Flere vidner afhøres i spektakulær yacht-sag

Minut for minut

• 12.15

  Frokostpause

  Nu er der en timelang frokostpause frem til klokken 13.15.

  Sidste vidne er som tidligere skrevet den mand, der har været taksator i forsikringssagen.

• 12.14

  Vidne forlader retslokalet

  Afhøringen af tredje vidne er slut.

• 12.08

  Kun forholdt sig til komponentens tilstand

   Forsvareren påpeger, at der i skriftligt materiale fra taksatoren fremsendt til Teknologisk Institut bliver fremført en række præmisser - blandt andet at taksator ikke mener, at skaden kan ske ved et slag fra nedfaldne ting i motorrummet.

  - Så når taksator kommr med deres bud på, hvad der er sket. Har det så spillet en rolle for jeres undersøgelse? spørger anklageren.

   - Nej, vi har kun forholdt os objektivt til komponentens tilstand, understreger vidnet flere gange undervejs i afhøringen.

   Forsvareren fortsætter med at stille flere spørgsmål til, om diverse bud og konklusioner fra andre parter i sagen har påvirket Teknologisk Instituts arbejde.

  Det skyder vidnet ned igen og igen.

  - Vi har fået stillet en række spørgsmål og fået adgang til komponenten. Det er vores arbejde at forholde os neutrale. Vi har kun forholdt os til komponentens beskaffenhed, siger vidnet.

• 12.01

  Revnens størrelse

  Nu er det forsvarer Stefan Møller Jørgensens tur til at stille spørgsmål.

  Han lægger ud med at zoome ind på revnen på et grynet billede taget af ventilen på Teknologisk Institut.

  - Hvis du skal komme med et bud på, hvor bred revnen er, hvad siger du så?

  - Jeg vil sige en centimeter til halvanden centimeter, svarer vidnet.

  Nu viser forsvareren et andet billede af søventilen frem, som er taget kort efter den er pillet ud. Med det blotte øje se revnen umiddelbart mindre ud på det andet billede.

  - Er revnen samme størrelse, som da I modtog den? spørger forsvareren.

  - Det er svært at sige, fordi det ikke er samme orientering, men den kunne godt se smallere ud, medgiver vidnet. 

• 11.59

  Skærer søventilen over

  - I hvilken forbindelse er det, I skærer søventilen over? spørger anklageren.

  - Det er for at få adgang til at se brudfladerne. Det giver mulighed for at se brudfladerne oppefra, og vi kan inspicere området omkring bruddet fra indvendig side. Her kan vi så konkludere, at den modsatte side, der stadig hæfter, også er kraftig angrebet af afzinkning, siger vidnet.

  Et nærbillede af den kraftige revne viser de små hvide aflejringer.

• 11.56

  Kan indikere mindre lækage

  - Omkring brud observeres hvide aflejringer, hvilket kan indikere en mindre lækage, læser anklageren op fra rapporten.

   Med respekt for, at det er længe siden, jeg havde den fysiske komponent i hånden, husker jeg det som om, de var omkring brudstedet.

  - Da vi skærer ventilen over, er det tydeligt at se, at den er i fysisk dårlig beskaffenhed. Det er ret tydeligt, at afzinkningen er startet indefra, siger vidnet.

• 11.53

  Udelukker ikke en ydre belastning

  - Udelukker det, at der har været en ydre belastninger? spørger anklageren.

  - Det udelukker det ikke. Det kræver blot, at man har et blødere materiale som kontaktmateriale.

  - For eksempel hvis man lagde en klud imellem? Indskyder dommeren.

  - Ja, siger vidnet.

• 11.51

  Træsplint

  Teknologisk Institut har ikke fundet spor eller mærker udvendigt på søventilen, der tyder på, at ventilen er blevet ramt af en genstand. Men der er fundet en træsplint, som sad kilet fast ved et af slangens spændebånd

• 11.46

  Lytter ivrigt med

  Den mandlige tiltalte sidder og lytter ivrigt med og skiftes mellem at kigge på vidnet, anklageren og ned i bordet.

  Vidnet forklarer med fægtende hænder.

• 11.43

  Indre og ydre belastninger

  I rapporten fra Teknologisk Institut fremgår det, at det vurderes, at korrosionen ikke alene kan føre til bukningen af komponenten.

  - Et korrosionsangreb medfører ikke alene deformation. Det kræver en interaktion med indre eller ydre belastninger eller egenspændinger i materialet. Indre spændinger kunne være belastning fra gennemløbende vand.

  Det er summen af egenspændingstilstand og påvirkning, der fører til et brud, forklarer vidnet.

• 11.40

  Stemmer fint overens

  Som tidligere nævnt har der været to rapporter.

  - Den ene rapport omhandler en metallurgisk undersøgelse af komponenten – den forholder sig i høj grad til komponentens beskaffenhed. Og den anden forholder sig til, hvad der skal til for at opnå et restbrud.

  Teknologisk Institut har koncentreret sig om at kigge på ventilens tilstand. Deres undersøgelser stemmer fint overens med rapporten fra Force Technology.

• 11.37

  Skulle vurdere, om Force Technology er i tråd med Teknologisk Institut

  Teknologisk Institut var det første sted, der undersøgte søventilen.

  Han har læst rapporterne fra Force Technology og har skullet vurdere tre ting.

  Han har vurderet først og fremmest, om Force Technologys arbejde er i tråd med det eksisterende arbejde, Teknologisk Institut har lavet.

  For det andet har han vurderet, om Force Technology alene forholdt sig til komponentens tilstand - og til sidst om den anden rapport har forholdt sig til fysisk påvirkning af komponenterne.

• 11.34

  Tredje vidne tager plads

  Pausen er slut, og tredje vidne, en mand fra Teknologisk Institut, har nu taget plads.

  Han har en anden mand med sig, som tager plads ved siden af pressen ved et bord lige bag vidneskranken.

• 11.28

  Kort pause

  Nu er der en kort pause, før dagens tredje vidne kan tage plads i vidneskranken. Næste vidne er indkaldt af anklager Johanne Holm og kommer fra Teknologisk Institut.

• 11.26

  Man ville opdage det

  Forsvarer Anja Hedegaard har et opfølgende spørgsmål til forklaringen, om at flere mindre kraftige slag kan få revnen til at vokse.

  - Hvad med kraftig bølgegang? spørger hun.

  - Hvis der er en revne, kan den give anledning til, at revnen bliver udsat for kræfter og rent faktisk kan vokse. Vi snakker om en kritisk last, men der skal langt mindre kræfter til at få revnen til at vokse meget lidt, siger vidnet.

  - Men her burde det nærmere være noget, der er driftsmæssigt. Mig bekendt kom der ikke flere hundredetusinde bølger på kort tid.

  - Hvis revnen er vokset igennem, er den utæt, og så vil man opdage det, inden den vokser sig så stor, siger vidnet, inden han får lov til at forlade vidneskranken.

• 11.17

  Hundredetusindevis af gentagelser

  Anklager Johanne Holm får ordet.

  Hun vil gerne høre mere til kraften, der skal til for at få bruddet til at opstå.

  - Du kan ikke gøre det bare ved at sætte en fod på og stå og trække. Der skal mere til, siger vidnet og beskriver en påvirkning på mellem 110 og 320 kilo.

  Han forklarer videre, at hvis en mindre kraft skal gøre det, skal der ske mange gentagelser. Hundredetusindevis af gentagelser.

• 11.15

  Spørger om rør

  Nu er det den kvindelige tiltaltes forsvarer, Stefan Møller Jørgensens, tur til at stille spørgsmål.

  Han koncentrerer sig igen om et rør, der er gået ned i ventilen.

  - Hvis det monteres med en vis spænding, at det for eksempel bukker, når man strammer det. Kan det have en betydning for, at søventilen åbner op, der hvor det er korroderet? spørger forsvareren.

  - Al belastning vil give en anledning til, at den åbner sig. Men der skal en ret stor kraft til, at det åbner sig så markant, at det revner. Men det vil alt sammen bidrage.

• 11.10

  - Umiddelbart skal der en større kraft til

  - Umiddelbart skal der en større kraft til for at få den til at bryde, siger vidnet.

