Fjerkræ (kyllingekød) menes ifølge Statens Serum Institut (SSI) at være den hyppigste smittekilde. (Arkivfoto).Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Meyers modtager bøde for undertilberedt kyllingelever
Undertilberedt kyllingelever fra Meyers mistænkes for at være kilde til campylobacter, skriver Ekstra Bladet.
OffentliggjortSidst opdateret
Fødevarevirksomheden Meyers har fået en bøde på 60.000 kroner fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, efter at ansatte ved det bioteknologiske selskab Novonesis fik madforgiftning.
I kantinen, som er drevet af Meyers, blev der den 21. og 22. februar serveret kyllingelever.
Det skriver Ekstra Bladet.
Blev serveret kold
Flere ansatte blev efterfølgende syge, og det fik Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at rykke ud.
Ifølge myndigheden pegede symptomer og forløbet op til på bakterien campylobacter, skriver avisen.
Mave-tarminfektionen er ifølge Statens Serum Institut karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.
Af kontrolrapporten fremgår det ifølge Ekstra Bladet, at kyllingeleveren blev stegt ved høj varme og efterfølgende kom i en ovn på cirka 200 grader, "men kun i tre til fire minutter, og der blev ikke målt temperatur undervejs".
Kyllingeleveren blev serveret kold.
Vi tager det meget alvorligt
Meyers, som er grundlagt af den tidligere tv-kok Claus Meyer, skriver i en kommentar til Ekstra Bladet, at de tager Fødevarestyrelsens vurdering "meget alvorligt".
Ifølge fødevarevirksomhedens kvalitetschef, Layla Guimaraes, er der "sket en fejl i tilberedningen, som ikke lever op til vores standarder for fødevaresikkerhed, og det er selvfølgelig ikke godt nok", skriver hun til Ekstra Bladet.
- Vi har allerede strammet vores procedurer, instrueret medarbejderne og skærpet kontrollen, så vi sikrer, at alle krav bliver overholdt konsekvent, skriver hun til avisen og understreger:
- Fødevaresikkerhed er helt grundlæggende for os og er noget, vi tager meget alvorligt.
Fjerkræ (kyllingekød) menes ifølge Statens Serum Institut (SSI) at være den hyppigste smittekilde.
Tit sker smitten, fordi kyllingesaft fra den rå kylling kommer over på spiseklare madvarer i køkkenerne.
Campylobacter dør ved normal varmebehandling af maden. Gennemstegt kød udgør derfor ingen fare, lyder det fra SSI.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst