Nykøbing FC vandt tirsdag aften 2-0 på hjemmebane mod B.93 i en pokalkamp, der også tryktester Nykøbing FC's formåen mod et hold, de vil møde i 2. division.
Nykøbing FC slog B.93
Nykøbing FC vandt 2-0 hjemme i Nykøbing mod B.93 i pokalen efter en kamp med chancer i begge ender. Sejren viser, at NFC - i hvert fald i denne kamp - kunne måle sig med en kommende rival i 2. division.
Det afgørende kom sent, da Mikkel Dahl gjorde det til 1-0 i det 83. minut, før Emmanuel Ogude lukkede kampen til 2-0. Nu venter næste opgave på udebane mod Skive, mens NFC og B.93 allerede ligner to hold, der kan få tætte dueller igen.
B.93 er nedrykkere fra 1. division, men det lod ikke til at afskrække oprykkerne fra Nykøbing FC.
Chancerig halvleg
Nykøbing FC kom godt fra start, da holdet allerede efter to minutter fik chancen for at bringe sig foran. På et indlæg til bageste stang headede midtbanespiller Peter Ullum bolden tværs ind mod målet - men bolden gik akkurat over mål, skriver Nykøbing FC i et kampreferat.
Hele første halvleg var i det hele taget præget af flere målfarlige situationer på B.93's banehalvdel. Blandt andet da NFC's Mikkel Bøttker var tæt på at ende helt alene med modstandernes målmand, som dog læste situationen og nåede bolden før Bøttker.
I Nykøbing FC's ende fik B.93 også flere chancer for at bringe sig foran. Hen mod slutningen af første halvleg blev holdets målfelt "et regulært skydetelt", men B.93's forsøg blev "heroisk" blokeret af de mørkeblå spillere.
Tæt på forlænget
Mens Nykøbing FC beskriver, at holdet selv havde taget på første halvleg, var det mere tæt i kampens anden del. Der var flere store chancer i begge ender, men det lykkedes endnu ikke nogen af holdene at forløse potentialet af angrebene.
Sådan stod det på, bølgende frem og tilbage, indtil det 83. minut. Nykøbing FC spillede sig igennem venstresiden, og bolden nåede frem til Mikkel Dahl. Dahl satte en blød inderside på, og så var der intet andet for B.93's målmand at gøre, end at se til mens bolden kravlede over stregen til en 1-0 føring, skriver holdet i referatet.
Efter målet forsøgte B.93 at presse på i den anden ende, men det åbnede op for Emmanuel Ogude, som blev spillet alene igennem mod B.93-målmanden og sikrede en føring på 2-0 som også blev kampens slutresultat.
Torsdag 6. august er der lodtrækning til 2. runde i pokalturneringen.
Divisionskampe
Efter at være rykket ned til 2. division vandt B.93 dets første divisionskamp mod FA 2000, der, ligesom Nykøbing FC, er rykket op efter en stærk sæson i 3. division, hvor holdet endte på en andenplads efter NFC'erne.
Det betyder også, at NFC og B.93 skal møde hinanden flere gange i en nær fremtid - men det er længe siden, de sidst stod overfor hinanden på grønsværen.
Man skal helt tilbage til 2022 for at se, hvordan B.93 og Nykøbing FC sidst præsterede mod hinanden. Ved deres sidste møde stod der 0-0 ved slutfløjt.
Nykøbing FC's næste kamp er en 2. divisionskamp lørdag 8. august på udebane mod Skive. Allerede 14. august tager Nykøbing FC igen imod B.93, når holdene mødes i første indbyrdes 2. divisionskamp.
Se eller gense videoen: For nylig fik NFC en ny hovedpartner:
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok