Det er noget af et håndværk at skrue en fusion af to store skoler sammen.
I et sådant tilfælde er det lidt af et held, at der er tale om en sammenlægning af to erhvervsskoler: CELF og SOSU Nykøbing Falster.
Det har været undervejs siden efteråret 2024, men med godkendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet i hænde, er sidste søm nu slået i aftalen. Med fusionen står den nye skole stærkere i forberedelserne til en ny uddannelse, som lurer i horisonten, lyder det fra skolens første direktør.
Ny uddannelse
Parterne har fra begyndelsen været åbne om forløbet. Så åbne, at de også slog armene ud for at få flere skoler med i fusionen.
Men det endte som bekendt, som det begyndte - og nu er sammenlægningen sat i værk som det nye UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE).
Den nye konstruktion vil gøre de eksisterende uddannelser bedre og lade den nye skole stå bedre i mødet epx-uddannelsen - en erhvervsrettet gymnasieuddannelse - som efter planen får sin begyndelse i august 2030.
Dertil tror Steen Frederiksen, direktør for det nye UCE (og tidligere direktør på SOSU Nykøbing Falster), på, at samarbejdet i sig selv er en gunstig konstruktion.
- Vi tror helt grundlæggende på, at vi kan mere sammen, end vi kan hver for sig. Noget af det, som vi kan se, er, at hvis vi skal fastholde og styrke de mange gode uddannelser, som vi har i dag, så skal vi også udvikle dem, siger Steen Frederiksen.
- At udvikle uddannelser kræver muskler og ressourcer - og ved at være sammen om at dele nogle af de udviklingsomkostninger, der er, tror vi på, at vi har bedre forudsætninger for at lykkes med at skabe stærke uddannelser til vores landsdel, end hvis vi var hver for sig.
Enorm institution
Undervisere, IT-folk, ledere - og mere til - tæller op i godt 300 ansatte i alt. Med den sammenlagte stab skal medarbejderne fra de to tidligere erhvervsuddannelser blandt andet stå for at udvikle nye løsninger. For eksempel ved at se på mulighederne kunstig intelligens eller socialpædagogisk støtte til elever, der har særlige behov.
Kort sagt: Steen Frederiksen står i front for en lokal uddannelsesmastodont med ambitioner langt ud i fremtiden.
- Det er en stor mundfuld. Jeg synes, at jeg har har fået fået god forberedelse ved, at vi blandt andet har haft et langt samarbejde mellem de to skoler, som jeg også har været en del af.
- Det er en stor opgave, men det er også en opgave, som vi er mange der deler. Der er et virkelig godt ledelsesteam på begge skoler, som arbejder virkelig hærdigt for at lykkes med den fælles opgave med at binde os sammen på en god måde i den nye skole, siger Steen Frederiksen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Mike, Cecilie og Peter støttede op om nyt pride-initiativ
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Regnbue Bar fyldte Markedshallen: - Nu må vi kun lukke fem mere ind
Værested afholdt loppemarked: - Om man går i jakkesæt eller kun lige har til dagen og vejen, vil vi gerne hjælpe
Deler gratis spande ud for at undgå tilstoppede toiletter
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde