Ruth Kristiansen, der også er kendt som Ruth Evensen, var flere gange i medierne, da Faderhuset købte Ungdomshuset på Nørrebro i 2001. (Arkivfoto).Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Ruth Evensen afviser alle anklager i ny bog om Faderhuset
Faderhusets leder har ifølge eget udsagn givet sit første interview i ti år efter anklager i ny bog.
OffentliggjortSidst opdateret
En passage fra bogen "Barn af Faderhuset", der handler om en lille dreng, som får tvunget sit hoved under vand i et svømmebassin, er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Det siger Faderhusets leder, Ruth Kristiansen, der tidligere hed Ruth Evensen, i et interview i podcasten "Q&Co" på Podimo.
- Det passer ikke - hvis du vil have den så råt. Der er ikke noget af det her, der passer. Det er en ondsindet smædekampagne, der er sat i gang. Jeg ved godt, det lyder så plat at sige, men det er sandt, siger hun.
Ruth Kristiansen siger selv i programmet, at interviewet i "Q&Co" er det første interview, hun har givet i ti år.
Interviewet tager udgangspunkt i "Barn af Faderhuset", som journalisten Kristian Corfixen har skrevet med hjælp fra Noah Rosendal, der brød ud af kirken som 17-årig.
Annonce
Han har i flere medier og i bogen fortalt om en episode, hvor de voksne i Faderhuset mente, at en seksårig dreng var besat af en djævel.
Derfor blev han vendt på hovedet og rystet. Derefter blev han kastet i en pool og holdt under vandet flere gange, lyder det i bogen.
Men det passer altså ikke, siger Ruth Kristiansen. Faktisk er der ikke noget i bogen, der passer, lyder påstanden.
Henrik Qvortrup er vært på "Q&Co", og Kristian Corfixen sidder med i studiet. Det samme gør kirkeministeren Ida Auken (S), der er gæstemedvært.
Under interviewet ønsker Ruth Kristiansen ikke at svare på spørgsmål fra andre end Henrik Qvortrup.
Da Kristian Corfixen spørger Ruth Kristiansen til, at en række afhoppere fra Faderhuset har sagt, at hun slår børnene i frikirken, svarer hun "hold nu kæft, jeg slår ikke nogen børn".
Det er også "100 procent fuldstændig løgn", at Faderhuset hjernevasker unge mennesker, siger hun.
I begyndelsen af interviewet afviser hun desuden præmissen om, at Faderhuset har børn tilknyttet. Det svarer hun, da hun bliver spurgt, hvorfor det er en hemmelighed, hvor Faderhusets børn befinder sig.
Ruth Kristiansen bliver også spurgt ind til Noah Rosendals historie. Her afviser hun at kommentere på personsager.
Hun har ikke ønsket at medvirke i bogen.
Annonce
Faderhuset kom i medierne, da menigheden købte Ungdomshuset på Nørrebro i 2001, hvilket mange unge brugere af det var stærkt imod. De unge ville ikke forlade Ungdomshuset, som i 2007 blev ryddet af politiet.
Seneste artikler
Analyse viser stor forskel på kommunernes opsparing
Hurtig start på efterårsferien: 626 kørte for stærkt
Tv-vært har købt andel i lokalt sommerhus
Først fløj gasflasken mod kvinden: Siden kom trusler om kniv og drab
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker