Årsagen er, at der skal laves en række målinger af broens bærekabler. Nærmere bestemt skal man dokumentere vibrationsdæmperne, der er monteret på kablerne. Det gør man for at have data på, hvordan broen opfører sig, når den er helt ny.
De målinger generer trafikken i en sådan grad, at man vælger at lukke broen.
- Vi har hele tiden haft den plan, at hvis vi skulle total lukke den nye bro, så er det bekvemt, man har den gamle bro, så længe det bare er et spørgsmål om at flytte afmærkning, siger Niels Gottlieb til TV 2 Øst.
Ikke alle nætter
Det fremgår af skilte på stedet, at den nye bro vil være lukket fra klokken 19 om aftenen til klokken 5 om morgenen i perioden fra tirsdag den 22. september til og med fredag den 9. oktober.
Dog fortæller projektchefen, at det ikke vil være alle nætter i perioden, man udfører arbejdet. De nætter, hvor arbejdet ligger stille, vil det stadig være den nye bro, der skal bruges. Det vil fremgå af skiltningen, om det er den ene eller anden bro, der skal benyttes de pågældende aftener og nætter.
Det er kun biltrafikken, der påvirkes. Derfor kan gående og cyklister bruge Dronning Margrethe II's Bro i hele perioden.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst