Susan Holmsted fik sig noget af en drømmestart, da hun forleden åbnede sandwichbaren Madkassen i Maribo.
Der kom så mange sultne gæster forbi, at hun til sidst løb tør for flæskesteg og frikadeller.
Madkassen ligger på Kidnakken ud til Rødbyvej, hvor mange håndværkere kører forbi, og med 60-årige Susan Holmsteds næse for markedsføring, har hun sat et kæmpe banner op langs landevejen.
Iværksætter
- Jeg er iværksætter og det har jeg været i 22 år. Jeg kan bare ikke lade være og nu går jeg efter frokostfolket, siger Maribos nye madmor.
Et banner ved Rødbyvej er et led i Susan Holmsteds markedsføring. Foto: Anna C. Møhl
Hun bor i Holeby og har tit kørt forbi den røde bygning, hvor Wow Noodles tidligere holdt til. Hun synes, at beliggenheden ved landevejen er god, og de mange kunder på åbningsdagen tyder på, at hun har ret.
- Man kan altid spise en sandwich, siger hun.
Susan Holmsted går meget kontant til opgaven med at åbne Madkassen, hvor hun foreløbig er den eneste medarbejder.
- Bygningen er ikke et hus eller en vogn. Den ligner en kasse og derfor hedder den Madkassen. Tingene skal hedde det, de er, siger hun.
Susan Holmsted har netop været igennem et hårdt kræftforløb med kemoterapi og strålebehandling.
- Det var et godt forløb, men det er dejligt, at det er overstået, og nu er jeg ved at få håret igen, siger hun og kipper med sin kasket.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Hovedtribunen lukket før Brøndby-brag: Nu kæmper NFC mod uret
Mille er én de unge, der svært kan undvære SU'en
Datoerne er på plads: Her spiller NFC pokalbrag mod Brøndby
Fjerner SU'en: - Vi kan ikke bare få et job
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok