Mageløs arrogance i færgesag

Den farverige politiker Jakob Kristian Lauridsen ramte allerede hovedet på jernbanesvellen med dette citat fra slutningen af 1800-tallet:

»Af alle menneskelige Drifter er Jærnbanedriften en af dem, som mest sætter Lidenskaberne i Bevægelse. Den Eneste, der muligvis i saa Henseende overgaar den, skulde da være Kønsdriften.«

Nu ser det ud til, at færgedriften også sætter lidenskaberne i bevægelse i vores del af verden…

Det er i hvert fald væltet ind med læserbreve til Folketidende – og det er vel ikke for søgt at sige, at bølgerne går højt.

For prins Knud tager vi den lige igen: Juni og juli har budt på en kaskade af færgeaflysninger, og fordi en ny færgestrategi med indlagte nedskæringer er blevet kommunikeret ud, har en del af personalet på færgerne søgt andre steder hen. Derfor ser august også sort ud, hvis man vil med færgen til en af øerne i Smålandsfarvandet.

Frygter for festivalens fremtid

Netop nu bliver problemet udstillet med Femø Jazz Festival, der begynder i dag.

Festivalen er afhængig af færgen, både når gæster, musikere og udstyr skal til øen, og når de skal hjem igen. Foreningen bag frygter for festivalens fremtid på grund af den kaotiske færgefart, mens andre bare er trætte af ikke at kunne få hverdagen til og fra øerne til at fungere.

Manden, mange gerne vil kølhale, hedder Henrik Jacobsen (C), der som udvalgsformand har færgedriften under sig. Det er næppe et misundelsesværdigt job, men indtil videre klarer styrmand Jacobsen det med en mageløs arrogance.

Han blev åbenbart så fornærmet over, at øboerne med Jørgen Hansen i spidsen klagede til ministeren, at han efterlyste dialog i stedet for breve. Jo, jo – men havde den konservative politiker nu lyttet til beboerne og adresseret problemet, var de klager jo aldrig blevet sendt.

En ren ommer, Henrik!

Bringer børn i skole

Henrik Jacobsen har dog ret i, at færgedriften ikke kan diskuteres uden også at tale om økonomi, men det at være beriget med tre øer som Fejø, Femø og Askø handler om mere end kolde kontanter.

Færgerne er ikke et kommunalt tilbud, der uden videre kan beskæres. De er veje over vandet. De bringer børn i skole, ansatte på arbejde, varer til butikkerne og turister til øerne. Når færgen ikke sejler, svigter den kritiske infrastruktur.

Læs også

Politiker: Ærgerlig situation for jazzfestival

Men ja, økonomien er vanskelig. Kommunens færgeregnskab viser en forskel mellem udgifter og indtægter på omkring 20-24 millioner kroner årligt. I 2025 var forskellen cirka 21,8 millioner kroner.

Samtidig modtager kommunen dog betydelige statslige tilskud i forbindelse med de mindre øer og færgedriften. I 2027 ventes tilskuddene til mindre øer, passagerer, gods, momskompensation og omstilling tilsammen at udgøre omkring 34,7 millioner kroner.

Det betyder ikke, at alle pengene juridisk er øremærket til færger, men set fra denne stol betyder det, at man sagtens kunne lave et noget mere positivt færgeregnskab, ja nærmest et bragende flot regnskab – og derfor er det et politisk og administrativt valg.

Det betyder også, at politikerne skylder borgerne et åbent regnestykke: Hvad koster en robust drift? Hvad spares der reelt ved at sejle med færre færger? Og hvad koster aflysningerne øernes erhvervsliv, turisme og tilflytning?

Kritik mod ledelsen

Dagens læserbreve rammer andre centrale spørgsmål. Kirsten Sydendal peger på, at et lille system ikke kan beskæres som et stort. Når tre øer skal deles om to færger, bliver systemet ikke blot mindre, men langt mere sårbart.

Jørgen Hansen retter kritikken mod ledelsen og spørger, om kommunen har haft den nødvendige maritime faglighed og forudset konsekvenserne af sine beslutninger.

Det er spørgsmål, Henrik Jacobsen bør besvare konkret i stedet for at appellere til færre breve og mere medgørlighed.

Ellers fortsætter den høje søgang!