Lollandske elever dumper – hvad vil Tesfaye gøre?

Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk?

Sådan spurgte Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl onsdag i Folketingets spørgetid undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Og han svarede kort:

- Det er skidt, at mere end en fjerdedel dumper i Lolland. Det er godt, at næsten alle består i Allerød.

Men Karina Adsbøl havde også spurgt, hvad hans holdning er til at sætte ind med initiativer, ”der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?”

Mattias Tesfaye svarede, at han ser med stor alvor på, at problemet med, at en stor andel af eleverne forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik.

- Og jeg ser særligt alvorligt på de geografiske og sociale forskelle. Folkeskolen skal sende alle godt videre i uddannelser og job, uanset bopæl og familiebaggrund, sagde han.

Flere vejledere

Men hvad vil han så gøre ved det? Mattias Tesfaye opremsede nogle af de initiativer, regeringen allerede har sat i værk. Han nævnte således, at der bliver en halv milliard kroner om året til indsatser for de cirka 10 procent af eleverne, der har de største udfordringer i dansk og matematik i alle kommuner.

- Det gør vi for at løfte udfordrede elever i hele landet. Men den udfordring, skoler og kommuner står overfor, er ikke lige stor i hele landet. Derfor har regeringen også sidste år afsat 40 millioner til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, der har den højeste andel elever, som ikke består af dansk og matematik. Det handler blandt andet om Lolland Kommune, sagde han.

Mattias Tesfaye nævnte også, at den nye læreruddannelse har fokus på at styrke lærernes muligheder for at undervise elever med forskellige forudsætninger. Og at regeringen har sat gang i et omfattende arbejde med at udvikle nye fagplaner.

- De skal give mere plads til variation og faglig fordybelse i undervisningen. Særligt til glæde for de børn, der i dag slår sig på skolen, sagde han og nævnte også den juniormesterlæreordning, der træder i kraft efter sommerferien.

- Så der er meget sat i gang. Og der er måske behov for endnu mere. For det hele handler om at hjælpe unge i hele landet med at bestå afgangseksamen og komme godt videre i livet, bemærkede han.

Fik ikke svar

Det svar var Karina Adsbøl dog ikke helt tilfreds med.

- Jeg lytter mig til, at ministeren ser med alvor på det. Jeg lytter mig også til, at der kom ikke et svar på, hvordan ministeren vil sikre, at vi løfter det her og nu, bemærkede hun.

Mattias Tesfaye anerkendte, at den nye læreruddannelse først vil virke på lidt længere sigt.

- Men på kort sigt betyder det noget at efteruddanne flere læse- og matematikvejledere, tilføjede han.

- Vi kan bare se, at der er rigtig store forskelle mellem land og by. Og jeg ved godt, at folkeskoleaftalen sætter penge af. Men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at alle skoler får det samme, når vi kan se tydeligvis, at der er store udfordringer i forhold til land og by? fulgte Karina Adsbøl op.

Ikke enten eller

Men Mattias Tesfaye forsvarede, at regeringen ikke i højere grad målretter midlerne til de kommuner, hvor problemet er størst.

- For mig er det ikke enten Gentofte eller Lolland. Det skal gerne være både-og, sagde han og kom med en erkendelse:

- I dag kan vi konstatere, at vi ikke får støttet skolevæsenet Lolland, Ishøj, Odsherred og andre steder, og der er for mange elever der, som ikke lykkedes med at bestå dansk matematik. Det er jeg fuldstændig enig i.

Men derfor, forklarede han, er det med efteruddannelsen af dansk- og matematiklærere til vejledere også målrettet de kommuner, hvor der er flest, der ikke består.

- Så der er en geografisk skævvridning af de investeringer, og det er helt på sin plads, bemærkede han.