  - Men det kan ikke udelukkes, at selve brugen af ventilen har svækket den? spørger forsvareren.

  - Nej, det kan ikke udelukkes. Men udmattelse er typisk noget, vi ser over millioner af udsætninger. Det skal være et eller andet, der giver tusinder, hundredetusinder af udsætninger, før man ser udmattelse, siger vidnet.

  Han forklarer, at der umiddelbart skal ske en påvirkning, der svarer til 320 kilo for at bryde den.

• 11.04

  Flere forbehold

  - Der er forbehold, for vi kender jo ikke alle materialets egenskaber, siger vidnet og forklarer, at flere faktorer har gjort, at der må tages forbehold.

  - Revnelængden har vi ikke kunnet estimeret, for den (komponenten, red.) er brudt i to, og materialet har været i så dårlig stand, at vi ikke har kunnet vurdere det, siger han.

• 11.01

  Udmattelse- og brudmekanik

  Vidnet er maskiningeniør fra Force Technology. Han er specialiseret i udmattelse- og brudmekanik.

  - Det er metoder til at vurdere fejlstørrelser. Det kan være alt fra revner i gevind og rør til fejl inde i materialer, siger han.

• 10.55

  Flere tekniske forklaringer

  Som ved første vidne indleder den mandlige tiltaltes forsvarer, Anja Hedegaard, med at læse op fra en rapport.

  Der er udført flere analyser, som viser noget om kraftens størrelse, da bruddet er sket.

• 10.54

  Næste vidne tager plads

  Derfor hopper vi hurtigt videre, og det næste vidne, også fra Force Technology, har nu taget plads. Dommeren starter med at beklage ventetiden.

  Vidnet skal sige noget om den kraft, der skal til for at forårsage en revne som den, der er i søventilen fra yachten.

• 10.53

  Forsinket retsmøde

  Afhøringen af første vidne trak i dén grad ud.

  Dommeren siger i retten, at man nu er et helt vidne bagud i dagens program.

• 10.50

  Sidste spørgsmål

  Dommeren er tilbage - og forsvarer Stefan Møller Jørgensen har et opfølgende spørgsmål.

  - Gennemtæring tager, går jeg ud fra, lang tid. Kan det tage flere år? spørger han.

  - Ja, det har man set tilfælde af. Jeg ved ikke, hvor længe det har taget her.

  Vidnet forklarer blandt andet, at saltprocenten, der hvor man sejler, spiller ind. Der vil være forskel, om man man sejler i Østersøen eller Vesterhavet.

   Der er ikke flere spørgsmål, og vidnet fra Force Technology forlader nu retssalen.

• 10.46

  Dommeren har forladt lokalet

  Anklager Johanne Holm har ikke flere spørgsmål. Men inden vidnet får lov til at forlade retssalen, skal dommeren beslutte, om hun og domsmændene har nogle spørgsmål.

  Dommeren og de to domsmænd har forladt lokalet for at drøfte, om vidnet skal have flere opklarende spørgsmål oven på en lang og ganske teknisk forklaring.

• 10.41

  Ville knække

  Nu fremvises for tredje gang figur 15, som ligner en form for skanningsbillede af bruddet.

  - Ved bruddet er der nul millimeter tilbage. To millimeter ved siden af er der halvanden millimeter materiale tilbage, forklarer vidnet.

  Dommeren spørger, om det ville have givet et hul til sidst, hvis det lige så stille havde stået og ikke var blevet påvirket.

  - Det har stået og korroderet og afzinket lige så stille. Et eller andet sted i rørets omkreds er der nul materiale tilbage. På et tidspunkt ville hele røret være 100 procent porøst. Men inden det nåede så vidt, ville de kræfter, sådan et rør normalt udsættes for, gøre, at det ville knække, siger vidnet.

• 10.38

  Der skal kraft til

  - Kan tæring i sig selv godt deformere røret? spørger anklageren.

  - Nej, der skal jo noget kraft til i sidste ende. Men i og med, at tingene er tæret til en til halvanden millimeter, skal der ikke meget kraft til, siger vidnet.

• 10.33

  Deformationsløst brud

  - Når man ser komponenten, kan det godt se ud til ved første øjekast, at den er plastisk deformeret. Det betyder, at det er bukket, trukket, overrevet, siger vidnet og forklarer, at undersøgelsen har vist, at der er tale om "et deformationsløst brud". Altså ikke "bukket, trukket eller overrevet".

  - Men der er noget, der åbenlyst er deformeret. Gevindet drejer inde i selve gevindet – men brudfladen er deformationsløs, siger han.

• 10.31

  Anklager tager ordet

  Stefan Møller Jørgensen har ikke flere spørgsmål.

  Nu er det anklager Johanne Holms tur til at snakke med vidnet.

• 10.30

  Tydelig revne

  Der vises nærbilleder af søventilen, hvor en revne i et stort gevind tydeligt kan ses.

  Gevindet ser ganske medtaget ud.

• 10.28

  Et sprødt brud

  Der er tale om et sprødt brud, forklarer vidnet.

  - Er det fordi, det er sket over tid, og det havde åbnet sig? spørger forsvareren.

  - Nej, det er netop abrupt. Det sker hurtigt, når selve komponenten knækker, siger vidnet.

  - Siger det noget om, hvor meget styrke der var tilbage i legeringen? spørger forsvareren.

  - Det siger noget om, at materialet er porøst i brudfladen, lyder det fra vidneskranken.

• 10.22

  Slag mod rør kunne påvirke ventilen

  Stefan Møller Jørgensen spørger vidnet, om styrken fra et eventuelt stød eller slag mod tilføringsrøret, der sidder oven på ventilen, vil forplante sig videre ned i ventilen og påvirke stedet, hvor revnen er opstået.

  Det ville være tilfældet, bekræfter vidnet.

• 10.17

  Revnen er opstået grundet korrosion

  - Kan man forstå det sådan, at der ikke skulle så meget til, før der kom en revne? spørger forsvarer.

  - Ja, havde man bare fortsat, ville ventilen til sidst være helt porøs. Så ville der ikke være nogen komponent.

  - Revnen, eller utætheden, er opstået grundet korrosion. Den er afzinket til utæthed. Det er der ingen tvivl om, siger vidnet.

  Forsvarer Anja Hedegaard har ikke flere spørgsmål. Nu får den kvindelige tiltaltes forsvarer, Stefan Møller Jørgensen, ordet.

• 10.15

  Messingens hårdhed

  Materialet, hvor bruddet er sket, er lavet af messing.

  En såkaldt "hårdhedstest" har fastslået en hårdhed på 85. Det er meget normalt for messing, forklarer vidnet.

• 10.11

  - Det har stået på over noget tid

  - Kan man sige noget om, hvor længe den her afzinkning har stået på? spørger forsvarer Anja Hedegaard.

  - Det er svært. Det kan man godt, men jeg har ikke nørdet ned i det. Det kommer an på saltprocent og andre faktorer. Der er en del ubekendte. Det har stået på over noget tid. Men jeg kan se, at materialet er nedbrudt, siger vidnet.

• 10.09

  Komisk afbrydelse

  Mødet afbrydes i halvandet minuts tid, fordi der står en solstråle fra vinduesloftet ned i ansigtet på vidnet.

  Imens det larmer, og gardinerne langsomt trækkes ned af en motor, sidder alle stille med smil på læberne.

  - Det var en kærkommen afbrydelse, lyder det lettere komisk fra dommer Lone Andersen.

• 10.07

  Huller i materialet

  Der vises et billede frem fra en form for skanning, der blandt andet viser en lang række små sorte prikker.

  - Som I kan se på billederne, er materialet porøst. Det sorte omkring emnet er indstøbningsmassen. Alt det sorte er sådan set huller, og det er det, jeg mener med porøst materiale, forklarer vidnet.

• 10.06

  Korrosion

  Vidnet understreger, at det er svært at sige noget med 100 procent sikkerhed, fordi søventilen var så medtaget af korrosion.

