Stor spørgelyst til borgermøde: Lodsejere bekymrede for mulig nationalpark

Der var godt fyldt op i klubhuset i Guldborg-Falster Bådebrolaug onsdag aften.

Anledningen var, at Beboerforeningen og Fællesrådet for Guldborg og omegn havde inviteret til borgermøde for at få svar på nogle af de spørgsmål, lodsejerne havde.

Og dem var der masser af.

4400 lodsejere langs kysten fra der nordlige af Naturstyrelsen er blevet bedt om at tage stilling til, om de vil lade deres jord indgå som en del af en mulig kommende nationalpark.

Der var en vældig spørgelyst blandt de knap 100 fremmødte, og projektleder Line Trap Mogensen måtte måbe over fremmødet og forklare, at en nationalpark kan være med til at samle et lokalsamfund, men måtte også erkende, at engagementet i lokalsamfundet vist ikke var et problem i Guldborg.

I panelet sad projektleder for forundersøgelsen af nationalparken Line Trap Mogensen, byrådsmedlem og medlem af styregruppen for forundersøgelsen af nationalparken Annemette Schønberg Johnsen, lodsejerrepræsentant og medlem af styregruppen Helle Reedtz-Thott og landmand Henrik Vilhelmsdal klar til at besvare tilhørernes spørgsmål.

Hvad vil det sige?

Især uvisheden om konsekvenserne af at lade deres jord eller grund indgå som en del af nationalparken fyldte blandt deltagerne ved mødet.

Helle Reedtz-Thott, der repræsenterer lodsejerne i styregruppen, anbefalede lodsejerne at svare "nej" til at lade deres jord indgå i nationalparken.

Hvad er det, De frygter?

- En nationalparkbestyrelse får i planloven særlige beføjelser til at påvirke kommunal planlægning, herunder erhvervs- og lokalplanlægning i området. Bestyrelsen udpeges af den til enhver tid siddende miljøminister – den er ikke folkevalgt eller politisk sammensat. Det giver en administrativ enhed, der kan forfølge egne politiske mål uden den løbende demokratiske kontrol, kommunalpolitik ellers er underlagt, skriver hun og fortsætter:

- Det er denne kombination af retlig særstatus og manglende demokratisk forankring, der bekymrer, ikke enkeltbestemmelser i selve nationalparkloven isoleret set.

Line Trap Mogensen lagde vægt på, at der gælder de samme love i en nationalpark som uden for en nationalpark, og at det, at det hedder nationalpark, ikke kan tilsidesætte anden lovgivning.

- Der er ingen, der kan lægge restriktioner på lodsejernes jorde. Uanset hvad, så er alle aktiviteter frivillige. Hvis nogen vil lægge en vandresti, så kan det kun lade sig gøre, hvis lodsejerne er med på den, sagde hun.

Den udlægning er Helle Reedt-Thott, advokat og lodsejernes repræsentant, ikke enig i.

Naturstyrelsen fortæller, at der gælder de samme regler i og uden for en nationalpark. Og at hvis der kommer begrænsninger, så bliver det som følge af anden lovgivning end nationalparklovgivningen.

Hvorfor så ikke bare lade jorden indgå i nationalparken?

- Præmissen holder ikke. Reglerne er ikke de samme. Nationalparker tildeles i planloven særlige beføjelser til at påvirke den kommunale planlægning og dermed både erhvervsudvikling og lokalplanlægning i området – det er netop en central del af en nationalparks formål og virkemidler. Dertil kommer, at det er en ikke-folkevalgt bestyrelse, udpeget af ministeren, der får indflydelse på disse beslutninger, frem for de kommunalpolitikere, borgerne selv har valgt. Det er en reel forskydning af den demokratiske kompetence væk fra lokalområdet, og det er denne forskydning, jeg finder problematisk, skriver Reedtz-Thott.

Frygter, at nationalparker kan spænde ben

Der er især landmænd, der har luftet bekymringer for, hvad det vil sige at lade deres jord indgå i en mulig nationalpark.

Helle Reedtz-Thott, der er medlem af styregruppen og lodsejernes repræsentant, ser med skepsis på projektet.

Hun forklarer, at hvis nationalparken bliver en realitet, har nationalparken mulighed for at gøre indsigelse mod en lodsejers projekter, og det kan have konsekvenser for lodsejernes muligheder for at udvikle deres forretninger.

- Ingen kan garantere, at nationalparkerne ikke vil blokere og gøre indsigelse mod en lodsejers planer, siger hun.

20 af de største lodsejere i det udpegede område udtrykker "enorm bekymring", fortæller Helle Reedtz-Thott.

Ville det hjælpe, hvis en nationalpark mistede sin ret til at gøre indsigelse?

- Det ville adressere ét element, men langt fra bekymringen i sin helhed. Selv uden en formel indsigelsesret bevarer bestyrelsen sine beføjelser i forhold til den kommunale planlægning – og dermed indirekte indflydelse på erhvervs- og udviklingsmuligheder i området. Den grundlæggende bekymring – at en ikke-folkevalgt, ministerudpeget bestyrelse får institutionel indflydelse på lokalområdets fremtid uden den politiske regulering, borgerne ellers kan holde deres kommunalpolitikere ansvarlige for – løses ikke ved at fjerne én enkelt beføjelse, lyder det fra Helle Reedtz-Thott i et skriftligt svar.

- Hold kæft, det ville være godt

Der var udpræget skepsis at fornemme blandt tilhørerne til borgermødet, men enkelte optimistiske brandtaler fik klapsalverne til at dukke op til overfladen.

- Vi er alle turister, når vi tager et eller andet sted hen. Hvorfor skulle vi holde vores dejlige område lukket for alle andre, lød det fra salen.

- Lad os da gøre det her, sagde en mand, der godt kunne se meningen med en nationalpark, og han modtog spredte klapsalver blandt publikum.

En kvinde delte hans synspunkt og fortalte om, hvordan hun havde oplevet Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og at beboere var glade for, at det var nationalpark.

- Hold kæft, det ville være godt, hvis vi fik det herned. En nationalpark er et fællesskab, sagde hun, og opfordrede de fremmødte til at være åbne og se mulighederne og til at ville lytte til beboerne i for eksempel Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

- Så laver vi fandeme en tur og besøger dem, lød det. 

Andre, der også havde fidus til nationalparken, var Per og Helene Albertsen, der bor i Guldborg. De er kommet meget i Thy og fortalte om, hvordan nationalparken har løftet området og kan godt se en Nationalpark Smålandsfarvandet for sig.

- Det har jeg ikke noget imod, siger Helene Albertsen og fortæller, at "det lyder tillokkende".

Noget at tænke over

Karin Nielsen fra Guldborg mener det er svært at finde ud af, om hun skal lade sin grund indgå i en mulig nationalpark.

- Jeg er stadigvæk usikker på, om der bliver trukket noget ned over hovedet på en. Hvad bliver vi påduttet, spørger hun.

Men aftenen var ikke været forgæves for Karin Nielsen, og hun skal nu tygge på indtrykkene.

- Nu skal vi hjem og snakke om det, siger hun.

Naturstyrelsen har givet en svarfrist til modtagerne af brevet den 16. august, hvor de skal give tilsagn, om de ønsker at lade deres jord indgå i nationalparken. Naturstyrelsen bruger besvarelserne til at undersøge tilslutningen til en mulig kommende nationalpark.