Folkemødet

Claus Meyer og Eske Willerslev samarbejder om at udvikle nye afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne. Foto: David Arnholm

Meyers ønske til Willerslev: Styrk Guldborgæblet med genteknologi

Med genteknologi kan planter styrkes til at modstå klimaforandringer – og gamle sorter kan genskabes. Det får Claus Meyer til at drømme om, at Eske Willerslev kan give nyt liv til nogle af hans yndlingssorter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kan moderne videnskab og traditionelle madlavningsteknikker bidrage til en bæredygtig fremtid? Det spørgsmål fik den verdenskendte DNA-forsker Eske Willerslev og den gastronomiske pioner Claus Meyer torsdag på Folkemødet på Bornholm.

De to samarbejder nemlig i et projekt om netop det. Og det får Claus Meyer til at drømme om en ny fremtid for Guldborgæblet og Filippaæblet og en række jordbærsorter.

Dem kan vi sagtens lave!

Eske Willerslev, professor, Københavns Universitet

Men først forklarede Eske Willerslev om forskningsprojektet, Aegis (se faktaboks).

- Jorden har gennemgået masser af klimaforandringer, og livet tilpassede sig ved at udvikle sig genetisk. Så naturen har fortalt os, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer.

Meyers køkken bød på smagsprøver på nogle af de retter, der kan laves af nogle af de nye fødevarer - og gamle klassikere, der kan få en revival. Foto: David Arnholm

Med den viden kan Eske Willerslev og hans kolleger tage det gamle DNA med tilpasningsevnerne, ”proppe det ind i” afgrøder og dermed gøre dem i stand til at tilpasse sig.

- Det, jeg har arbejdet med det sidste år, er, at der er afgrøder, der ikke kan dyrkes, fordi det er for tørt. Så kan man rykke dyrkningen nordpå. Men lysforholdene er ikke de samme. Så afgrøderne skal tilpasses, sagde han og fortalte, at han forestiller sig, at landmænd fra hele verden vil få brug for hjælp til at tilpasse deres afgrøder til tørke, oversvømmelser og andre ændringer.

Aegis-projektet

Med 500 millioner kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden er et internationalt hold af forskere med Eske Willerslev i front gået i gang med at finde ud af, hvordan landbrug og biodiversitet kan sikres i en tid med klimaforandringer.

Projektet hedder Aegis, og idéen i projektet er at udforske fortiden. For kloden har gennemgået masser af klimaforandringer, og naturen har tilpasset sig. De tilpasninger må derfor kunne kopieres og bruges igen.

Aegis skal udvinde og analysere gammelt eDNA fra sedimentkerner for at få et indblik i Jordens landbrugshistorie og økosystemernes reaktion på ændringer over hundreder til millioner af år. Det skal bruges til at udvikle nye tilgange til udvikling af stabile og modstandsdygtige agroøkosystemer.

Derfor er fokus i projektet på livsvigtige afgrøder som byg, hvede og ris.

 Det kan vi sagtens!

Men i princippet kan alle mulige slags planter, frugter og sorter modificeres, og det fik Claus Meyer til at drømme.

- Jeg glæder mig over, at der findes en mand som Eske, sagde han og fortalte, hvordan han som barn spiste jordbærsorter som Senga Sengana, Singala og Dybdal.

- Men de findes ikke længere, begræd han.

- Dem kan vi sagtens lave! sagde Eske Willerslev straks.

Så drømte Claus Meyer om æbler. Han er nemlig vild med Filippa-æbler. Men de dyrkes ikke ret meget mere, for de falder af træet, når det blæser, forklarede han.

- Og Guldborgæblet! Det smager af hindbær og jordbær, men falder sammen efter fem dage. Tænk hvis Eske kunne få det til at holde i 14 dage, så ville det udkonkurrere Pink Lady, bemærkede han.

Det ville Eske Willerslev godt kunne klare, mente han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Claus Meyer og Eske Willerslev fik hurtigt folk til at strømme til. Foto: David Arnholm

- Jeg er optaget af hvede, byg og ris. Men metoderne kan bruges på en hvilken som helst plante. Det er bare et kapacitetsspørgsmål, bemærkede han og tilføjede, at mennesket i 11.000 år har forædlet planter, og at nutidens teknik bare er finere og mere målrettet.

- Hver eneste dag du spiser brød eller drikker en bajer er det alt sammen modificeret. Så der er ikke ret meget nyt under solen.