• 10.02

  Afzinkning

  Vidnet forklarer, at søventilen har været udsat for en afzinkning, hvilket gør metallet mere porøst.

  Efter en teknisk forklaring om "afzinkning", hvor flere i lokalet så mere forvirrede end oplyste ud, tilbød specialisten at forklare det  på en mere jordnær måde.

  - Hvis man forestillede sig, man tog gummi og havde et metalskelet inden i, og man så varmede det op, så gummiet smeltede af, men metallet stadig stod tilbage. Så bliver den helt porøst. Hvis man slår til noget, som er afzinket, har man mulighed for at mase det sammen.

  - Emnet bliver helt porøst, siger han.

• 09.57

  - Det er nedbrudt signifikant

  Vidnet fortæller, at undersøgelsen har vist, at søventilen var meget medtaget.

  - Jeg ser et gevind, som er ret medtaget. Det er nedbrudt signifikant. Det er virkelig medtaget. Så ser jeg nogle gevindgænger, hvor der er hul i.

  - Det fremgår tydeligt at billederne, at der er stor korrosion. Ilt kommer i kontakt med metaloverfladen, og så nedbryder det, siger han.

• 09.53

  Har undersøgt søventilen

  Vidnet forklarer, at hans opgave har været at regne på, hvad der skulle til af kræfter for at se, hvordan en gennemføringsventil knækkede.

  Han har fået udleveret søventilen og har lavet en analyse af, hvad der er sket, for at fastslå de tekniske detaljer, og hvad der er sket med metaldelen.

  Der vises billeder frem i retten af søventilen, hvor forskellige komponenter er pillet af.

  - Det er mine fingre, der er på figur 5 og 6, siger vidnet.

• 09.50

  Utæt i et stykke tid

  Det fremgår af rapporten, at materialet i søventilen står tilbage som porøst materiale. Analysen fastslår også, at søventilen har været utæthed i et stykke tid op til ulykken.

• 09.47

  Undersøgelse af søventil

  Forsvarer Anja Hedegaard har kastet sig ud i en længere oplæsning af de mange tekniske beskrivelser fra undersøgelsesrapporten. Der indgår en lang række fagtermer, og det beskrives blandt andet, at der i undersøgelsen af søventilen er udført en kemisk analyse og en analyse af tværsnit.

• 09.43

  Forsvarer læser op

  Fem tilhørere følger spændt med på pladserne bagest i lokalet. Der er en afslappet stemning i lokalet, og både vidnet og de tiltalte sidder roligt og lytter, imens forsvarer Anja Hedegaard læser op fra rapporten.

• 09.40

  Første vidne på plads

  En specialist fra Force Technology har nu taget plads i vidneskranken.

  Da det er forsvaret, der har indkaldt vidnet, får forsvarer Anja Hedegaard lov til først at afhøre vidnet.

  Afhøringen kommer til at centrere sig om en rapport - en såkaldt "metallurgisk undersøgelse af søventil til motorbåd". Rapporten vises frem på lærred i retssalen.

• 09.37

  Vidne har sendt længere notat

  Forsvarer Stefan Møller Jørgensen indleder med at tale med dommeren om taksatoren, som kommer som sidste vidne i dag.

  Han har, efter første retsmøde, afleveret et længere notat til politiet, hvor han har fremsendt nye billeder og en længere forklaring mod nogle af de påstande, der er kommet frem i mediedækningen af første retsmøde.

  Et vidne må ikke overvære en retssag, før vidnet har afgivet forklaring, men der er ikke noget til hinder for at følge med i pressen.

• 09.34

  Dagens vidner

  Det er på forsvarets foranledning, at specialister fra Force Technology er indkaldt som vidner. Vidnet fra Teknologisk Institut er indkaldt på foranledning af anklagemyndigheden.

• 09.31

  Vi er i gang

  Dommer Lone Andersen og de to søkyndige domsmænd har nu sat sig til rette, og sagen kan genoptages.

• 09.20

  Det skal der ske i dag

  I dag skal retsmødet gå med at afhøre en række vidner, der skal belyse de tekniske og forsikringsmæssige dele af sagen.

  - Det er planen, at vi skal bruge mandagen på at afhøre vidner. Der kommer to vidner fra Force Technology (en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, red.), et vidne fra Teknologisk Institut og et vidne, der har været taksator i forbindelse med forsikringssagen, har anklager Johanne Holm fortalt til Folketidende.

• 09.18

  Velkommen til anden retsdag!

  Velkommen tilbage til Retssal J i Retten i Nykøbing. Mandag fortsætter sagen, hvor et direktørpar fra Falster er tiltalt for forsøg på groft bedrageri ved at synke en yacht for at få 14 millioner kroner i forsikringssum.

• 15.24

  Retten er hævet

  Og med det er retten hævet, og vi er færdige for i dag.

  Næste retsmøde finder sted mandag den 8. juni.

  Vi lukker ned for bloggen - tak for, I læste med!

• 15.22

  Planlægningsmøde i plenum

  Kvinden er færdig med at afgive forklaring, og nu er dommeren, anklageren og forsvarerne begyndt at tale om at rykke vidner rundt ved det næste retsmøde for at gøre plads til forelæggelse og afhøring af den tiltalte mand i det andet forhold om forsøg på groft bedrageri, der strækker sig tilbage til 2018.

• 15.18

  Faste roller

  Mandens forsvarer har få spørgsmål. Hun spørger ind til parrets roller, når de er ude at sejle.

  De har helt faste roller og rutiner, forklarer den tiltalte.

  Forsvareren vil høre, om det er hendes faste opgave at åbne koøjerne.

  - Det var ikke en opgave, der var et must. Det var bare noget, jeg altid gjorde, fordi jeg godt kunne lide, at der kom noget luft igennem, siger tiltalte.

• 15.16

  - Jeg var meget dårlig den dag. Nok mere dårlig end nogensinde

  Forsvareren spørger ind til dagen for forliset.

  - Jeg var meget dårlig den dag. Nok mere dårlig end nogensinde.

  - Med den situation, du befandt dig i psykisk og fysisk, kunne du have gjort noget anderledes, for at processen var blevet bedre? spørger anklageren.

  - Ikke sådan, som jeg havde det. Jeg ved det ikke, siger hun, tørrer sig under øjnene og tager en tår vand.

  Nu er forsvareren færdig med sine spørgsmål.

• 15.14

  Kæk kommentar

  - Jeg ville egentlig have spurgt dig om, om du er søstærk, siger forsvareren.

  - Det har vi vist fået svaret på, bryder dommeren lidt kækt.

  Herefter forklarer tiltalte, at hun også kan blive køresyg i en bil.

• 15.12

  Sommerhus

  Kvindens forsvarer stiller nu spørgsmål til sin klient.

  - Sådan en båd af denne her størrelse. Har man alene den til sejlads? spørger anklageren.

  - Vi brugte den meget til sommerhus. Også imens den lå i havnen.

• 15.06

  Første tur i 2023

  - Inden I tager den her tur, hvornår har du så sidst været ude at sejle med båden? spørger anklageren.

  - Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg mener ikke, at vi overhovedet havde sejlet i 2023 inden den tur. 

  - Jeg ved, at vi var i Skanør i juli-august 2022. Jeg kan godt have været ude at sejle efter det, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed, siger hun.

  Nu har anklageren ikke flere spørgsmål.

• 15.02

  "Hvordan gik det med båden og svenskerne?"

  Anklageren viser en besked fra kvinden til en bekendt.

  Her skriver den tiltalte, at der måske kommer nogen og kigger på båden.

  - Det handler igen om, at vi er dårlige til at sige nej, forklarer tiltalte og henkaster det som en undskyldning.

  Senere skriver den bekendte til kvinden og spørger: "Hvordan gik det med båden og svenskerne?"

  - Hun har fået indtrykket af, at vi skal afsted, fordi vi skal vise den til nogen, og ikke fordi det er en social tur. Det er en dårlig undskyldning igen, siger tiltalte.

• 14.59

  Har vist interesse år tilbage

  Nu vises afhøringsrapport frem, hvor hun har forklaret til politiet, at båden ikke var sat til salg, men at der "vist også havde været nogle købere at se på båden i Stubbekøbing Havn".

