesker, der har bygget store palæer, tjente deres penge på et konglomerat af ting. De havde store godser, lavede handel, investerede i Asians handel og i slavehandel. Vi skal begynde at se slaveriet som en integreret del af den samme historie, mener Louise Sebro.

- Og det synes jeg lige præcis, vi på Reventlow-Museet kan tage op.

Den nye udstilling på museet viser netop forskellen mellem visioner og handling, og samtidig giver den plads til, at besøgende selv kan reflektere over, om de handler på baggrund af deres egne idealer.