Tog over 10 timer at slukke: Sommerhus brændt ned til grunden
Brandvæsnet blev sent onsdag aften kaldt ud til en brand i et sommerhus i Marielyst. Huset stod ikke til at redde, og slukningsarbejdet tog hele natten.
Branden var så voldsom, at brandfolkene kunne se ildskæret på aftenhimlen fra Gedser Landevej.
- Vi fik meldingen klokken 22.47. og da vi kom derud, var huset fuldstændig overtændt, fortæller indsatsleder Bo Løfstedt Andersen.
Branden var så voldsom, at hele tagkonstruktionen styrtede sammen, og brandfolkene kæmpede det meste af natten med at slukke ilden.
Da der var flest, havde man 17-18 brandfolk i aktion fra både Gedser og Nykøbing samt to tankvogne bemandet med frivillige brandfolk - og derudover havde man også en drone i luften for at hjælpe med at skabe overblik over branden.
Annonce
Brandfolkene fra Gedser holdt brandvagt natten igennem, fordi der stadig var flere steder, hvor det ulmede og brændte lidt. De sidste brandfolk forlod først stedet torsdag formiddag.
Ifølge indsatslederen er der tale om et udlejningssommerhus, men huset var ikke udlejet, da branden brød ud. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing oplyser, at politiet nu vil undersøge brandårsagen, men umiddelbart er der ikke noget, der peger i en bestemt retning.
Kæmpe pokalbrag: NFC trak mægtig modstander
Lokal forening nomineret: - Det er jo helt vildt
Modtog kulturpris: Skarp skribent blev tom for ord
Til mødet kom de værste tal frem: - Det er ikke godt nok
Litteraturfestival vender tilbage
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Tidligere folketingsmedlem køber sommerhus i første parket på Falster
Efter årevis med lastbil-kaos: Nu lurer ny trussel
Populær genbrugsbutik har overtaget nabobutikken
Mark O. raser: - Jeg er mere vred, end godt er