  - Jeg ved, at vi har mødt nogle mennesker år tilbage, som har vist interesse for båden. Jeg ved ikke, om der har været nogen at kigge på den, siger tiltalte, der kort forinden havde påpeget, at hun afgav forklaring "efter at have siddet fanget i en kælder halvanden time".

  - Jeg er faktisk også vred på det tidspunkt. Det bringer ikke noget godt med sig, siger hun.

• 14.57

  Syntes, den var stor

  Anklageren spørger ind til, om yachten har været sat til salg.

  Her svarer tiltalte, at hun i 2022 åbnede op over for sin mand om, at hun syntes, båden var stor.

  - Jeg sagde, at jeg var glad for den, og at den var flot. Men jeg syntes også, den var stor

  - Skal det forstås sådan, at I gerne ville af med den? spørger anklageren.

  - Så langt var jeg ikke nået, siger tiltalte.

• 14.51

  Husker ikke om signal virkede

  Anklageren vender tilbage til det manglende AIS-signal.

  - Kan du huske, om I kunne se de andre både på vejen til Sverige? spørger anklageren.

  - Det har jeg ikke kigget efter. Jeg ved ikke, om det virkede, siger tiltalte.

• 14.46

  - Bunden er røget ud

  - Han skal hjælpe mig med at komme derud i gummibåden. Bunden er røget ud.

  Hun fortæller, et bundstykke, man træder ned på, er røget ud, da gummibåden vendte rundt som følge af bølgerne. Hun er nervøs for at træde ud, fordi der ikke er noget at træde ud på.

  Da hun er kommet i gummibåden, bliver manden på yachten for at hente nogle ting.

  - Han siger, at hvis det bliver for voldsomt eller usikkert for mig, skal jeg skære den over (frigøre gummibåden, red.), og så vil han springe ud, siger tiltalte.

• 14.44

  - Han er helt hvid i hovedet

  - Anden gang, han kommer op, ser han ud, som jeg har det. Han er helt hvid i hovedet og forsøger, som han plejer, at indgyde, at alt nok skal blive fint, siger berørt tiltalte.

  - Jeg bliver rigtig bange der, for det ligner ikke noget, han kan løse. Han siger, der er rigtig meget vand, og at vi er nødt til at hjælpes ad, så vi kan få gummibåden ned, inden strømmer ryger.

• 14.40

  - Det er et kaos

  - Gummibåden svinger ud og ind. Jeg skal egentlig holde fast i et torv, men på grund af de svingninger vender gummibåden rundt, siger hun, inden hun må stoppe op i sin forklaring. Hun er rørt af situationen.

  - I må sige til, hvis I får brug for en pause, siger dommeren, inden tiltalte fortsætter sin forklaring.

  - Det er et kaos. Det fysiske forstærkes jo også af, at jeg er bange, og at jeg er nervøs i forvejen. Derfor tror jeg også, at (navn udeladt, hendes mand, red.) bliver så længe som muligt.

  - Den svinger frem og tilbage, så den banker ind i siden, siger tiltalte.

• 14.37

  - Det stresser også mig

  Da hendes mand første gang tjekker motorrummet, kommer han tilbage og fortæller om vandet, der trænger ind.

  - Han siger, der er vand dernede. Han forsøger ikke at gøre mig urolig, kan jeg se på ham. Men han er også nødt til at sige, at der er meget vand. Det stresser også mig, men jeg kan godt se på ham, at han ikke synes, det er fint, siger tiltalte.

  - Han er urolig, kan jeg godt se.

  Hun har svært ved at svare nøjagtigt på spørgsmålene, fordi hun havde det så skidt.

  - Det er en dum situation, og jeg er også bange på det tidspunkt, siger hun, mens stemmen knækker.

• 14.34

  Kaster meget op

  Da de sejlede ved Møns Klint, var hun endnu ikke blevet dårlig.

  - Vi går jo og venter på godt vejr på grund af mig.

  - Hvornår begynder du at blive dårlig? spørger anklageren.

  - Et stykke efter vores lille kaffepause ved Møn, som var ved ettiden. Måske en halv time senere.

  - Jeg kaster rigtig meget op, siger tiltalte.

  Hun går ikke ned i motorrummet under sejladsen.

• 14.31

  - Jeg bliver så nervøs og så dårlig

  Anklageren spørger ind til den 27. juli 2023.

  Hun vil høre, om hun kan huske tidspunkter, men grundet den tiltaltes tilstand den dag kan hun intet huske.

  - Jeg bliver så nervøs og så dårlig. Jeg ligger lidt ned og står lidt op.

  - Du har ingen idé om, hvornår I kommer frem? spørger anklageren.

  - Nej. Tid er en mærkelig ting, når man har det sådan, siger tiltalte.

• 14.28

  Båden er fælles

  Der er klare roller.

  Hun har ingen kontakt med forsikringsselskaber eller lignende. Det står hendes mand for.
  

  - Var det jeres båd lige meget? spørger anklageren.

  - Det synes jeg da. Ligesom alt andet, vi har, er det fælles. Om det så er den ene eller den anden, der står på papiret, er ikke afgørende, siger tiltalte.

• 14.26

  Bekræfter sin mands udlægning

  - Hvor meget var du med inde over, dengang I købte den? Spørger anklageren.

  - Jeg var ikke med første gang, han var nede at kigge på den, men jeg var med nede i Rom, da den skulle sejles hjem.

  Hun bekræfter sin mands udlægning om, at det altid er ham, der sejler båden.

• 14.25

  Kvinden tager plads

  Sagen fortsætter - nu med kvinden på anklagebænken.

• 14.11

  Eftermiddagspause

  Nu er der en pause frem til klokken 14.25.

• 14.05

  - Jeg husker ikke, om vi har lavet det excel-ark

  Forsvareren er færdig for nu - men anklageren har lige et opfølgende spørgsmål, før tiltalte kan forlade anklagebænken.

  Hun henviser til korrespondance mellem tiltalte og forsikringsselskabet. 

  - Du skriver: "Her vedhæftet jeg en liste, som mine kone har lavet, med de forbedringer, der er lavet på båden", siger anklageren.

  Det er den tidligere omtalte liste, hvor forskellige udgifter til reparationer og lignende, der er udført på yachten, fremgår. En liste, tiltalte tidligere har afvist at kende til.

  - Det lyder som om, at det er jer, der har fremsendt det? spørger anklageren.

  - Jeg husker ikke, om vi har lavet det excel-ark, eller om det er noget, forsikringsselskabet har sat sammen. Det er mange år siden, siger tiltalte.

• 14.00

  Åbne koøjer

  Nu er snakken tilbage ved anklageskriftet og de åbne koøjer.

  - Når båden ligger i vandet. Hvor langt er der fra vandspejlet op til koøjet? spørger forsvareren.

  - Der er måske en meter. Der kan også godt være halvanden meter.

  - Hvad er et koøje til?

  - Det er til at lufte ud. Når vi sejlede, var det for at lufte ud, siger tiltalte.

• 13.58

  Bange for at få underforsikret

  Tilbuddet på at få båden forsikret for 14 millioner kroner ærgrer tiltalte.

  - Jeg er lidt ked af at få den underforsikret for seks millioner kroner, siger han.

  Han skriver tilbage til forsikringsselskabet i juli 2021, at han vil få en ny vurdering på den efter ferien.

  - Det skete vist aldrig, siger tiltalte og forklarer det med, at han mener at huske, at forsikringsselskabet ikke var interesseret i det.

• 13.52

  Ejer alene

  - Det er dig, der har korrespondancen, og det er dig, der er forsikringstager. Har du oplyst dem om noget andet? spørger forsvareren.

  - Det tror jeg ikke, svarer tiltalte.

  Kvindens forsvarer fremhæver også, at det ikke fremgår på forsikringsaftalen, at der er registreret flere ejere af yachten.

• 13.46

  Modtager tilbud

  Også kvindens forsvarer ønsker at stille spørgsmål til den mandlige tiltalte.

  Han fremviser samme mail fra reparationsværftet med vurderingen af båden - først 13 til 15 millioner kroner i 2019 og 16 til 18 millioner kroner i 2021.

