Faderhuset-sag: Kommune erkender svigt

Lolland Kommune erkender nu, at myndighederne ikke kom langt nok i sagen om Noah Rosendal og de øvrige børn i Faderhuset.

Det fremgår af et skriftligt svar fra direktør Jesper Ulrich Jørgensen, der har ansvar for blandt andet Børn, Unge og Familie.

- Jeg har læst Noah Rosendals bog, og hans beretning om tiden i Faderhuset gør indtryk, skriver han.

Kommunen har indtil nu afvist at kommentere sagen med henvisning til, at der er tale om en konkret personsag. Nu forholder direktøren sig alligevel til forløbet.

- I denne sag må vi konstatere, at det ikke lykkedes at afdække forholdene tilstrækkeligt, på trods af at vi gjorde det, vi vurderede, var rigtigt ud fra et socialfagligt og juridisk synspunkt, skriver Jesper Ulrich Jørgensen.

Peger på kommunens indsats

Noah Rosendal har i Folketidende fortalt, at han som barn blev instrueret i, hvad han skulle sige og ikke sige, når kommunen kom på besøg.

Bente Boserup, forperson for Børnerådet og tidligere souschef i Børns Vilkår, har samtidig fortalt, at hun allerede i 2008 advarede kommunen om risikoen for, at børnene blev instrueret.

Hun opfordrede derfor kommunen til at komme uanmeldt.

Lolland Kommune fastholder, at man dengang handlede på de oplysninger, der kom frem.

Ifølge direktøren havde kommunen blandt andet kontakt med familien, gennemførte samtaler og undersøgelser, indhentede oplysninger og søgte rådgivning hos Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation og Ankestyrelsen. Kommunen havde også dialog med politiet.

Forsvarer de varslede besøg

Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj

Et af Noahs centrale spørgsmål har været, hvorfor kommunen ikke kom uanmeldt.

Han har fortalt, at Faderhuset havde mulighed for at gøre både børn og hjem klar, når besøgene blev varslet.

Kommunen mener dog ikke, at et uanmeldt besøg nødvendigvis ville have gjort forskellen.

- Et uanmeldt besøg er ikke i sig selv en garanti for, at de faktiske forhold bliver afdækket, skriver Jesper Ulrich Jørgensen.

Han peger samtidig på, at forældre som udgangspunkt kan nægte kommunen adgang til hjemmet, og at der skal være særlige betingelser opfyldt, hvis kommunen skal kunne få adgang uden samtykke.

- Med de oplysninger, vi havde på daværende tidspunkt, vurderede vi ikke, at der var grundlag for et uanmeldt besøg, skriver han.

Ville ikke gøre det samme i dag

Kommunens svar rummer dog også en erkendelse af, at den type sager bliver set anderledes i dag.

Jesper Ulrich Jørgensen skriver, at børn i meget lukkede miljøer kan være vanskelige for myndighederne at få et retvisende billede af, og at kommunen nu er langt mere opmærksom på den problemstilling.

Noahs fortælling får derfor kommunen til at se tilbage på sin egen håndtering.

- Noah Rosendals beretning giver naturligt anledning til, at vi ser på forløbet med den viden og de faglige redskaber, vi har i dag, skriver direktøren.

Han slår samtidig fast, at kommunen ikke kan ændre det, Noah har oplevet.

Men hans historie bør ifølge direktøren føre til større opmærksomhed på børn, der lever under forhold, hvor det er svært for myndighederne at få indblik i deres hverdag.