Lolland

Rødbyhavn Sportshal er en af de haller, som kommunen opgiver at drive. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen

Opgiver drift: Haller risikerer lukning

Lolland Kommunes nye budgetaftale får også store konsekvenser for flere af de kommunale haller.

Offentliggjort

Det er ikke kun skolerne, der må holde for i Lolland Kommunes nye budgetaftale. 

Fritids- og foreningslivet bliver også berørt af de besparelser, kommunen foretager. Det betyder blandt andet, at flere haller ophører med at være kommunale og dermed potentielt risikerer at lukke.

Det fremgår af budgetaftalen, at den kommunale drift af Østoftehallen, Rødbyhavn Sportshal og Svanevigcentret ophører med udgangen af juni 2027.

- Tiden frem til da bruges til dialog med interesserede aktører om vilkårene for en eventuel overtagelse af ejerskab, drift og vedligeholdelse af bygningerne i selvejende regi, står der i aftalen.

Dertil kommer. at man vil samle Højrebyhallen, Ravnsborghallen og Rudbjerghallen under Nakskov Isrætscenter for at give højere kvalitet i driften og samarbejdet mellem kommunen og brugerne, fremgår det af aftalen.

Følg vores liveblog om budgetunderskrivelsen og dens konsekvenser for lokalsamfundet LIGE HER.