  Dagen efter, tiltalte havde modtaget vurderingen på 16 til 18 millioner kroner, videresender tiltalte mailen med vurderingen til forsikringsselskabet.

  Her ønsker forsikringsselskabets sagsbehandler blandt andet at få at vide, hvad båden er købt for.

  Måneden efter modtager tiltalte et tilbud fra forsikringsselskabet, der kommer frem til de godt 14 millioner kroner, den bliver forsikret for.

• 13.42

  - Vandet ville kunne løbe ind alle vegne

  Der vises flere billeder fra motorrummet. Her fremgår en flere slanger og gennemføringer.

  Der kredses om formuleringen i anklageskriftet, om at de tiltalte lod "en vandtæt dør" stå åben ind til motorrummet.

  Tiltalte bestrider forklaringen om en vandtæt dør.

  - Der er masser af huller ved slanger, hvor vandet kan løbe ind. Det er ikke meningen, at motorrummet er vandtæt. Vandet ville kunne løbe ind alle vegne, siger tiltalte.

• 13.39

  - Lad os lige holde tonen

  Tiltalte giver igen udtryk for sine frustrationer over politiets arbejde og hæver stemmen en smule.

  Det får dommeren til at irettesætte ham.

  - Lad os lige holde tonen, lyder det fra dommeren.

  - Undskyld men jeg er irriteret over det, siger tiltalte, inden han får lov at tale videre.

• 13.37

  - Jeg var glad for den båd

  Efter de var blevet samlet op ude i vandet, cirklede de rundt ude på vandet i noget tid.

  - Hvordan var det at se den gå ned? spørger forsvareren.

  - Det havde jeg det ikke ret godt med, for jeg var glad for den båd. Jeg har brugt mange hundrede timer på den båd, siger tiltalte.

• 13.33

  - Det her kan jeg potentielt dø af

  - Var du bange? spørger forsvareren

  - Jeg vil ikke sige, jeg er bange her. Men da jeg første skulle have (navn udeladt) ud, siger tiltalte.

  Fordi båden tog vand ind, og der samtidig var kraftige bølger, var det meget besværligt at komme ud til gummibåden.

  - Når den kom op, var der kun et kort øjeblik til at få hende ud i den gummibåd, inden den vippede ned under vandet igen.

  Enden af båden dykkede ned og rejste sig 45-60 grader, forklarer tiltalte.
  

  - Det er første gang i hele mit liv, at jeg har tænkt: "Det her kan jeg potentielt dø af". Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at komme ud i den gummibåd, siger tiltalte.

• 13.30

  Ikke meningen at den skal være vandtæt

  Nu stiller forsvarer spørgsmål til sin klient om den 27. juli 2023, hvor motoryachten forliste.

  Han forklarer, at hans største bekymring var hans kone.

  - Det var en rigtig møgsituation. Det skal gå stærkt, og min første tanke var bare, at vi skulle have den gummibåd i vandet, inden strømmen gik.

  - Tænkte du på, om det kunne være en idé at lukke den her dør? spørger forsvareren.

  - Der er gennemføringer alle stedet, så det er slet ikke meningen, at motorrummet skal være vandtæt. Selve døren ind til motorrummet er overhovedet ikke tæt. Du kan sætte en hel finger i mellem karmen, siger tiltalte.

• 13.26

  Vurdering mellem 16 og 18 millioner kroner

  Forsvareren får en mailkorrespondance mellem reparationsværftet og tiltalte fra juni 2019 op på lærredet.

  Her vurderede værftet bådens værdi til mellem 13 og 15 millioner kroner.

  I juli 2021 kom en ny vurdering - blandt andet efter reparationer foretaget på værftet i 2020.

  - Efter de forbedringer, du selv har lavet og reparationer fra os, vil jeg vurdere den til en værdi mellem 16 og 18 millioner kroner, skriver værftet i 2021.

  - Derfor syntes jeg også selv, at forsikringssummen på 14 millioner kroner var i underkanten, siger tiltalte.

• 13.25

  Forsvarerens tur

  Nu stiller mandens forsvarer spørgsmål.

  Hun spørger blandt andet ind til købsprisen på tre millioner kroner.

  Manden understreger, at den rige tysker, han købte båden af, virkede til at være træt af båden.

• 13.23

  "Den sidste tur"

  En korrespondance mellem tiltalte og en bekendt på dagen for forliset

  "Vi er ude midt på Østersøen uden signal. Jeg ringer, når vi er tættere på land," skriver tiltalte 11.40.

  Kort efter svarer den bekendte: "Håber I nyder en god flaske på den sidste tur".

  - Hvordan ved han, at det er den sidste tur? spørger anklageren

  - Jeg går ud fra, han mener, at det er den sidste tur det år, siger tiltalte, inden anklageren runder af.

• 13.15

  - Folketidende har hængt os ud

  Herefter vises en korrespondance mellem tiltalte og Guldborgsund Kommune, hvor han skriver, at båden er til salg. Det skete efter forliset, imens forsikringssagen kørte.

  Han skrev ikke, hvad der var sket, fordi han ville undgå, at forliset slap ud i offentligheden.

  - Det var for at undgå det, der så er sket – blandt andet at Folketidende har hængt os ud, så man tror, det er løgn. Snakken går hurtigt hernede, siger tiltalte.

  Han fortæller, at det kun er deres børn og nærmeste familie, der fik at vide, at båden var sunket.

• 13.11

  "Er til salg for 15 millioner kroner"

  Nu fremvises en mailkorrespondance mellem tiltalte og en bank, som er foregået halvanden måned før forliset.

  Her skrev tiltalte blandt andet, at der var en tysker, der skulle komme og kigge på båden i den følgende uge, ligesom han også skriver, at ”den er til salg for 15 millioner kroner".

  - Han ville gerne komme og give et bud, men jeg ville ikke sælge båden. Vi havde interne snakke om skal vi sælge den eller ikke sælge den?

  - Men det lå ikke i kortene, at det var det, der skulle ske, siger tiltalte.

• 13.08

  En hvid løgn

  Anklageren foreholder tiltalte, at nogen har fortalt til politiet, at de tiltalte skulle have sagt, at interesserede købere skulle med ud at sejle på et tidspunkt.

  Tiltalte forklarer, at det kan de godt have sagt, men at det har været en hvid løgn. Mange vil gerne med ud at sejle med dem, og derfor er de nogle gange nødt til at afvise folk.

  - Det er noget, vi har sagt til folk, i stedet for at sige vi ikke gider at have dem med. Det er en dårlig undskyldning, siger tiltalte.

• 13.05

  Afviser at have sat den til salg

  I afhøringsrapporten fremgår det, at han havde fortalt til politiet, at han havde lagt den op på en side. Politiet skriver, det er en salgsside.

  Det afviser tiltalte. Han bekræfter, at han har lagt billeder af båden op på en side, men beskriver det mere som et forum, hvor folk viser deres både frem.

  - Det er ikke en salgsside, for den har aldrig været til salg, siger tiltalte.

• 13.01

  - Et sted mellem 16 og 20 millioner

  Anklageren spørger manden, om han har et bud på, hvad yachten var værd, da den sank.

  - Et sted mellem 16 og 20 millioner kroner, hvis man skulle sætte den til salg. Det er ikke sikkert, vi havde fået det for den, siger tiltalte.

  - Havde I tanker om at sælge båden? spørger anklager.

  Det afviser tiltalte, men nævner dog, at hans kone på et tidspunkt havde talt om, at den var for stor.

• 13.01

  Sagen genoptages

  Dommeren og domsmænd er tilbage, og sagen kan fortsætte.

• 12.04

  Frokostpause

  Dommer Lone Andersen har kaldt til frokostpause. Sagen genoptages klokken 13.

• 11.58

  - Hvorfor ringer du ikke 112 tidligere?

  Tiltalte tager først kontakt til redning, da parret er kommet ned i gummibåden.

  - Hvorfor ringer du ikke 112 tidligere? spørger anklageren.

  - I den situation, hvor en er så dårlig, og det skal gå hurtigt, inden strømmen går, så er det ikke førsteprioritet, siger tiltalte.

  Grundet det manglende AIS-signal havde kunne kystredningen ikke finde deres position. Der går en halv time, før de kommer ud til parret.

  Tiltalte mener, at han handlede rigtigt.

  - Det var godt, vi ikke gjorde det (ventede på redning, red.), for så var vi aldrig kommet ned i den båd, siger han.

• 11.52

  Anklager afbryder tiltalte

  Bådens VHF-radio, som er en form for kommunikationsmiddel mellem både til søs, var slukket.

  - Det kan sagtens være, jeg har sagt til politiet, at den ikke var tændt, siger tiltalte og bliver igen irriteret over indholdet af rapporten.

  - Da vi skulle lave den her afhøring, var der ingen afhøringslokaler ledige, når han at sige, inden anklageren afbryder ham.

  Ligesom med AIS-signalet har VHF-radioen aldrig rigtig virket, imens de har haft båden.

  - Jeg har helt sikkert sagt, at det ikke virker. Han sad og skrev det her ned lidt i hånden, siger tiltalte om afhøringen, før han igen afbrydes af anklageren.

• 11.50

  - Med livet som indsats

  Nu fortæller tiltalte om turen ned i gummibåden.

  - Det er så kaotisk, at båden har rejst sig op i 45 grader. Når der kommer bølger, vipper den voldsomt.

  - Det var virkelig med livet som indsats at få (navn udeladt) over i den gummibåd, fordi hun var så dårlig.

  Da de er kommet ned i gummibåden, ringer tiltalte til politiet.

• 11.46

  - Hvor han har det splitsekund fra, ved jeg virkelig ikke

  - Jeg har ikke sagt, der gik et splitsekund. Der gik meget længere tid, er tiltaltes reaktion på endnu en beskrivelse i politiets afhøringsrapport om arbejdet med at få gummibåden i vandet.

  Han forklarer, at det tog "meget længere tid", uden at kunne præcisere hvor længe, men han beskriver forløbet med at få den hejst ned til sin kone, der stadig er dårlig, og hvordan den nærmest banker ned i vandet.

  - Hvor han har det splitsekund fra, ved jeg virkelig ikke, siger tiltalte.

• 11.43

  Nægter at have anvendt "soldat"

  - En teori har været, at en soldat (justerbar teleskopstøtte, red.)  kan være brugt til at forårsage revnen. Har du gjort det? spørger anklageren.

  - Nej. Den har været spændt godt fast, men jeg ved ikke, om den kan være røget ned, siger tiltalte.

• 11.40

  - Det er mit værksted

  Nu forklarer tiltalte, at der også ligger alle mulige andre ting i rummet.

  - Det er mit værksted, så der er både olie og værktøjskasser. Der er mange ting, der kan have revet sig løst, siger tiltalte.

• 11.36

  Sådan kan revnen være opstået

  Nu fremvises billeder af motorrummet, hvorefter anklageren kaster sig ud i en lang, teknisk forklaring på, hvor søventilerne sidder.

  Hun spørger, om tiltalte har et bud på, hvordan revnen kan være opstået.

  - Mit bedste bud er, at den er tæret så meget, at den er revnet eller knækket. Det kunne også være, der er noget, der er gledet tilbage med fuld fart og er ramt ned i ventilerne, siger han med henvisning til de kraftige bølger.

  Der er ikke løse genstande normalt, men der "er alle mulige ting nede i motorrummet", som kan rive sig løs. Blandt andet en pumpe.

  - Den vejer måske 15-20 kilo, så hvis den kommer glidende, kan den godt ramme søventilerne, siger tiltalte.

   

• 11.32

  Irriteret over afhøringsrapport

  Anklageren hiver igen afhøringsrapporten fra politiet frem. Her fremgår det, at tiltalte skulle have sagt til politiet, at koøjerne var lukkede, men at ”han ikke ville lægge hovedet på blokken”.

  Tiltalte bliver en smule irriteret over rapporten.

  - Det lyder som om, at han har skrevet det, som han gerne ville, siger tiltalte, der forklarer, at beskrivelserne i rapporten kan ligge til grund for en række misforståelser.

  Desuden mener han, at han aldrig har modtaget eller underskrevet afhøringsrapporten. Han er uenig i flere ting i rapporten.

• 11.29

  Åbne koøjer

  I anklageskriftet står også beskrevet, hvordan nogle koøjer var efterladt åbne.

  Tiltalte forklarer, at det normalt er hans kones opgave at lukke dem. Han plejer ikke at tage sig af det.

  Hun havde ikke lukket dem, fordi hun var dårlig.

  - Vi har nogle forskellige opgaver, når vi sejler. Jeg havde ikke engang spekuleret på, om de var åbne eller lukkede, siger tiltalte.

• 11.28

  Dør ikke vandtæt, mener tiltalte

  Nu spørger anklageren ind til en dør ind til motorrummet, som efter anklagemyndighedens opfattelse var ”en vandtæt dør.” Hun spørger, hvorfor han efterlod den åben.

  Tiltalte mener ikke, at døren var vandtæt. Derfor var det ligegyldigt at lukke den, da de forlod båden.

• 11.26

  Vejret udfordrer

  Han forklarer, at hans sagde til sin kone, at hun var nødt til at hjælpe med at få gummibåden i vandet grundet blæsevejret. 

  - Ellers ville den bare banke mod siden. Jeg havde nær ikke fået hende derud, siger tiltalte.

• 11.23

  Gummibåd

  Han går ikke ned til motorrummet. Tankeren begynder at være på redning i stedet.

  - Vi er nødt til at få fat i gummibåden, imens der stadig er strøm, husker han tilbage på om redningsbåden, der skal hejses ned. 

  Han forklarer, at hans vurdering var, at der ikke ville gå lang tid, før strømmen forsvandt, fordi batterier ville blive udsat for vand. Der skal gummibåden hurtigt ned.

  - Det går hurtigt, for min første tanke er, at det skal vi have gjort, inden strømmen går ud, siger tiltalte.

• 11.21

  Vandet stiger

  Anklageren påpeger, at det kun er den ene af yachtens to motorer, der er gået ud.

  - Du kan ikke styre den kun med en motor, for så drejer den rundt om sig selv. Du kan ikke gøre noget med en motor faktisk, siger han.

  Han forsøger at løbe op for at starte motoren igen, men det mislykkedes.

  Herefter løber han igen ned mod motorrummet. Der går en trappe ned til, men allerede nu står der vandet nogle trin op på trappen. På få minutter er det steget en del.

• 11.18

  Den ene motor går

  Tiltalte opdager, at der er noget galt, fordi den ene motor går ud. Han prøver at starte den ad nogle omgange

  Han løber ned i motorrummet for at se, hvad der er galt. Her stod vandet op til en dørkant.

  - Så er der omkring en meter vand i motorrummet, og vandet skvulpede rundt, siger tiltalte.

• 11.17

  Speciel situation

  Tiltalte beskriver det som en speciel situation, fordi hans kone blev dårlige og dårligere, samtidig med at de ikke kunne sejle videre, før vejret var mere roligt.

  - Der er ikke andet at gøre end bare at ligge og vente.

• 11.16

  Afventede vejret

  Han mener, at de ligger ved Trelleborg ved 17-tiden. Her venter de på, at vejret stilner af, så de kan sejle ind til Gislövs Läge.

  - Man ligger med motoren og skrueakserne i gang, men med så lav omdrejninger som muligt.

• 11.14

  Uenighed om tid

  Nu foregår en mindre diskussion mellem anklageren og tiltalte om ankomsttidspunkt.

  Anklageren er af overbevisningen, at tiltalte har sagt, at det blev mellem klokken 16 og 17. Men han mener mellem 17 og 18.

  De sejlede ved Møns Klint klokken 12.50, så derfor kunne det ikke lade sig gøre at nå frem til klokken 16, siger tiltalte.

• 11.12

  Bliver dårlig

  - Jeg er okay. Jeg bliver ikke søsyg, siger han og fortæller, at hans kone bliver dårlig og kaster op grundet bølgerne. Hun må holde fast i en bordkant.

  - Båden kan godt sejle sig selv, men jeg skal også holde øje, imens jeg hjælper hende med at komme ud og få noget frisk luft, siger tiltalte.

• 11.10

  Fire-fem meter høje bølger

   Om vejrforholdene på dagen forklarer tiltalte, at blæsevejret trak op.

  - Der kommer mange bølger og blæst. Vi kan ikke komme i havn, når det blæser så meget. Bølgerne ender med at være fire-fem meter, siger han.

  Han forklarer, at der er cirka 40 sømil fra Møns Klint til Trelleborg. Det tager fire til fire en halv time.

• 11.07

  Sejlet til Sverige masser af gange

  - Vi slap ved en blå spand, siger dommeren, og så ruller sagen videre.

  Tiltalte fortæller, at han har sejlet i farvandet syd for Sverige masser af gange.

  Det fremgår af tiltaltes udtalelse til politiet, at han skulle have sagt, at han aldrig har sejlet den vej. Først afviser han, at han skulle have sagt det, men præciserer lidt efter, at han aldrig er sejlet lige netop den vej direkte til Gislövs Läge, men er sejler masser af gange til Skanør.

• 11.05

  Dommer stiller spørgsmål

  Dommeren kommer ind i retssalen og indleder med et spørgsmål - om hvor langt gabet mellem de to forsikringer er.

  Anklageren vil komme tilbage til det senere. Den første forsikring, der blev tegnet, blev tegnet i 2017 ved købet af.

• 10.52

  Kort pause

  Nu er der en kort pause frem til klokken 11.

• 10.49

  Glemt udstyr

  På lærredet fremvises en kort korrespondance mellem tiltalte og en, der har sin gang på Stubbekøbing Havn.

  Det drejer sig om en blå spand med udstyr, som man kan få brug for, når man lægger til i en havn. Spanden er blevet glemt på Stubbekøbing Havn, da parret sejlede mod Sverige.

  - Der er nogle adaptere, som man kan bruge, hvis tingene ikke passer, hvor man kommer, siger han og fortæller, at han ikke ved, hvordan de har glemt den. Muligvis fordi han også bruger den blå spand til rengøring af båden.

  De opdager ikke, at den mangler under sejlturen.

  - Vi ville have opdaget det, når vi var kommet frem, siger tiltalte.

• 10.47

  Forsvarer protesterer

  Mandens forsvarer griber ind og protesterer mod, at anklageren læser op fra en udtalelse, tiltalte har givet under et møde med forsikringsselskabet.

• 10.45

  Kurs mod Gislövs Läge

  De sejlede mod Gislövs Läge øst for Trelleborg. De havde ikke reserveret plads, for det kan man ikke, forklarer tiltalte. 

  - Man dukker bare op og håber, der er en plads, siger tiltalte.

  De havde en plan b i Skanør vest for Trelleborg, hvis der ikke var plads, forklarer tiltalte.

• 10.43

  Sejlturen

  Nu fremvises et kort af den del af Østersøen, der dækker området øst for Falster og op til Sveriges sydkyst. Inden da er et billede, som parret har taget af Møns Klint på sejlturen, blevet vist frem.

• 10.41

  Sejlede om formiddagen

  Nu taler anklageren om dagen, hvor båden sank.

  Hun foreholder hun den tiltalte en forklaring, han afgav til politiet 1. maj 2024. Her fremgår det, at parret skulle være sejlet afsted fra Stubbekøbing Havn mellem klokken 12 og 13.

  Han er usikker, men forklarer, at han ikke tror, han ikke har sagt det til politiet. Det er hans opfattelse, at de er sejlet afsted om formiddagen, et sted mellem klokken 9 og 11.

• 10.38

  Var opmærksom på tæring

  Den tiltalte forklarer, at han har haft korrespondance med reparationsværftet i 2023 om netop den her skroggennemføring, hvor revnen opstod. Her skulle der være foretaget reparationer mod tæringen, forklarer den tiltalte.

  - Den har ligget hos dem fire vintre i træk, siger den tiltalte om båden.

• 10.35

  Ligget i Tyskland

  Båden har henover vinteren 2022-2023 ligget i Tyskland, for at parret slap for at betale afgift. Den har ligget på et værft i Rostock.

  Anklageren fremviser en mail fra forsikringsselskabet til den tiltalte fra maj 2023 om bådens tilbagevenden til Danmark.

  - Er det den dag, du sejler den tilbage?

  - Det kan godt passe, siger den tiltalte.

• 10.33

  Bøvl med AIS-signal

  AIS-signal, som oplyser, hvor en skibsfartøj befinder sig, viser, at båden sidst afgav signal i december 2022, hvor båden lå i Stubbekøbing Havn. Den var ikke ude at sejle i december, forklarer han.

  - Vi har haft store problemer med AIS. Vi har konstant problemer, siger den tiltalte.

  Han fortæller, at der blev sat komplet nyt navigationsudstyr i yachten ved købet.

  - Hvorom alting er, er det hele tiden tændt. Der er ikke nogen knap, jeg kan slukke det på, siger han om AIS-signalet. 

• 10.30

  Han sejler

  Han forklarer, at det er ham, der sejler båden, når de er på vandet.

  Han sejler aldrig alene – kun hvis han lige skal rykke den i havnen eller lignende.

  De har aldrig lånt yachten ud til nogen. Det er kun den danske kaptajn, der sejlede den til Danmark fra Rom, som har sejlet den udover den tiltalte.

• 10.24

  Uenighed om forsikringssum

  Anklageren gennemgår en lang liste med udgifter til båden, som skulle ligge til grund for forsikringssummen på godt 14 millioner kroner. Blandt andet parrets egne reparationer på båden.

  Hun mener, at det er den tiltalte mand, der har udarbejdet listen. Men han husker det ikke.

  Han mener i stedet, at det er forsikringsselskabet, der er kommet frem til summen på godt 14 millioner kroner.

  - De fik selv en masse billeder. De fik billeder af alting, og jeg har sendt dem en frygtelig masse billeder af båden. Forsikringsselskabet har selv fået en vurdering på 16 eller 18 millioner kroner. Det er min opfattelse, at det er dem, der er kommet frem til forsikringssummen, siger han.

• 10.23

  Kostet fem millioner kroner at få den klar og hjem

  Båden blev forsikret for 14 millioner kroner hos det nye selskab.

  - Men du har jo købt den for tre millioner kroner. Hvordan hænger det sammen? spørger anklageren.

  - Jeg mener også, at båden var langt mere værd. Det svarer til at købe et håndværkertilbud, siger han.

  Herefter forklarer han, hvordan forskellige udgifter til reparationer i Rom, inden den kunne sejles hjem og hjembringelsen af båden i hans optik også har haft betydning.

  At købe båden og få båden hjem har kostet omtrent fem millioner kroner.

  De fem millioner dækker over købet, udgifter til adskillige rejser til og fra Rom, reparationer på båden i Rom, transport til Danmark og en række flere ting. Blandt har parret haft en fra Søfartsstyrelsen med til Rom to gange.

• 10.16

  Skifter forsikringsselskab

  På et tidspunkt får manden båden forsikret hos et nyt selskab - det selskab, båden var forsikret ved i juli 2023. Her får han den forsikret for 14 millioner kroner.

• 10.14

  Bådens stand

  Anklageren spørger ind til yachtens stand, da den blev hentet i Rom.

  - Den er fin, men den er ikke blevet vedligeholdt i tre år. Mekanisk er den superfin, siger han og forklarer, at de har fået lavet reparationer på værft for tre millioner kroner. De har også selv lavet noget ”hele tiden” på båden.

  Han fortæller også om problemer med nogle batterier, den tidligere ejer havde skiftet lige inden handlen. 

  - De øverste batterier blev trykket ned i de nederste. Det var et held, og der ikke opstod brand eller værre. Der var blandt andet smeltet ledninger, siger han.

• 10.10

  Forsikret for 10 millioner

  Anklagemyndigheden fremviser mail fra forsikringsselskabet.

  Her lyder det, at den tiltalte vil have den forsikret for 10 millioner kroner og senere fem millioner kroner - også selvom de kun betalte tre millioner kroner.

  Han har svært ved at huske, om han har bedt om det, men det kan godt passe. Han var af den overbevisning, at yachten var mere værd end de tre millioner kroner, de havde købt. De købte den af en rig tysker, som bare skulle af med den, og derfor fik de en god pris. 

• 10.05

  Vurderet til 12 millioner kroner

  En person kom fra forsikringsselskabet og vurderede værdien på båden, efter parret havde fået den hjem.

  - Han vurderede den til 12 millioner kroner. Så vidt jeg husker blev den forsikret for det, den var værd. Så ville man få det dækket, eller få dækket reparationer, siger han.

• 10.02

  Manden afgiver forklaring

  Nu har manden taget plads midt i rummet.

  Han fortæller, at de købte båden i sommeren 2017. Den havde ligget stille i Rom i tre år.

  - Den stod til otte millioner kroner, men efter lange forhandlinger endte vi på en god pris på tre millioner kroner, siger han.

  Han fortæller desuden, at han altid har sejlet og købte sin første båd for sine konfirmationspenge.

• 10.01

  Fejl i metadata

  Mandens forsvarer tilføjer, at de mener, at der er fejl i metadata på de billeder, som politiet mener skulle bevise, at der var skader på båden inden anmeldelsen 2018.

• 09.53

  Forsvarer præciserer

  Nu har kvindens forsvarer fået ordet.

  - Der står i anklageskriftet, at de er tiltalt for ”at have påvirket den indvendige søventil til venstre motor”. Det er ikke selve ventildel, men et rør, der løber igennem skroget. Det er selve røret, der får en revne, som medfører vandindtag i motorrummet, præciserer han.

  - I relation til synke - der har været en del medieskriverier om sagen, hvor det har fremgået, at båden sank til bunds. Det gjorde den ikke, og det er ret vigtigt, siger han.

  Herefter fortæller han, hvordan de to undersøgelser, den uvildige og den oprindelse, adskiller sig. Den nye undersøgelser beskriver, at røret, der har fået en revne, var gennemtæret og derfor svækket i forvejen.

• 09.50

  Skader på båden

  Nu taler anklageren om forholdet, som kun manden er tiltalt i. På mandens telefon har politiet fundet flere billeder af båden, som skulle vise nogle skader på båden, som han ellers anmeldte til forsikringen i forbindelse med det tyveri, han anmeldte af båden i 2018.

  Det er politiets opfattelse, at skaderne var på båden inden anmeldelsen, og det har bestyrket politiets mistanke til, at der er tale om svindel.

• 09.49

  Venner bliver indkaldt

  Dansk politi har undersøgt de tiltaltes telefoner, hvor de har fundet en korrespondance om båden mellem de tiltalte og to venner. Vennerne er indkaldt som vidner, men de skal først afgive vidneforklaring på tredje retsdag.

• 09.48

  Centralt tema

  - Det er min opfattelse, at revnen i søventilen bliver et centralt tema. Men det er også vigtigt, at retten har sig for øje, at revnen i søventilen ikke er det eneste bevis i sagen. Det handler om mange omstændigheder, vi kommer til at høre om, siger anklageren.

• 09.45

  Søventil udtaget

  Nu vises billeder af den omtalte søventil. Først et billede af den siddende i motorrummet, og derefter ventilen for sig selv, der er blevet pillet ud af forsikringsselskabet.

  Anklageren forklarer de tekniske detaljer om ventilen, der består af flere dele. Blandt andet er dens funktion at kunne tage køligt havvand ind.

  En lille rød pil på billedet peger mod revnen. Det er svært at se, at der er en revne på billedet.

• 09.44

  Forsikringsselskab anmelder til politi

  10. august 2023 bliver båden bjærget. 

  Forsikringsselskabet sender to taksatorer ud og foretager undersøgelse af båden på land.

  Det giver anledning til, at de anmelder til dansk politi 29. august 2023.

  Hvad det er for nogle observationer og omstændigheder, skal vi høre om fra et vidne senere. Det er ham, der har lavet undersøgelse på båden, fortæller anklageren.

• 09.40

  Viser billeder af båden

  Der fremvises billeder af yachten "Cataleya" på et lærred. Et billede viser båden, hvor man kun kan se spidsen, forstævnen, stikke op fra vandet.

  Herefter vises en video, filmet af den svenske kystvagt, der er taget forinden. Den viser bådens bagende, agterstævn, der hænger nede i vandet og er langsomt på vej ned.

• 09.37

  Nægter sig skyldige

  Både manden og kvinden nægter sig skyldige. De vil gerne afgive forklaring, fortæller deres forsvarere.

• 09.35

  Anklageskrift læses op

  Anklager Johanne Holm læser nu op fra anklageskriftet. Hun starter med forholdet, der kun er rejst mod manden.

  Han er tiltalt for tilbage i 2018 at anmelde yachten stjålet. I forbindelse med tyveriet skulle der ifølge anmeldelsen være sket skader på båden, ligesom der skulle være blevet stjålet løsøre.
  

  Det skulle han have gjort for at få udbetalt lidt mere end en million kroner i forsikringspenge.

  Herefter læser anklageren højt, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at parret i fællesskab fik yachten til at synke den julidag i 2023 for at få udbetalt 14 millioner kroner fra forsikringen.

• 09.34

  Søkyndige domsmænd

  Lone Andersen er flankeret af to domsmænd. Hun fortæller, at de begge er "søkyndige".

• 09.32

  Forelæggelse og afhøring af tiltalte

  Dommeren fortæller, at dagens retsmøde kommer til at gå med forelæggelse og afhøring af de tiltalte.

• 09.30

  Retten er sat

  Dommer Lone Andersen er nu kommet ind i lokalet, og sagen kan begynde.

• 09.27

  Tiltalte er ankommet

  Begge de tiltalte er for lidt siden ankommet til Retssal J sammen med deres forsvarere.

  De er nydeligt klædt - kvinden bærer en hvid skjorte med beige bukser, og manden bærer en blazerjakke og jeans. Han skifter mellem at have brillerne placeret i panden og på næseryggen, imens han taler med sin forsvarsadvokat, Anja Hedegaard Nielsen.

• 09.20

  - Anklagemyndighedens sag er blevet svækket

  Fredag morgen kort før første retsmøde udtaler Stefan Møller Jørgensen, forsvarer for den tiltalte kvinde, til Folketidende, at en ny teknisk undersøgelse svækker anklagemyndighedens sag.

  Netop en manglende undersøgelse fra en uvildig tredjepart betød, at sagen i første omgang blev udskudt tilbage i oktober.

  Ifølge forsvarsadvokaten viser undersøgelsen, at et centralt rør var gennemtæret og svækket dér, hvor revnen opstod.

  - Røret er gennemtæret og åbenlyst svækket på det punkt, hvor det brød, siger Stefan Møller Jørgensen.

  Læs mere her.

• 9.17

  Sagen kort

  • Retten i Nykøbing tager fredag hul på en opsigtsvækkende sag om en motoryacht, der sank syd for Trelleborg i svensk farvand i juli 2023.
  • Et direktørpar fra Falster er tiltalt for forsøg på groft forsikringsbedrageri. Ifølge anklagemyndigheden fremkaldte de bevidst forliset for at få udbetalt 14 millioner kroner i forsikring.
  • Parret nægter sig skyldige. Kvindens forsvarer har tidligere kritiseret grundlaget for sagen og efterlyst en uvildig undersøgelse af, hvordan revnen i yachtens søventil opstod.
  • Manden er desuden tiltalt i en ældre sag fra 2018, hvor han ifølge anklagemyndigheden forsøgte at få udbetalt lidt over en million kroner efter et påstået tyveri af den samme yacht i Stubbekøbing Havn.
  • Sagen har været udskudt flere gange og er nu berammet til fem retsdage i Retten i Nykøbing.
• 9.15

  Velkommen til dagens dækning

  Godmorgen - og velkommen til dækningen af sagen mod et direktørpar fra Falster, der er tiltalt for forsøg på groft bedrageri.